Annonce

Annonce

Brev:

Den store er ond ved den lille


30. maj 2014

Kategori:
Alder:
2 år, 8 mdr.

Den store er ond ved den lille

Kære Helen,

Jeg håber du kan hjælpe.

Min niece på 3 1/2 år er meget grov ved min datter på 2 1/2.
Jeg ved godt at børn ikke er bevidst onde, men hendes handlinger virker bare meget onde.

Hver gang de er sammen til familiearrangementer (1-2 gange om måneden) skal man være over dem konstant, for at det ikke ender med gråd fra min datters side. Og selvom de er mandsopdækkede er der hele tiden drama.

I udgangspunktet vil de gerne begge lege med hinanden, men problemet ser ud til at være, at min niece ofte pludselig ikke gider sin kusine, men at min datter super gerne vil lege og have storekusinens opmærksomhed. Så når hun bliver afvist med en ret uventet og for de voksne at se unfair kommando, som: "gå væk nu!" eller "hold op med at tegne!", eller hun simpelthen tager legetøjet hårdt ud af hånden på hende, finder min datter på alle mulige fjollerier for at få opmærksomhed. Det kan være at kilde, vifte i hendes nederdel, sige mærkelige lyde etc.

Min niece reagerer på dette ved at råbe hende ind i hovedet meget højt, skubbe, bide (mest tidligere), kradse eller simpelthen bare tale grimt til hende. Hun kan også finde på at håne hende, hvis min datter ikke udtaler ordene korrekt, hvis der er noget hun ikke kan finde ud af eller sige ting som: "Ha ha! Min kjole er længere og flottere end din!". Ting jeg ved der vælter min datters verden.

Min datter græder kun højlydt, når niecen er fysisk hårdhændet. Men jeg kan se hun bliver såret over de verbale tæv også. Hun bliver helt stille og sammenbidt, og hun vil ikke tale om det, hvis jeg kommer hen og blander mig. Prøver bare at lade som ingenting.

Jeg kan se hun bliver meget forvirret over kusinens uproportionelle grovheder, og jeg er bange for at hun tror det er normal handling og hun lærer at være sådan overfor andre. Desuden er jeg bange for hvad det gør ved hendes selvtillid og dømmekraft.

Det skal dog også siges, at ikke kun jeg og min mand slår ned når der er uacceptabel opførsel, også min bror, svigerinde, og bedsteforældre sørger for at skælde ud/tale til ...


Annonce

... fornuft, så begge piger lærer at retfærdigheden sker fyldest. Men vi ser jo ikke alle episoder, og pludselig står den lille og græder. Den store fortæller dog oftest hvad der er sket: "Hun blev altså ved med at sige Åhåååh, og så kradsede jeg hende!".

Jeg har også forsøgt at forklare min datter gentagne gange, at andre kan synes det er irriterende, hvis man hele tiden siger det samme eller vifter dem i håret, og at man skal stoppe hvis de ikke kan lide det. Men ærlig talt synes jeg min nieces reaktioner er helt ude af proportioner.

Min datter har ingen problemer med andre børn. Hun er meget socialt velfungerende (siger vuggestuen også) og hun leger godt og harmonisk med børn på forskellige aldre. Også flere af vores venners børn, som har samme alder som min niece. Vi har aldrig oplevet ret meget drama, tværtimod er det bare afslappende at være sammen, da børnene oftest løser diverse småsammenstød selv.

Derimod er familiesammenkomsterne ulidelige, på trods af at alle vi voksne har et nært og godt forhold til hinanden.
Og jeg er klar over at alle børn afprøver fysiske eller verbale grovheder af og til, men min niece gør det konstant! Dvs 10-15 eskalerede konflikter på en fødselsdagseftermiddag.

Det har stået på et lille års tid, og alle har bare regnet med det var en fase, som nok skulle gå over. Men det bliver ved, og min datter er altid mærket dagene efter deres møde. Hun er mere pirrelig og lader det af og til gå ud over andre børn.
Jeg er derfor begyndt at foretrække de ikke ser hinanden mere end højst nødvendigt, da jeg synes omkostningerne er for store.

Min mand gætter på det er en form for jalousi fra min nieces side, men bedsteforældrene er meget obs på at behandle begge piger ens og give dem lige meget opmærksomhed.

Min niece fik for et halvt år siden en lillesøster, som de siger hun er meget kærlig overfor.
Men det kan heller ikke være en jalousireaktion på dette, da grovhederne mod min datter startede et halvt år før lillesøsteren kom til verden.

Suk, hvad skal jeg gøre?

Den frustrerede mor/faster

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Sprog

Allerede når det lille barn ligger i dine arme for første gang og du snakker med det, dannes grundlaget for at lære at tale. Babyen nyder at lytte til din stemme, som den også kender fra livet inde i maven, og den forbinder det med noget rart, at du taler. Det giver tryghed, nærhed og kontakt.

At synge eller spille musik virker også sprogligt stimulerende på barnet. Efterhånden som barnet bliver ældre så fortæl det, hvad du gør, - skifter bleen, vasker maven, vasker armene,...

Læs mere i Babylex

Hjemmefødsel

Lang de fleste kvinder kan selv vælge, om de vil føde hjemme eller på sygehuset. Der er dog visse undtagelser - hvis du venter tvillinger, hvis dit barn vender forkert, eller hvis der er specielle komplikationer, så vil du blive frarådet at gennemføre en hjemmefødsel. Tal derfor altid med din jordemoder og læge om, hvad du godt kunne tænke dig.

Der kan være mange fordele ved at føde hjemme. Du har f.eks. din egen jordemoder, du er på hjemmebane - hun er på besøg, du er mere...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Dette er mit første brev til dig - men mærkeligt nok, så har det ikke været muligt for mig at finde svaret i hverken bøger eller ved søgning på nettet, så jeg håber, at du kan gøre mig klogere.

På forhånd tak, Emilies mor


Annonce