Brev:
Super søvn!

Hej Helen
Jeg synes blot, at du skulle høre, hvor skønt det går. Vi fulgte dit råd om ikke at lade den lille tage de lange søvn-stræk om formiddagen, har vækket ham efter 2 timer og givet grød. Det er bare SÅ godt. Vi har stort set fået vores nattesøvn igen. Han falder stadig tidligt i søvn (18.30) og vågner omkring kl. 4. Vi prøver dog at strække den med 5 min hver aften i håb om, at det også virker i den anden ende. Nogen gange kan han faktisk godt falde i søvn igen, både med og uden ammetår.
Det går faktisk så godt, at han i nat fx sov fra 18.30-2.30 uden nogen opvågning overhovedet. Ikke en gang et lille pivs. Det har han gjort et par gange nu, så vi har besluttet, at det må være tid til at skære natamningen fra. Han fylder 6 mdr om 14 dage, så det skulle der ikke være noget i vejen for. Denne proces til forvandling startede vi med 1. dec. og der gik ikke mange dage før vi fik sammenhængende ...
... søvn!
Så er det jeg har tænkt på: Hvor længe skal jeg styre hans lure om dagen? Hvornår kan man sige, at det ligesom er ok, at han fx sover 3 timer formiddag, hvis det er hans behov? Det er faktisk kun hans morgen/formiddagslur jeg behøver at vække ham fra. Den ligger pt omkring kl. 7.30-9.30 plus minus en halv time. Resten af dagen tager han som regel en lur på en time omkring middag og en sen eftermiddagslur på 20-30 min.
Kunne jo godt tænke mig måske 2 lure af et par timers varighed. (Skal dog lige tilføje, at jeg da heller vil vække ham, end 'spille hasard' med nattesøvnen, og hvis det kræver, at jeg gør som hidtil, så fint med mig. *G*)
Måske du har et bud på, hvordan jeg kan styre ham hen imod det? Eller er det noget med at tiden arbejder for os? Han er jo bare rigtig godt på vej. Så nu er der smil på læben og tolerancetærsklen er kommet op i niveau igen :0)
Rigtig glædelig jul
Hilsen Dianna
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vugge - vugning, bevægelse
At blive vugget, vippet og bevæget er med til at stimulere det lille barns vestibulærsans, også kaldet labyrintsans. Denne sans udvikles tidligt i graviditeten, og det ufødte barn får stimuleret denne sans, når moderen bevæger sig rundt. Når den gravide mor går omkring, så bliver barnet naturligt vugget og bevæget i livmoderen.
Det indre øre består af to dele: Balanceorganet og sneglen (Cochlea). Disse to dele kaldes med en fællesbetegnelse for labyrinten. Balanceorganet består...
Madpakke og børn
Når barnet begynder i pasningsordning, vil det mange steder selv skulle have en madpakke med hjemmefra.
Det er altid vigtigt at give barnet et varieret tilbud af fødevarer - det kan være rugbrød eller anden form for fiberholdigt brød, det kan være pasta sammen med rester fra aftensmaden, kød, fisk, frugt og grønt. Jo mere variation, jo bedre :)
Det er en god idé at give barnet ting med, som er pakket lidt hver for sig. Mange børn er glade for at have en madkasse,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Allerførst: Endnu en gang bøjer vi os i støvet for dig og din fantastiske rådgivning! Du skrev, at vi nok hellere måtte se at få den der natflaske sendt på pension - trods vores ængstelse ved at røre ved barnets vaner. Det tog.... 3 minutter, og hvis vores dreng kunne tale, ville han sige: "Tusind tak, Helen, fordi du fik far og mor til at smide den der elendige flaske ud, for det er meget hyggeligere at sidde på skødet og fedte med en banan og få en nat-historie". Bagefter lægger han sig ned og sover fuldstændigt som vanligt. Det er jo top!!!
Mor til Jens på 13 måneder