Annonce

Annonce

Svar: Overgangskost og gluten


1. maj 2014

Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Lisbeth

Tak for dit brev og fine spørgsmål :) Og dejligt at høre, at du er glad for min bog om børn og mad.

Jeg følger Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Og anbefalingen omkring amning lyder fuld amning til 6 måneder og delvis amning til 12 måneder eller evt. længere, hvis mor og barn trives med det. MEN selvom amning anbefales til barnet er ca. 6 måneder, så vil nogle børn være parate til skemad allerede i 4-5 månedersalderen. De fleste børn vil, når de er 5 måneder gamle, kunne føre tungen bagud og synke, ligesom de vil kunne bruge deres læber til at tage imod mad fra en ske. Derfor lyder anbefalingen omkring start med skemad, at man skal starte, når barnet er parat. Og det vil sige tidligst ved 4 måneder og ikke meget senere end 6 måneder, da det så kan være svært at få barnet til at spise en varieret kost.

I bør ikke begynde med fisk, æg eller lignende før jeres dreng er blevet 6 måneder. Anbefalingen er fra 6 måneder og fremefter. Selvom stort set alle fødevarer kan gives fra 6 måneder betyder det ikke, at I skal introducere en masse der:) Ofte vil man starte med lidt ny grøntsagsmos, vænne barnet til lidt ny smag og konsistens og stille og roligt tilsættes så lidt kød eller fisk i mosen. I skal altså gå stille og roligt frem, når I introducerer nye fødevarer:) Hårdkogt æg vil jeg ofte anbefale fra 8-9 måneders alderen, hvor barnet begynder med brødhapsere osv. og kan nyde at sidde med lidt æg i hånden og gerne vil spise selv, og her kan lidt hårdkogt æg indgå som del af en varieret mad.

Man kan godt starte op med lidt havregrød eller øllebrød måske en lille uges tid før barnet fylder 6 måneder, fordi indholdet af gluten i havre og rug ofte er lavt. Men der er ikke grund til det, og da du har gluten-allergi (Cøliaki?), så er jeres dreng naturligvis disponeret for at udvikle dette. Man kan købe "glutenfri havregryn" og det er naturligvis en mulighed at du bruger dette:)

Man ved at riskoen for at udvikle Cøliaki er større jo tidligere barnet starter med at spise mad med gluten - det vil sige især grød og brød. Og ...


Annonce

... derfor anbefaler man at man i 4-6 måneders alderen giver grød uden gluten (majs, ris, boghvede, hirse, quinoa) og fra 6 måneders alderen kan fødevarer med gluten så introduceres gradvist. Og netop derfor anbefales det også, at man starter med havregrød og øllebrød i denne alder - og ikke starter ud med f.eks. en flerkornsgrød, som kan have et højre indhold af f.eks. hvede og dermed også ofte et højt indhold af gluten.

Rugbrødsbjælker vil naturligt indeholde gluten, men ikke i den mængde, som barnet vil få, hvis det sidder og gnaver af en franskbrødskorpe, kiks eller lignende, som er bagt med hvede.

Det anbefales at du ammer så længe som muligt. Undersøgelser viser, at man kan nedsætte risikoen for, at barnet udvikler cøliaki, hvis man fortsætter amningen efter 6 månedersalderen, når barnet gradvist begynder at få mad med gluten.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Da du ikke selv spiser mad med gluten, så vil det være naturligt at du tager udgangspunkt i din egen mad, når du laver mad til jeres dreng. Det betyder, at hvis du normalt selv bruger glutenfri pasta eller køber glutenfrit brød eller lignende, så må du gerne bruge dette til din dreng i takt med, at han begynder at spise mere og mere familiemad. Et alternativ til rugbrødsbjælker kan derfor være en brødskorpe af et glutenfrit brød, som du selv bager - vær dog opmærksom på, at brødet ikke bør indeholde hele kerner, da han kan få dem galt i halsen:)

Du må gerne give din dreng lidt mere mos og mindre grød, for at holde hans indtag af gluten lidt nede. Du kan også vælge at lave en "flerkornsgrød", hvor du bruger havregryn sammen med f.eks. majsgryn, hirseflager, sagogryn eller lignende, så du laver din egen opskrift på grød uden gluten, men stadig sikrer din dreng lidt variation i både konsistens og smag.

Normalt vil man ikke anbefale at din dreng slet ikke får gluten, men at du som sagt introducerer det stille og roligt i kosten fra 6 måneders alderen. Hvorvidt du skal tage specielle hensyn, synes jeg vil være relevant at du drøfter med jeres læge:)

Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Tandbørstning

For at undgå huller i tænderne skal barnet have børstet tænder, ligeså snart den første lille tand bryder frem.

Det er vigtigt at børste tænderne to gange om dagen - morgen og aften.

Gør det til en vane at børste tænderne hver dag og på et tidspunkt, hvor det passer ind i jeres rutiner - f.eks. om morgenen, når I står op, og om aftenen inden barnet skal i seng.

Brug en blød tandbørste, som passer til barnet alder. Børst både indvendig og udvendigt på...

Læs mere i Babylex

CE-mærket

Se efter CE-mærket når du køber legetøj

Legetøj skal være CE-mærket. Det er en sikkerhed for at legetøjet opfylder en række krav til sundhed, sikkerhed og miljø. CE-mærket er fælles for Europa og det er Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen, der holder øje med at reglerne for CE-mærkning overholdes. Der foretages løbende stikprøvekontroller for at kontrollere at det legetøj, vi kan købe til vores børn, er i orden.

Du skal også være opmærksom på...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen, Det er simpelthen så dejligt at jeg har fundet dig på nettet.. Dig kan jeg skrive til med alle mine tanker og udfordringer, og så får jeg et fornuftigt og brugbart svar – tak!!!


Annonce