Svar: Min datter kan ikke kravle
Hej med dig
Tak for dit brev og dejligt at høre fra dig igen :)
Det lyder som om at jeres datter stortrives og udvikler sig rigtig godt! Også selvom hun ikke helt har fundet ud af det med at kravle :)
Nogle børn springer kravlestadiet over og hvis det ender sådan, så er det okay. Det er dog en god idé, hvis I så senere er opmærksomme på at lære hende at kravle, så hun lærer den krydskoordinering, der ligger i netop kravlebevægelserne.
Men når det er sagt, så er det dog en god idé at I forsøger at hjælpe hende med at kravle og der er lidt forskellige ting I kan gøre:
For det første er det rigtig vigtigt at stimulere hendes balance. Vi har i vores øre en snegl, hvor der er væske i. Det er vigtigt at få sat gang i de væsker, fordi det har betydning for vores motorik. Det er den vestibulære sans. Det vil derfor være rigtig godt, hvis I kan vugge hende, dreje hende, rulle hende, vende hende på hovedet, gynge hende osv. Jo mere hun tumles med og vendes i alle retninger, jo mere vil hendes vestibulære sans og dermed balance blive stimuleret og jo mere styrket vil hun blive motorisk.
Det skal naturligvis ikke være så voldsomt, at hun bliver ked af det og tydeligvis ikke bryder sig om det, men det vil være rigtig godt at hjælpe hende igang på denne måde. Hun vil f.eks. have glæde af en babygynge i haven - af den slags, hvor hun sidder i en stol og gynger frem og tilbage. Hun vil også have glæde af en bilibo eller tummelumsk (søg evt. brugt. Der kan være penge at spare). Og så må hun som sagt gerne vendes på hovedet, når I tumler :) Svømmehalsture, babygymnastik osv. er naturligvis også godt:)
I skal gøre det spændende at ligge på maven. Det kan være en rigtig god idé, hvis I kan ligge ...
... jer på maven foran hende, så hun kan kikke på jer og spejle sig i jer. I må gerne gøre det til en fast vane at lægge hende på mave, når I lægger hende fra jer. Når hun ikke vil ligge på maven mere, så må hun trille om på ryggen. Nogle gange må I lægge hende om på maven igen og så vil hun trille tilbage, men det er så okay. Bare I gør det til en vane at være på maven dagligt.
Læg hende også meget gerne på maven foran et stort spejl. Det kan være rigtig sjovt for hende at ligge og kikke på sig selv. Se sin mimik, få øje på sit eget ansigt.
Når hun skal lære at kravle, så skal I hjælpe hende op på alle fire. Sætte jer bag hende, holde hende om livet og hjælpe hende med at rokke frem og tilbage. Hendes fødder skal støde mod jeres knæ. Det er fra rokkende stilling, at hun lærer at kravle, så derfor skal I hjælpe hende med at finde ud af at ligge på alle fire og rokke. På et tidspunkt skulle hun gerne selv begynde at lægge sig op i denne stilling.
I fortæller at I har parketgulv og det er naturligt glat for hende at kravle på. Det kan derfor være en god idé at øve jer hos bedsteforældre eller andre, som måske har et væg til væg tæppe. Hjemme kan I også købe nogle skumbrikker til at samle på gulvet, så hun har et område, hvor hun bedre kan så fast. Det vil også være en god idé at lade hende kravle med bare ben, fordi hun lettere kan stå fast - eller I kan købe nogle skridsikre strømpebukser eller knæbeskyttere - se gobabygo.dk, som lige nu har en annonce på min side :)
Læg jer på gulvet eller læg jer i dobbeltsengen og lad hende kravle hen over jer. Det er også en rigtig god øvelse og samtidig sjovt for både forældre og barn :)
Jeg håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Æbler og æblemos
Barnet kan fra 6 måneder spise al slagt frugt, frisk eller kogt. Frugten bør stadig moses, og æblemos vil ofte være et hit hos børn - især hvis det serveres, som topping på en grød. Rå æbler bør du dog være opmærksom på.
Børn under 3 år bør ikke få fødevarer, som er meget hårde eller som knækker let. En stor æblebåd kan knække og sætte sig fast i halsen, og af samme grund kan det ikke anbefales at give små børn et helt æble at gnave af. Du skal også være opmærksom på skrællen,...
Ruske
Lige meget hvor meget og hvor længe et barn græder, så må man aldrig begynde at slå eller ruske det. Et spædbarn som ruskes, kan få blødninger i hjernen og det kan medføre hjerneskade eller død.
Søg altid hjælp hos familie, venner, læge eller andre, hvis du oplever at dit barns gråd går dig så meget på, at du kan komme til at slå eller ruske dit barn. Det er vigtigt at søge hjælp! Og det er vigtigt at du taler med en du har tillid til og fortæller åbent og ærligt om, hvordan du...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

