Brev:
Frustreret storebror
Hej Helen
Jeg har en dejlig dreng på 3 år, som blev storebror i starten af april. De første par uger tog han det rigtig flot, men der sov lillebror også næsten hele tiden og kunne sove længe i barnevognen, hvor jeg så kunne være sammen med ham alene.
Men de sidste par uger er det blevet sværere og sværere, fordi lillebror kun vil sove i arm eller slynge/vikle. Hvis jeg lægger ham i barnevognen, sover han kun kortvarigt, og vågner så op igen og skal enten køres eller tages op og sove på arm. Derfor er det kun, når lillebror er vågen, hvilket han stadig kun er i kort tid ad gangen - max 1½ time, hvor han jo også lige skal ammes og skiftes, eller når min mand er hjemme, at jeg kan være sammen med ham alene. Og det reagerer han på nu.
Måden han reagerer på er ved at blive frustreret og ked af de mindste ting, og så kan jeg ikke gøre noget rigtigt. Jeg kan spørge ham, om han vil sidde hos mig - det siger han ofte ja til, men når jeg så sætter mig ned, så skriger han "NEJ - mor sidde derovre" og peger et andet sted hen. Hvis jeg så sætter mig derover, så skriger han igen "NEJ - mor sidde derovre" og peger på det sted, jeg lige kom fra. Og sådan kunne han blive ved - og han gør det med alt! Min reaktion er at sige "den leg vil jeg ikke være med til - hvis du vil sidde hos mig, må du komme ...
... herhen" - men det virker ikke, og han kan blive ved længe - nogle gange over en time, før han endelig giver op eller jeg kan aflede ham med noget andet.
Nogle gange forstår jeg ikke, hvad han vil have, fordi han skriger/græder så meget, mens han siger det. Så prøver jeg at sige, at jeg rigtig gerne vil hjælpe ham, men at jeg kun kan gøre det, hvis jeg kan forstå hvad han siger - og før jeg kan det, må han sige det helt almindeligt - det tricker ham endnu mere, og så råber han bare "mor hjælpe - mor hjælpe". Nogle gange er jeg midt i maden eller andet, som jeg ikke lige kan slippe, og må sige til ham, at jeg godt kan forstå, at han har det svært, men jeg er nødt til at gøre dette her færdigt, og at jeg er lige herhenne, hvis han vil noget. Så bliver han dybt ulykkelig og løber efter mig, men når jeg så vender mig om for at trøste ham, så vender han sig bort og starter forfra.
Det er efterhånden op til flere gange om dagen, at dette står på - og det er rigtig hårdt for os begge. Jeg er i tvivl om, jeg gør det rigtige eller om der er en bedre måde at håndtere det på? Eller er det bare noget, vi må leve med, indtil han vender sig til at være blevet storebror og/eller at vi får lært lillebror at sove i barnevognen?
Jeg ser frem til at høre dit svar.
Mange hilsner
En ligeså frustreret mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
D-vitamin
Alle børn bør fra de er 2 uger til de er 2 år gives D-vitamin 10 mikrogram (400IE) dagligt. Det gives som dråber.
Børn med mørk hud og/eller børn som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler eller tørklæder) skal fortsætte med D-vitamintilskud (400IE) hele barndommen.
Når børn er ca. 1½ år gamle, vil de kunne tygge en multivitaminpille, ofte knækket i kvarte. Indeholder vitaminpillen 10 mikrogram D-vitamin, bliver...
Tilskudsblanding
En tilskudsblanding er en modermælkserstatning, der kan gives som tilskud til anden ernæring. Det vil sige, at barnet ikke kan leve af en tilskudsblanding alene.
En almindelig modermælkserstatning kan barnet få fra fødslen, hvor en tilskudsblanding ofte først anbefales fra 6 måneder, hvor barnet naturligt også får skemad.
Er du i tvivl kan du altid læse på pakken. Det vil fremgå af indholdsdeklarationen, hvorvidt der er tale om et fuldgyldigt præparat eller ej....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.