Svar: Hvor meget kød i grøntsagsmos
Kære Du
Tak for dit brev :)
I begyndelsen skal kød og fisk kun udgøre en lille del af grøntsagsmosen. Det vil sige f.eks. en spiseskefuld til ca 1 dl. mos. Det er vigtigt ikke at lave mosen med alt for meget bid, for så vil det naturligt være svært for din datter at bearbejde det i munden og synke det. Mosen skal stadig være cremet og kød/fisk vil give lidt struktur og lidt tyggemodstand, men uden at hun "kløjs" i det.
Stille og roligt kan kød og fisk så naturligt begynde at udgøre en større del af måltidet, ligesom du kan begynde at mose grøntsagerne lidt grovere f.eks. med en gaffel, så hun vænner sig til at spise mad med ...
... mere bid.
Det betyder ikke så meget om mængden lige er fordelt helt korrekt med antal gram af henholdsvis kød, fisk, kartofler, grøntsager osv. Det vigtigste er at din datter bliver mæt og at hun trives og nyder det at spise.
Fødevarestyrelsen har lavet nogle anbefalinger for frokostmåltidet i daginstitutioner og jeg skal sende dig et separat link, hvor du kan læse om dette. Det kan give dig en idé om, hvor meget det anbefales at børn får af forskellige fødevarer. Men prøv at lade være med at gå op i gram og mængde - prøv at holde fast i variation og at din datter kan lide maden og er glad for at spise varieret:)
Fortsat god appetit :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Opkast - baby og børn
Der er forskel på at gylpe og på at kaste op. Gylp kommer stille efter et måltid, hvor opkast er mere voldsomt og i større mængder. Hvis barnet kaster op, vil det ofte også være uroligt og utilpas. Hvis barnet kun kaster op en enkelt gang, er der ikke grund til bekymring.
Opkastning hænger ofte sammen med, at barnet fejler noget andet og måske også har feber. Barnet vil ofte have ondt i maven, virke slap og træt, vil måske vægre sig mod at spise. Sammen med opkastning kommer...
Boel-prøve
Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.
Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...