Svar: Skriger om natten
Kære Rikke
Tak for dit brev :)
Jeres plan for dagen ser umiddelbart fin ud, hvad angår antallet af måltider og antallet af amninger/flasker. Du beskriver også en dreng, som lyder til at trives, han tager fint på og tisser rigtig godt…
Du fortæller dog at han ofte søger bryst eller flaske, når han vågner om natten. Han skriger og har brug for bryst eller flaske i munden for at finde ro og prøver I at fjerne dette, så skriger han igen… Kan det tænkes at han har ondt i maven? Hvordan er hans afføring - har han blød afføring eller virker han til at have tendens til hård mave? Han han tynd mave? Det er vigtigt at hans mave fungerer, ellers kan det være mavekneb, der gør at han vågner med skrig - og netop det at få flaske eller bryst er med til at give ro i maven og kan derfor være forklaringen på at det er dette han søger.
I følge din plan så giver du fuldkornsgrød og også A38 - og måske er det lidt for tidligt og lidt for hårdt for hans mave. Du kan prøve at give ham to grøntsagsmåltider i stedet for og undvære surmælksprodukt og i stedet give ren frugt - både frugtmos og frisk frugt i hånden at gumle på. Blot for at se om det vil gøre en forskel.
Tandfrembrud, øreproblemer osv. kan også spille ind, men du skriver at du ikke oplever ham syg.
Du fortæller, at han falder let i søvn til natten, at han falder i søvn selv. Jeg læser dette som at han ikke falder i søvn med brystet i munden, men er i stand til at overgive sig til søvnen uden dit bryst. Det er fint - så er det ikke afhængigheden af brystet, som gør at han vågner og søger brystet igen og igen om natten.
Du skriver at "I går ind til ham", hvilket betyder at han sover i eget værelse. Det er helt fint, det må han gerne - men han kan naturligvis godt have brug for jeres beroligende hænder, trygheden og nærheden i løbet af natten og vågne op, fordi han ikke forstår hvor I er og savner jer, savner jeres favn…
Der sker meget med ham motorisk lige nu og børn i 6 måneders alderen vil ofte kunne sove meget uroligt. Han triller omkring, ...
... drejer om sin egen akse, får fat i sine fødder, forsøger at krybe osv. og han bruger sig selv rigtig meget motorisk både om dagen og om natten. Det betyder at han let får sig lagt i nogle stillinger, som han endnu ikke mestrer at komme væk fra. Han triller måske om på siden eller om på maven og er ikke i stand til at flytte sig tilbage i en rarere stilling - og så vågner han, frustreret og ked af det og har brug for jeres hjælp til at blive lagt rigtigt igen.
Nogle gange er det nok at gå ind til ham, hjælpe ham om på den anden side, putte dynen om ham, kærtegne lidt, og så vil han sove videre - andre gange vågner han måske for meget op og kan ikke falde i søvn igen og det kræver så en ekstra indsats fra jeres side, at få ham videre i søvnen. Her kan det nogle gange være en idé at sove i samme rum og koble hans seng til jeres seng. Det vil sige fjerne den ene side af tremmesengen og sætte sengene sammen. Naturligvis sikre at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Det at sove sammen på denne måde, har den fordel at en af jer der ligger ved siden af ham, kan lægge en beroligende hånd over på ham, så han kan mærke at I er der og så I med det samme han begynder at give lyd fra sig kan beroliges og betrygges. Han ligger stadig i sin egen seng og lærer at sove der, men I kan berolige ham med jeres hænder, uden at I behøver stige ud af jeres seng om natten. Og I kan også berolige ham med ord som "sshh-sshh", så han kan høre at I er der og derfor ikke behøver blive helt så ked af det.
Hans gråd om natten kan også sagtens handle om at han lige nu drømmer rigtig meget og at drømmene vækker ham. Her må I prøve at gøre det som I lige umiddelbart fornemme vil være nødvendigt - det kan være at få ham videre i søvnen, hvor han ligger, det kan også være at tage ham op, holde ham i armene, synge lidt, berolige og når der atter er ro på, så putte ham tilbage i sengen igen.
Jeg håber at lidt af ovenstående tanker vil give lidt idé om, hvad der mon sker hos jer og hvordan I kan hjælpe ham lidt videre :)
Fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tidlig født
Når børn bliver født før termintidspunktet taler man om for tidlig fødsel. En graviditet varer normalt ca 40 uger.
Børn der er født mellem uge 33 og uge 37, betegnes ofte "moderat tidlig født". Disse børn er altså født mellem 3-8 uger for tidligt.
Børn der er født mellem uge 29 og uge 32, betegnes normalt som "meget tidligt født". Disse børn er født mellem 9-12 uger for tidligt.
Børn der er født før uge 29, betegnes normalt som "extremt tidligt...
Moderkagebiopsi, moderkageprøve
En moderkagebiopsi kaldes også for Chorion Villus Samling eller CVS. Moderkageprøven laves for at undersøge for kromosomsygdomme og visse arvelige sygdomme hos fosteret.
Moderkageprøve laves, når du er mellem 11. og 16. graviditetsuge. Prøven laves normalt ved, at der stikkes en tynd kanyle ind gennem maveskindet. Det føles ofte som at få taget en blodprøve, men kanylen bevæges ofte lidt frem og tilbage, fordi man derved kan få taget en lille bid af moderkagen ud. Man scanner før...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

