Annonce

Annonce

Svar: Barn nr 2 og parforhold


1. juni 2014

Kategori:
Alder:
2 år, 6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære søde du

Tak for dit brev :)

At få et barn mere løser ofte ikke problemer i parforholdet og det er rigtig vigtigt at du ikke tror, at det at få et barn mere naturligt vil bringe jer forældre tættere sammen og styrke jeres forhold…

Når man får et barn, så vil ens parforhold ændre sig - det bliver et arbejde at få familien til at fungere og I voksne vil naturligt have svært ved at finde tid til hinanden og svært ved at finde tid til jer selv. Og jeres overskud til dette bliver ikke større af at få endnu et barn, tværtimod. Det at være kærester træder i baggrunden og i stedet bliver det ofte "et arbejdsfællesskab".

Mange familier går fra hinanden. Skilsmisseprocenten er høj og især i de år, hvor børnene er små. Rigtig meget går op i planlægning, det går op i at få hverdagen til at fungere bedst muligt - og jeres sociale liv, jeres lyst til hinanden, de romantiske aftener eller ture i byen vil naturligt blive mindre. Når barnet bliver ældre, bedre kan passes, kan flere ting selv, så er der mulighed for at jeres kærlighed igen kan blomstre, men mens man har et lille barn, så er det rigtig svært.

Det betyder ikke at I ikke stadig elsker hinanden og gerne vil hinanden - men det betyder at I måske skal begynde at prioritere hinanden nu - netop fordi jeres dreng er blevet det ældre og jeres overskud derfor nu er større. Du nævner parterapi og det kan godt være at viser sig at være en idé hos jer, men måske er det ikke der, du skal starte. Din kæreste har ikke lyst til det, og måske skulle I i stedet prøve at prioritere hinanden mere i hverdagen. Det kunne være at I skulle planlægge at tage fri fra arbejde en dag, for at prioritere hinanden den ...


Annonce

... dag. I kunne også overveje at få et par gode venner til at passe jeres dreng eller måske få en sød barnepige, som kan komme en gang imellem og være hos ham, imens I forældre får mulighed for at være mere sammen som par og pleje hinanden og jeres forhold.

Du skriver "jeg synes det er så tomt i huset med kun et barn" - men måske er det slet ikke et barn mere du savner, men derimod nærheden med din mand? Du fortæller at jeres hverdag er præget af diskussioner og dårlig stemning. Det er hårdt, rigtig hårdt for jer alle tre. Husker I at røre ved hinanden, kysse, kramme, knuse - har I sex sammen? Det er rigtig vigtigt, at I prioriterer nærheden i hverdagen. Det at I rører ved hinanden, er fysisk sammen - både at have et godt sexliv og i hverdagen kysse, kramme, se på hinanden er meget vigtigt. Det giver jer en grundlæggende følelse af at I to hører sammen - og det gør naturligt at I vil tale bedre sammen, at I vil lytte bedre til hinanden, holde op med at bide af hinanden osv.

Så prøv at gennemtænke, hvad du kan gøre for at jeres parforhold bliver bedre. Måske kan du arrangere en pasning af jeres dreng og invitere din kæreste i byen, så han overraskes og naturligt bliver glad.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Du kan godt søge vejledning og råd i kommunen, hvor I bor. Der er i jeres kommune forskellige tilbud, som du finder på kommunens hjemmeside. Der er anonym telefonisk rådgivning, der er også mulighed for at kontakte familierådgivningen. Her er ansat psykologer, famileterapeuter og familiepædagoger. Rådgivningen er til alle familier - og familier som ikke er gift :)

Jeg håber du kan bruge mine tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)

Stort knus med på vejen fra mig til dig!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Spinalbedøvelse

Spinalbedøvelse er en bedøvelsesform, som bruges ved blandt andet kejsersnit. Man lægger bedøvelsen ind via en kanyle, som føres ind i rygmarvskanalen og kvinden bedøves fuldt fra taljen og ned.

Bedøvelsen gør som regel ikke særlig ondt at få lagt, og det tager meget kort tid at lægge den. Spinalbedøvelse har den fordel at kvinden er vågen under kejsersnittet og derfor kan følge med i fødslen af barnet - og også se barnet med det samme, barnet kommer ud. Der sættes en skærm op,...

Læs mere i Babylex

Opbevaring af modermælk

Hvis du malker ud og vil gemme din mælk til senere, så bør du straks efter udmalkning hælde mælken på en engangsflaske, der lukkes og mærkes med navn, dato og evt. klokkeslæt. Umiddelbart herefter placeres mælken i køleskab eller fryser.

Holdbarhed for ny udmalket mælk:

3 døgn i køleskab ved maks. +5 C
3 måneder ved min. -18 C
Mælk, der ikke er optøet ved hjælp af varme, d.v.s. optøet i køleskab, kan holde sig 1 døgn i køleskab
Mælk, der er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.

Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.

Kærlig hilsen Stine


Annonce