Brev:
Søvnproblemer - dreng 18 måneder

Jeg håber du kan hjælpe os.
Vi har en glad og velfungerende dreng på 18 måneder, som om aftenen bliver puttet på sit eget værelse, og er glad for sit værelse og sin seng. Vi har faste putteritualer, og han falder fint i søvn i sin seng, skal måske have sutten et par gange eller lidt at drikke og sover så fint videre. Har et tøjdyr, som han putter sig ind til og elsker i det hele taget at putte.
Problemet kommer først senere på natten, når vi er gået i seng og huset er stille. Nogen gange vågner han og græder, vi kommer ind og giver sut eller vand og putter igen med succes. Men det ender altid med at han vågner og græder og IKKE lader sig putte igen. Han er meget vågen, åbne øjne, græder meget og vil bare OP. Han går helt amok, hvis vi ikke tager ham op og tager ham med ind i soveværelset.
Jeg har prøvet at putte ham og sidde hos ham, taget ham op og siddet med ham, gået rundt i huset osv. osv. Intet andet end vores dobbeltseng virker. Han græder eller skriger nærmest i panik og lader sig ikke berolige.
Forhistorien er at han har sovet i sin egen seng hele natten, også uden problemer, og har altid været rolig og sød om natten. Men havde en sygdomsperiode ...
... (forkølelse) for 1½ måned siden, hvor han ikke rigtig kunne trække vejret gennem næsen og hostede meget. På det tidspunkt begyndte hans krav om at komme ind til os – hver nat og allerede mellem midnat og kl. 2.
Vi sover egentligt ganske ok med ham mellem os, han elsker at putte der og putter sig gerne ind til en af os og nusser os i søvne og elsker det i det hele taget. Og man kan jo egentligt godt forstå ham, at det er mere hyggeligt at ligge inde hos os end alene. Problemet ligger så i at der er en lillesøster/lillebror på vej OG at vi næsten kan se at dette bliver en indgroet vane, som vil være svær at få afsluttet.
Derfor søger jeg gode råd om, hvad jeg kan gøre for at få ham til at sove i sin egen seng hele natten? Jeg er godt klar over at det kan komme til at koste noget – fx morgensøvn i weekenden, hvor vi måske må være nødsaget til at stå op og vælge, at han aldrig må komme ind i vores seng, hvor vi ellers sagtens kan snue til kl 8 (altså ment på den måde, at hvis vi først vælger en metode, så må vi holde fast i den og ikke sige at kl. 6 må han lige pludselig godt komme ind i vores seng og sove).
Håber MEGET på gode råd….
Venligst mor og barn på 1½ år.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Børnevaccinationsprogram
I Danmark har vi følgende børnevaccinations program, som anbefales af sundhedsmyndighederne:
3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 1 og PCV-1
5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 2 og PCV-2
12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 3 og PCV-3
15 mdr.: MFR 1
4 år.: MFR 2
5 år.: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination
12 år.: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3 (MFR 2 til...
Angst hos børn
Børn vil i løbet af deres liv have perioder, hvor de er bange for forskellige ting. Man kan skelne lidt imellem frygt og angst. Barnet kan f.eks. blive bange for en stor hund der står og gør - her er der tale om frygt, og det kan være hensigtsmæssigt, fordi det er med til at holde barnet fra en situation, som måske kan være farlig.
Angst ligger lidt dybere og det kan f.eks. være når barnet ikke kan falde i søvn på grund af f.eks. tordenvejr. Når barnet oplever angst, så oplever...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.