Annonce

Annonce

Brev:

Stadig sent i seng


19. maj 2014

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Stadig sent i seng

Kære Helen.

Endnu engang et spørgsmål om min datters ekstremt lille søvnbehov.

Hun er nu lige blevet 12 måneder og er den sidste uge blevet glad for vuggestuen :-) De har også nemt ved at putte hende om formiddagen, hvor hun sover 1-1,5 timer. De sidste 3 uger, har hun kun fået 1 lur, altså hun har ikke haft behov for den 2. lur. Yes, tænkte jeg, så kommer hun nok tidligere i seng. Og det gør hun da også, men den er stadig over 21. Det er da vildt, hun kan holde sig vågen fra kl. 12 og så lang tid frem. Men hun er ikke det mindste træt før, glad og tilfreds.

Jeg har prøvet at putte hende tidligere, men uden effekt, hun er simpelthen ikke træt. Når hun så bliver træt, er det ofte lige pludselig - hun går fra aktiv leg til at være træt, gaber og gnider øjne og bum - så kan jeg synge godnatsang og gå op og putte hende (her har hun fået grød mm.), og det går rigtig nemt - jeg kæmper således ikke med at få hende til at sove oppe i sengen, når hun er træt, er hun træt. Men det er da vældig sent.

Der har stadig været dage, hun kom sent i seng, f.eks. går vi til svømning om onsdagen nu, det ligger 16.30, og her har hun haft brug for en lille lur bagefter. Der vækker jeg hende efter 30 min, men så kan hun holde sig vågen til 23.30. Det samme er sket de sidste to weekender, hvor vi har været ude at køre, og rytmen er blevet brudt (vi har ellers aldrig kørt, har ikke kunnet, hun har grædt sådan), her har hun også været vågen til efter 23, selv med måske 1 times søvn i løbet af dagen.

De siger i vuggestuen, at de aldrig har hørt om nogen, der sover så lidt. En af pædagogerne sagde i morges, om ikke jeg bare skal "tage kampen" - men hun er jo ikke træt… de har også spurgt om ikke hun er overtræt. Det er hun ikke. Hun blev det i lørdags, hvor vi kørte til vigtig familiefødselsdag, desværre ...


Annonce

... med 2 timers kørsel hver vej, og hun sov 20 min hver vej, var vågen de 5 timer vi var dernede (de andre babyer sov, som sædvanligt...) og så blev hun overtræt i løbet af aftenen, kunne ikke finde ro selv om hun var træt og det endte med, jeg måtte holde hende og vugge hende til en sang, mens hun græd - og det er sådan hun gør, når hun er overtræt - det kender jeg, fra da hun var meget yngre - men sådan er det ikke nu og har ikke været det længe. Hun er bare ikke træt.

Jeg er startet på arbejde i dag, og jeg ville så gerne hun sov kl. 19-20 ligesom de andre børn - men det gør hun ikke. Jeg har egentlig accepteret situationen, for det har altid været sådan og der er vist ikke noget at gøre. Jeg kan jo bare se, det langsomt bliver bedre - nu har der da været nogle gange, hvor hun sov kl. 21 i stedet for 23 eller senere, ligesom hun måske kun vågner 4-5 gange på en nat i stedet for 20 osv.

Egentlig synes jeg, det er ulogisk, at hun ikke netop har behov for 2 lure, efter vuggestuestart, for man skulle tro, hun var mere træt, men sådan er det ikke her. De kan godt sige i vuggestuen, når jeg henter hende, at hun virker træt (det er ca kl. 14), men det er ovre lige så snart vi er hjemme. Jeg er sikker på, det er fordi, hun savner mig. For hun bliver stille og sidder med sit sovedyr og skal have sutten, men når jeg henter hende og vi kommer hjem er hun så glad og frisk og fuld af løjer.

Jeg tænker at hun måske med tiden sover tidligere? Når jeg skriver, er det fordi jeg synes det er usædvanligt at hun selv med kun 1 lur, som endda er kortere end normalt stadig går senere i seng. Og fordi jeg så gerne lige ville slappe lidt af inden jeg skal i seng, nu hvor jeg arbejder igen. Eller i det hele taget, bare have muligheden for at gå før i seng, de dage hun er vågen så sent...

Med venlig hilsen
Helle

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Tidlig født

Når børn bliver født før termintidspunktet taler man om for tidlig fødsel. En graviditet varer normalt ca 40 uger.

Børn der er født mellem uge 33 og uge 37, betegnes ofte "moderat tidlig født". Disse børn er altså født mellem 3-8 uger for tidligt.

Børn der er født mellem uge 29 og uge 32, betegnes normalt som "meget tidligt født". Disse børn er født mellem 9-12 uger for tidligt.

Børn der er født før uge 29, betegnes normalt som "extremt tidligt...

Læs mere i Babylex

Body Mass Index - BMI

Body Mass Index er en beregning af hvordan en persons højde passer til personens vægt. BMI defineres som vægten i kg divideret med højden i meter i anden (kg/m2).

Et sundt BMI for voksne ligger mellem 18.5-24.9. Man bruger ikke denne måling til små børn, men i stedet bruger man vækstkurver.

Ved at tegne barnets længde/højde og vægt ind på en kurve, så kan man følge om barnet vokser som det skal.

En tommelfingerregel lyder at små børn fordobler...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen, Det er simpelthen så dejligt at jeg har fundet dig på nettet.. Dig kan jeg skrive til med alle mine tanker og udfordringer, og så får jeg et fornuftigt og brugbart svar – tak!!!


Annonce