Svar: Opfølgning på projekt blestop
Kære bassemandens mor
Tak for dit brev:)
Det er dejligt at jeres dreng nu er gladere for at prøve toilettet og glad, når det lykkes. Det lyder dog som om at han bliver oprigtigt ked af det, hvis han skal på toilettet for mange gange i løbet af dagen, og det lyder derfor som om at hver 3. time er for hyppigt for ham lige nu.
Det er naturligvis jer der kender jeres dreng bedst, og hvis I skønner at han har brug for mere tid, så er det godt og fornuftigt at give ham den tid. Der er ikke nogen grund til at presse ham, så han bliver utryg ved at gå på toilettet og så tingene bliver en magtkamp.
Jeg tænker dog, at to gange dagligt måske også er lige lidt nok. Mon ikke han også kan prøve toilettet i løbet af dagen, så han kommer på toilettet om morgenen og om aftenen og så en gang i løbet af dagen, som I nu synes det passer ind. Nogle dage vil det måske virke naturligt at sige "kom vi skal lige ud og tisse inden vi kører", hvilket gælder for ham, mor og far - alle tisser af, før man ...
... skal af sted. Og han ser at det ikke kun er ham, men en fælles regel.
Prøv også om I kan få ham til at tisse af før han løber ud for at lege, så hans leg ikke skal afbrydes af at skulle på toilettet. Det er generelt en god idé at udnytte at der allerede sker et skift i hverdagen til lige at prøve toilettet. Det kan f.eks. også være at udnytte det skift der naturligt er, når I skal spise - han kan lige prøve toilettet og vaske sine hænder, før han skal spise, fordi der naturligt her vil være et afbræk i hans leg.
Det kan også være at I tager på biblioteket en dag og opdager, at de der har et børnetoilet. Sådan er det nogle steder og måske vil han synes det er særlig sjovt at prøve. Det kan også være at han har lyst til at prøve toilettet i børnehaven før I tager hjem osv.
Mit råd er altså at I skal prøve at følge ham på toilettet, når det virker så naturligt som muligt i løbet af dagen og ikke fordi klokken dikterer det :)
Håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Insemination
Hvis man har problemer med at blive gravide, så kan man blive behandlet med Insemination.
Insemination er den enkleste fertilitetsbehandling og den kan hjælpe, hvis manden har lettere nedsat sædkvalitet.
Behandlingen foregår ved at man fører en portion sæd direkte ind i livmoderen. På den måde springes sædcellerne den første del af vejen til ægget over og chancen for graviditet er dermed større. Derudover bruger man en 'oprenset' portion sæd, det vil sige en mere...
Natamning
Mælkeproduktionen sker også om natten, og i den første tid efter fødslen er det en rigtig god idé at amme om natten. Faktisk er natamning med til at holde din mælkeproduktion igang, fordi du om natten producerer mere af det mælkestimulerende hormon.
De fleste børn vil i de første måneder have behov for amning om natten, og det er først efter 6 mdr.s alderen, at de fleste børn ernæringsmæssigt ikke længere behøver mælk midt nat. I 6 mdr.s alderen vil barnet kunne spise skemad om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

