Svar: Udfasning af amning om natten
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Nu hvor din dreng er blevet 7 måneder, vil det faktisk være super fint med "kun" 4 amninger i døgnet - og jeg anbefaler at disse amninger ligger tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften. Det betyder at din dreng om formiddagen og om eftermiddagen nu skal have et lille mellemmåltid i stedet for brystet sammen med lidt vand af kop.
Mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra dine angivne tider, ser således ud:
Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover videre
Morgen 8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9.30: Frisk frugt i hånden at gumle på selv, suppleres med lidt frugtmos og bærmos (jerntilskud), vand af kop.
Puttes til formiddagslur ca kl 10 - men nu uden at blive ammet først.
Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på selv. Mosen kan være hjemmelavet eller det kan være mos fra glas. Vand af kop.
Ammes rigtig godt, gerne fra begge bryster og puttes til middagslur ca 14.30
Eftermiddag 16: Tilbydes en lille portion flerkornsgrød med frugtmos som topping, frisk frugt i hånden at gumle på selv, vand af kop.
Aften 18: Familiemad er udangspunktet, - han må gerne få f.eks. boller i karry, indmaden af en frikadelle (kød eller fiskedelle), laks fra ovnen osv. sammen med sin grøntssagsmos. Gerne mad med lidt sovs og lidt smag. Suppleres med kogte grøntsagsbuketter, en kartoffelbåd fra ovnen eller lignende i hånden at gumle på selv, vand af kop.
Ammes, skiftes, ammes og puttes til natten 20-21 som nu
Sen aften eller først ...
... på natten 24/01: Ammes og sover videre uden yderligere mælk til næste morgen tidlig.
Når amningerne ligger på denne måde så sikrer de din dreng væske fordelt over hele døgnet og giver samtidig plads i maven til mere rigtig mad. I takt med at hans indtag af mad øges dagen igennem og i takt med at han bliver bedre og bedre til at drikke af en kop, vil hans behov for brystet naturligt nedsættes. Og når han bliver 8-9 måneder vil det ofte være passende med 3 amninger i døgnet - disse kan meget fint ligge inden middagslur, aften og sen aften og det vil her således være morgenamningen der trappes ud.
Når du trapper morgenamningen ud, så gøres dette ved at du ammer mindre og mindre. Det vil sige ammer fra et bryst og forsøger at afkorte amningen mere og mere. Ofte vil det i 8-9 måneders alderen være passende at indføre en godnatgrød som en fast del af putteritualet, det skaber lidt ekstra mæthed om aftenen og vil være med til at gøre at han bedre kan undvære mælk/mad om natten. Og så trappes brystet ud, ved at du lirke brystet ud af munden på ham. Altså forsøger at trække brystet til dig igen og igen. I starten vil han søge brystet, så får han det og når der så er ro på ham, så forsøger du igen at lirke brystet ud af munden på ham. På den måde kan han lære at falde i søvn uden at have brystet i munden.
Når brystet fjernes inden formiddagsluren nu, så er det på samme måde også for at lære ham at sove, uden at være afhængig af brystet - og samtidig også for at skabe plads i maven til mere mad :)
Jeg håber at du kan bruge ovenstående lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fordøjelse baby
Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.
Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.
Babyer, der både får brystmælk...
Håndudmalkning
Hvis man har brug for at malke mælk ud til sit barn, så kan man gøre det med håndudmalkning. Når man bruger sine hænder, skal man være ekstra opmærksom på hygiejnen - men ellers er håndudmalkning normalt den mest skånsomme form for udmalkning af brystet.
- Begynd med at vaske dine hænder og klem en lille smule mælk ud af brystet, som kasseres.
- Malk ud i en ren skål, som mælken let kan sprøjtes ned i
- Læn dig forover, massér brystet blidt ned mod...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Vi vil bare sige dig tusinde tak!! Det er uvurderligt, at du findes og giver så mange gode råd! Men det bedste er, at du er så anerkendende i dine svar om alverdens små og store problemer hjemme i de små familier. Det er en rigtig rar følelse, at man ikke behøver holde sig tilbage, når man skriver til dig, fordi du aldrig dømmer i dine svar. Så tusinde tak for en fantastisk brevkasse!
Hilsen drengens forældre

