Brev:
Frustreret storebror
Hej Helen
Jeg har en dejlig dreng på 3 år, som blev storebror i starten af april. De første par uger tog han det rigtig flot, men der sov lillebror også næsten hele tiden og kunne sove længe i barnevognen, hvor jeg så kunne være sammen med ham alene.
Men de sidste par uger er det blevet sværere og sværere, fordi lillebror kun vil sove i arm eller slynge/vikle. Hvis jeg lægger ham i barnevognen, sover han kun kortvarigt, og vågner så op igen og skal enten køres eller tages op og sove på arm. Derfor er det kun, når lillebror er vågen, hvilket han stadig kun er i kort tid ad gangen - max 1½ time, hvor han jo også lige skal ammes og skiftes, eller når min mand er hjemme, at jeg kan være sammen med ham alene. Og det reagerer han på nu.
Måden han reagerer på er ved at blive frustreret og ked af de mindste ting, og så kan jeg ikke gøre noget rigtigt. Jeg kan spørge ham, om han vil sidde hos mig - det siger han ofte ja til, men når jeg så sætter mig ned, så skriger han "NEJ - mor sidde derovre" og peger et andet sted hen. Hvis jeg så sætter mig derover, så skriger han igen "NEJ - mor sidde derovre" og peger på det sted, jeg lige kom fra. Og sådan kunne han blive ved - og han gør det med alt! Min reaktion er at sige "den leg vil jeg ikke være med til - hvis du vil sidde hos mig, må du komme ...
... herhen" - men det virker ikke, og han kan blive ved længe - nogle gange over en time, før han endelig giver op eller jeg kan aflede ham med noget andet.
Nogle gange forstår jeg ikke, hvad han vil have, fordi han skriger/græder så meget, mens han siger det. Så prøver jeg at sige, at jeg rigtig gerne vil hjælpe ham, men at jeg kun kan gøre det, hvis jeg kan forstå hvad han siger - og før jeg kan det, må han sige det helt almindeligt - det tricker ham endnu mere, og så råber han bare "mor hjælpe - mor hjælpe". Nogle gange er jeg midt i maden eller andet, som jeg ikke lige kan slippe, og må sige til ham, at jeg godt kan forstå, at han har det svært, men jeg er nødt til at gøre dette her færdigt, og at jeg er lige herhenne, hvis han vil noget. Så bliver han dybt ulykkelig og løber efter mig, men når jeg så vender mig om for at trøste ham, så vender han sig bort og starter forfra.
Det er efterhånden op til flere gange om dagen, at dette står på - og det er rigtig hårdt for os begge. Jeg er i tvivl om, jeg gør det rigtige eller om der er en bedre måde at håndtere det på? Eller er det bare noget, vi må leve med, indtil han vender sig til at være blevet storebror og/eller at vi får lært lillebror at sove i barnevognen?
Jeg ser frem til at høre dit svar.
Mange hilsner
En ligeså frustreret mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Proprioceptive sans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...
Udvikling - børn
Børns motoriske udvikling er forskellig, men du kan bruge følgende rettesnor:
1 mdr.: Barnet prøver at løfte hovedet fra underlaget, når det ligger på maven
2-3 mdr.: Støtter på underarmene og løfter hoved og bryst fra underlaget.
4 mdr.: Kan selv holde hovedet i siddende stilling. Begynder at trille rundt fra mave til ryg. Rækker ud efter ting.
5 mdr.: Hvis barnet får hjælp til at sidde op, vil det sidde med rank ryg og hovedet i fin...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Når man læser din brevkasse får man indtryk af at mødre har lettere ved at betro sig til dig via brevkassen, samt at du ligesom kan noget i forhold til at "ramme" plet i forhold til, hvad det er folk har behov for.
For mit vedkommende har dine svar kunne give mig noget andet og mere værdifuldt i forhold til min rolle som mor som mine egne sundhedsplejersker (jeg har haft en 4 - 5 stykker) ikke har kunne give mig.
Tak fra en taknemmelig mor