Brev:
Korte vågenperioder

Hej Helen
Så er jeg tilbage med en ny lille datter på 10 uger :)
Det går generelt rigtig godt og hun tager på, sover, smiler, pludrer og prutter som hun skal :)
Jeg vil dog lige høre dig mht. hendes søvnbehov, da jeg synes hun har nogle meget korte vågenperioder i forhold til de babyer vi omgåes i mødregruppe mv. Vi har endnu ikke en helt fast rytme, men dagen ser for det meste sådan her ud:
Vågner kl. 7.30 - 8.00: Hun skiftes og vi leger. Ammes først ved næste lur da hun som regel småspiser med korte intervaller mellem kl. 4.00 og 6.00
8.40 - 9.00: Puttes til første lur hvor hun typisk sover ca. 2 timer
11.00 - 12.00: ammer, skifter, leger, ammer igen
13.00 - 15.00: sover
15.00 - 16.00: vågenperiode som ovenfor
16.00 - 17.00: sover
Herefter er hun svær at få til at tage flere lure, men powernapper en enkelt gang på enten min eller fars arm indtil hun puttes kl 21.30. Jeg har forsøgt at lægge hende tidligere, men det er som om hun ikke rigtig er klar før.
Nætterne går som regel fint. Hun sover en 3-4 timer i første stræk og herefter 2-3 timer og har så en mere urolig periode med prutter og amning mellem kl. 4 og 8.
Jeg har sat en times vågentid i løbet af dagen, som vi nogle gange når op på, men som regel begynder hun allerede at gabe og virke uoplagt efter 30-45 min. Der er også dage, hvor hun selv efter 2-3 timers lur ...
... ikke er i hopla i vågentiden, men gaber og klynker indtil jeg putter hende igen. Hun vågner sjældent uden gråd, men vil efter et par timers søvn som regel ikke sove videre selvom jeg triller med hende.
Er det ok at hun ved 10 uger stadig har så korte vågenperioder eller tyder det på at hun bør sove mere i løbet af dagen/natten?
Skal jeg gøre mere ud af at få hende til at sove videre, når hun vågner grædende?
Det skal siges, at hun havde en lav fødselsvægt (2.800 g) kombineret med gulsot, som hun stadig har lidt tilbage af. Hun er blevet tjekket og hendes niveau kræver ikke yderligere behandling. Hun ligger fint i midten af sin kurve og tager stadig ca. 200 g på om ugen (blev tjekket sidste uge).
Når hun er vågen og i godt humør (hvilket hun som regel er i hvert fald en halv times tid) er hun meget aktiv, smilende og elsker at lave øvelser og blive tumlet med. Hun hader at vende ind mod kroppen og elsker at vende ud ad, så hun kan følge med. Vil konstant op at sidde og stå og kan trille fra både mave til ryg og enkelte gange den anden vej. Så en super aktiv pige - måske det også indvirker på vågenperiodens længde?
Jeg håber, at du kan hitte rede i min mail og mest vil jeg egentlig bare høre om jeg skal gøre mere/andet for at give hende nogle lidt længere vågenperioder, hvor hun kan være mere frisk og veloplagt?
Pft :)
Venlige hilsner
Ditte
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Graviditet uden for livmoderen
Graviditet uden for livmoderen er en meget alvorlig graviditetskomplikation, der optræder i ca 2 procent af alle graviditeter.
Det er forbundet med stor risiko for moderens liv og det er ikke muligt at gennemføre en sådan graviditet. Ofte er der faktisk heller ikke tale om et rigtigt foster, og dermed ikke om en rigtig graviditet.
Spiral udgør en risiko for at man bliver gravid uden for livmoderen. Derudover kan det spille ind, hvis man tidligere har haft...
Insemination
Hvis man har problemer med at blive gravide, så kan man blive behandlet med Insemination.
Insemination er den enkleste fertilitetsbehandling og den kan hjælpe, hvis manden har lettere nedsat sædkvalitet.
Behandlingen foregår ved at man fører en portion sæd direkte ind i livmoderen. På den måde springes sædcellerne den første del af vejen til ægget over og chancen for graviditet er dermed større. Derudover bruger man en 'oprenset' portion sæd, det vil sige en mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Tusind tak for dit svar sidste gang med søvn-fase-skift-problemer. Tænk engang - det virker! Og nu har vi bøvlet i en hel måned med en træt lille pige, så det er bare så skønt at kunne lulle hende i søvn på en god måde. Plus - at du skrev det med perronen og sovetoget.
Tak,
fra forældrene til pige på 6 måneder