Annonce

Annonce

Brev:

Meget humørsvingende baby


2. juni 2014

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Meget humørsvingende baby

Kære Helen,

Jeg skriver til dig ang min søn på 9,5 måneder, som jeg efterhånden har ret svært ved at blive klog på!

Han har alle dage været meget tryghedssøgende, meget mere end hans søster var som baby. Han er blevet båret en del i vikle/bærersele og viser ofte behov for at sove i min seng om natten, hvilket er helt ok med mig. Indtil han var seks måneder sov han helst på mig, men nu sover han fint i barnevognen på altanen om dagen, hvilket jeg nyder! Men som jeg har skrevet tidligere, sover han nogen gange meget lidt synes jeg. I går aftes faldt han f.eks først i søvn kl 9.30 og vågnede kl 6.15 i morges.

Min bekymring går på, at han sjældent er tilfreds med en situation i mere end fem min ad gangen. Det gælder alt fra spisning i højstol og bilkørsel i autostol til aktivitet med legetøj og kørsel i klapvognen. Efter fem min begynder han at brokke sig voldsomt og græde, og som regel ender det med at jeg må tage ham op/ud og afbryde det vi er i gang med. Bæreselen gider han heller ikke at sidde i ret længe. Det eneste han vil acceptere at lave i længere tid ad gangen, er at blive båret på armen eller at lege imens jeg ligger på gulvet og er 100% til rådighed. Det gør jeg selvfølgelig så meget som muligt, men er selvsagt også nødt til at bruge mere end fem min på noget andet en gang imellem. Når jeg gør det, er det under enormt meget stress, fordi jeg ved at han vil begynde at græde lige om lidt eller med det samme han får øje på mig. Jeg tager ham altid med rundt i lejligheden og finder ting han kan beskæftige sig med, men det bliver tilsyneladende hurtigt kedeligt.
Nogle gange når han falder i søvn om aftenen, føler jeg at han har brokket sig og grædt det meste af dagen ☹

Vores hverdag er meget rytmisk og forudsigelig, og vi laver som regel en lille hyggelig aktivitet udenfor hjemmet i løbet af dagen. Vi går til babymusik, i mødregruppe og nogle gange i svømmehallen eller i legestue. Her er det det samme. Han er tilfreds, hvis han har min fulde opmærksom og er godt aktiveret (han elsker ...


Annonce

... babymusik og svømmehallen) men i mødregruppen er han f.eks ofte meget pylret og krævende.

Han elsker gæster og selvskaber, når de opleves fra mors eller fars favn og jeg har bemærket at han bliver åbenlyst begejstret når vi går ud af hoveddøren for at tage på tur og meget vred, hvis jeg går ind igen fordi jeg har glemt noget. Han vil dog sjældent sidde hos fremmede.

Han protesterer altid højlydt når han skal have skiftet tøj eller ble.

Han er altså en lille temperamentsfuld selvskabspapegøje, men har samtidig brug for 100% opmærksomhed og nærvær fra mig eller min mand. Det kan jeg mærke, at jeg har fået sværere ved at give ham, fordi han kræver det hele tiden. Det er lidt gået hen og blevet en ond spiral, hvor han efterspørger mig konstant og netop derfor orker jeg ikke at møde hans behov.

Jeg er selv særligt sensitiv og har brug for en del pusterum i løbet af dagen og en del alene tid, for at lade batterierne op. Dette kombineret med min søns adfærd, gør at jeg er ved at være godt slidt op af at være på barsel… det gør mig samtidig så ked af det, for jeg elsker jo også det trygge familieliv og elsker at være sammen med mine børn, som jeg prioriterer højere end noget andet i mit liv!!

De første seks måneder af hans liv var rigtig fine, fordi jeg nemt kunne stille ham tilfreds ved at bære ham i viklen, når han havde behov for nærhed. På den måde kunne jeg ordne andre ting samtidig og tage mig af den store.

Min mand tager så meget over som han kan og vores søn er meget tryg ved ham.
Jeg kan bare slet ikke finde ud af om det er mig, der har urealistiske forventninger baseret på mine erfaringer fra den store eller om han virkelig er ekstra krævende? Har jeg mon bare glemt, hvordan de er i hans alder?
Jeg føler i hvert fald ikke, at jeg magter opgaven, hvilket er dybt frustrerende!!

Jeg ved faktisk ikke hvad jeg helt konkret vil spørge dig om. Har nok bare brug for at dele det med en kompetent person, der har kontakt med mange forskellige børn, og høre dine tanker!

Kærlig hilsen
Julie

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Brok (hernie)

Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.

Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.

Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...

Læs mere i Babylex

Babymassage

Babymassage er en systematisk blød og blid form for massage, som oprindeligt stammer fra Indien. Nogle børn nyder at få babymassage, hvor andre børn ikke bryder sig særlig meget om det.

De fleste forældre vil, uden at tænke over det, naturligt have lyst til at kærtegne og berøre deres lille barn. Følg din egen lyst til hvad du og barnet godt kan lide. Børn har bedst af at blive rørt på en måde, hvor det er barnets reaktioner og signaler der er styrende.

Børn har...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for dit svar angående min datter, som græd sig selv i søvn. For første gang i lang tid havde jeg en rigtig god fornemmelse i kroppen efter at have læst dit svar. Jeg kunne mærke, at du fik sat mange af de rigtige ord på situationen.

Tak fra Sanne, mor til pige på knap 4 måneder.


Annonce