Brev:
Vil ikke tage flasken mere

Hej Helen.
Så er jeg igen igen på banen med lille Frida på knap 8 mdr. Det er sådan set gået rigtig fint siden sidst. Indtil for en uge siden var vi på 2 x 4 ml laktulose dgl. og i løbet af en dag/nat fik hun ca 3 flasker mme, enten nan 2 eller allomin syrnet ved siden af den faste føde. Hun har drukket begge slags uden problemer eller protest.
For 1 uge siden fik Frida en slem 3 dages feber som varede 4 dage ved hende med efterfølgende 2 dages udslæt som nu er gået i sig selv og hun er på toppen igen. Midt i sygdomsperioden begyndte hun dog at nægte sutteflasken. Det har hun så gjort siden. Jeg kan godt få mme i hende af kop, dog ikke store mængder.
Det virker ikke til at være smagen der er problemet. Har sågår prøvet flere forskellige mærker mme i sutteflasken uden held. Har også prøvet andre sutteflasker, hvilket heller ikke gør nogen forskel. Det virker til at hun har sat sig i hovedet at hun ikke gider det der sutteflaske ræs længere. Hun har en glubsk appetit og spiser godt og varieret i løbet af dagen som du tidligere har anbefalet mig. Både grød, tykmælk og grøntsager samt kød og frugt. Er ligeledes begyndt på rugbrød hvilket hun elsker. Hun er meget madglad.
Hun drikker ligeledes godt med vand og mme så der er ...
... gode tisbleer i løbet af dagen. Jeg er også obs på at tilbyde hende væske ofte i løbet af dagen. Jeg har forsøgt at give hende drømmeflaske og forsøgt ikke at tilbyde flasken når jeg ved at hun er mæt af andet fast føde, og forsøgt at putte vand i flasken men hun nægter den simpelthen. Nu holder jeg lige et par dages flaskepause og vil så forsøge at tilbyde igen. Frida er midt i et tydeligt tigerspring lige nu, så måske det har noget at sige, jeg ved det ikke. hun skal jo helst have de 400 ml i løbet af dagen for at undgå jern, men det kommer vi altså ikke op på lige nu. Max 200-250 tror jeg at jeg kan få i hende via kop og blandet i grød/mos. Som tørstslukker vil hun helst have vand.
Mit spørgsmål er hvad jeg gør i forhold til jerntilskuddet. Hun har jo haft så store problemer med hård mave, og nu er der endelig styr på den. Orker ikke at skulle igennem mere bøvl med den lille mave. Kan jeg dække hende ind via kosten eller skal jeg give hende tilskud. I så fald, hvad er bedst for maven af jerntilskud og behøver jeg give hende fuld dosis jern når hun får min. 200 ml. mme om dagen? Har hørt at babyfer jernstrøpulver som skulle være mild for maven, er udgået. Ved du om der er kommet andre præparater istedet for dette?
Hilsen Fridas mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Massage - baby
Mange babyer nyder at få massage eller berøring af ryg, mave, ansigt, fingre, tær. De rolige og rytmiske bevægelser giver barnet en følelse af at være elsket og fylder barnet med velvære. Der findes flere bøger om emnet, hvis du ønsker at sætte dig ind i en bestemt teknik, kan det anbefales at låne eller købe en af disse.
Hvis dit barn har svært ved at komme af med afføring eller luft, så kan det også være en god ide at massere lidt på barnets mave. Dette gøres ved stille og...
Efterfødselsreaktion
Både mænd og kvinder kan få en efterfødselsreaktion - i Danmark rammes ca. 10-15% af nybagte mødre af en fødselsdepression, og ca. 7% af mændene får en depression i forbindelse med at blive far. Faktisk mener man at tallet for fædre kan være betydeligt højere, måske endda højere end antallet af kvinder der rammes.
Nogle af symptomerne kan være ens for både mænd og kvinder - begge køn kan f.eks. føle skyld, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.