Brev:
Sol, sommer og solcreme :)

Kære Helen
Endnu engang mange tak for dine altid kompetente råd og vejledning.
Nu melder der sig igen nogle spørgsmål – denne gang i form af nogle lidt mere praktiske ting – nemlig sol, sommer og solcreme :-)
Vi er i den dejlige situation, at vi har bestilt 14 dages ferie til Bulgarien til sommer, og selvom vi gruer lidt for flyveturen/selve rejsen, så glæder vi os rigtig meget til at holder ferie sammen som familie.
Vi har bestilt en ferie, som vi aldrig ville være taget på, hvis ikke det var fordi vi var forældre til en krudtugle på 18 måneder :-) Vi har det sådan, at hvis blot Bertram får en dejlig ferie, så gør vi det også :-)
Men, nu melder der sig lige et par spørgsmål ang. solen:
1. Vi vil selvfølgelig opholde os i skyggen, så meget det overhovedet er muligt, man da det jo er umuligt at undgå solen hele tiden, vil jeg høre dig, om det er en god idé at købe en uv-dragt? I så fald, bør den så have lange ærmer ...
... og bukseben, eller blot korte? Eller bør vi investerer i en af hver?
2. Badebleer eller ble-underbukser? Det er alt andet lige lidt mere ”pladsbesparende” i kufferten, at have to par ble-underbukser med, men holder de lige så tæt som badebleerne, hvis han skulle ”bommelumme”? :-)
3. Vi har investeret i (svanemærket) faktor 50 solcreme og solstift.
Den der solstift, den er sjov! Bertram elsker at blive smurt i ansigtet/ørerne med den om morgenen, men den er vel ikke lige så effektiv som solcremen, eller?
Sidst, men ikke mindst:
Noget at drikke eller spise ved start og landing på flyveturen, skulle jo, efter sigende, være en god idé for at trykudligne. Men, er det kun børn med øreproblemer, som kan blive kede når flyet letter/lander, eller er det også børn uden øreproblemer? Bertram har – indtil nu – ikke haft problemer med ørene.
Endnu engang tak for dine råd og vejledning, og rigtig god sommer :-)
Sommerhilsner,
Maria.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Babynest
En babynest er oprindeligt en svensk opfindelse, som efterhånden har spredt sig over hele verden. Også i Danmark er det meget populært at bruge en nest til sit barn.
En babynest kaldes også en babyrede, og den bruges til at lægge dit barn i, når du gerne vil have, at dit barn skal føle sig omsluttet og holdt, og du ikke selv kan have dit barn i armene. Det vil sige, at hver gang du lægger dit barn fra dig, fordi du f.eks. skal ordne vasketøj, lave mad, tale i telefon eller...
Fennikel, Fennikelte og børn
Fra 6 mdr´s alderen kan du give børn rigtig mange forskellige slags grøntsager. Vær dog opmærksom på bl.a. fennikel, som indeholder nitrat, og som derfor ikke bør udgøre mere end 1/10 af portionen. Alternativt bør det kun gives med 14 dages mellemrum.
Nitrat omdannes let til nitrit. Nitrit i stor mængde giver opkastninger og blåfavning af huden, fordi det reagerer med blodets hæmoglobin, så det ikke kan binde sig og transportere ilt rundt i kroppen.
Det anbefales...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.