Brev:
Hvordan slanke et barn på en god måde?
Kære Helen.
Vi er bekymrede for, om vore datter er overvægtig. Jeg har tastet alle de vægt og mål, som er blevet taget af hende gennem årene ind her på siden. Og taster et opdateret ind i morgen, når hun er vågnet og jeg har vejet hende. (Vægten i februar er lav, fordi hun netop havde haft en uges slem halsbetændelse).
Hun er en stor pige af sin alder. Hun har helt tydeligt arvet min mands families lange ryg, og også deres store, stærke ”big boned” kroppe. Og måske deres tendens til overvægt. Hun er langt fra en ballerina af bygning. Men kan sagtens holde en genstridig Shetlandspony!
Hun er meget aktiv. Ift sine klassekammerater og legekammerater i øvrigt. De bliver altid trætte før hun, når de leger fysisk. Hun går til ridning to gange om ugen, har både svømning og gymnastik skolen. Og de har 2 gange en halv time udeleg om dagen i skolen. Vi går mange steder hen. Desværre er der ikke mulighed for at cykle i skole, hvor vi bor i udlandet. Hun hopper dagligt i trampolin her om sommeren, og sidste år var vi på cirkusferie i sommerferien, og hun nød det. I år skal vi på familie-ridelejr. Hun elsker i det hele taget at bruge sin krop, og hun er grundstærk. Næsten aldrig syg. Hun ser vel skærm 4 gange om ugen, ofte sidst på dagen efter aftensmad og inden sengetid. Sjældent mere end 1 time af gangen. Så jeg føler ikke, at det er mangel på motion.
Vi spiser ikke slik, is og kager hjemme. Kun en sjælden gang – måske to-tre gange om måneden. Vi har ingen af delene liggende i skabene. Men køber det ind/bager, når der er en lejlighed. Hun drikker mest vand. Nogle få gange om ugen saft eller juice. Men kun nu i den varme tid (de fleste dage over 30 grader) for at sikre, at hun ikke dehydrerer. Hun kan rigtig godt lide vand – især med isterninger og sugerør – men det er svært at få hende til at drikke alt det, hun skal i varmen.
Hun er selvvalgt vegetar (både min mand og jeg spiser kød). Men hun spiser dog æg, pølser, leverpostej, spegepølse, bacon. (Hun får fiskeolie dagligt). Hun er meget glad for mælkeprodukter, især ost. Og det er nok et sted, der kunne spares nogle kalorier, men omvendt har hun jo også brug for det kalk og protein, der er i. Hun får 0% fedt yoghurt, når jeg kan finde det. Hun bryder sig ikke om den langtidsholdbare mælk, som er det eneste, vi trygt kan købe her. Fedtfattig ost kan man ikke få. Hun er glad for nødder – jeg ved de er fede, men de er også proteinkilder. Det er dog kun et par gange om ugen, at hun får det. Generelt kan hun lide den fede og salte smag…. Og til dels den søde.
Hun elsker frugt. Og hvidt brød, pasta og ris. Som vi har planlagt at holde igen med. Desværre er det ikke let at opdrive rugbrød her, men vi har WASA, og indimellem rugbrødsblanding.
I det hele taget tror jeg ikke, det er så meget, hvad hun spiser (eller ikke spiser) som er problemet. Men mængden af det. Hun spiser mere end mig. Hun siger, hun er sulten. Og vil endda spise tørt knækbrød og gulerodsstænger nogle dage. Så det siger mig, at hun vitterligt er sulten – eller i hvert fald ønsker mere, og ikke bare siger hun er sulten for at få en youghurt, frugt eller lignende. Vi får dessert højst en gang om måneden, og så ...
... frugt.
Jeg tænker på, om så lille et barn kan spise med sine følelser? Jeg tror, at hun spiser, når hun er overstimuleret, hvilket hun let bliver som særligt sensitiv. Og så tror jeg hun synes, det er hyggeligt at spise. Det er det jo også. Men det skal ikke desto mindre være med måde.
Min mand er inde på at kontrolveje hende og hendes portioner, og sige til hende, at hun er tyk/fed. Jeg er bange for, at det giver bagslag. Udover at jeg af andre grunde ikke finder metoden særlig pædagogisk. Omvendt må jeg indse, at mange måneders snak om, at man skal spise sundt og hvorfor, ikke har givet resultat.
Vi har generelt få konflikter mellem hende og os, hendes forældre. Og når de er der, så synes jeg, at vi kommer godt ud af dem. Men de største ture tager vi nok over mad. Hun vil virkelig gå langt for at plage om noget sødt/fedt/salt eller mere mad. Det synes jeg, er sådan en dum ting at konflikte over.
I skolen får de morgenmad, frokost og medbragt eftermiddags-mad. Så hun spiser ikke morgenmad, inden hun hopper på skolebussen, for de får det ved ankomst. Jeg ville hellere, at hun spiste morgenmad hjemme, og ikke der. Men det kan jeg ikke bestemme. Skolemaden er ikke specielt usund, men bestemt heller ikke efter kostpyramiden, har jeg indtryk af. Generelt synes man her, at fede børn (i danske øjne) er sunde børn. Især de helt små flaskes op til små Michelin-mænd. Man nøder børnene og serverer søde sager i stor stil til fester, sammenkomster m.m.
Skolen er 8.30-16 fra skolebussen henter hende, til den sætter hende af igen herhjemme. Det er ren skole – ikke SFO. Men heldigvis med meget leg og aktivitet. De er en lille klasse med bare 10 elever og en lærer og en hjælpelærer, men alligevel er lyd og aktivitets-niveauet højt. Jeg tænker, at hun måske er stresset/en mild grad af angst, men dulmer det med mad? Lyder det sandsynligt? Gør børn det?
Ellers stortrives hun. Sover godt. Fungerer godt i skolen, som hun er rigtig glad for. Og alt det der. Elsker sine mange dyr og bruger en masse tid (og energi/kalorier) i omgangen med dem. Begynder at have mere lyst til legeaftaler. Foreslog selv at have klassen til fødselsdag, som var en succes. (De fik kun chokoladekage. Intet andet snask! Og ingen børn efterspurgte det!). Den slags har hun ikke haft mod på førhen. Har et fint selvværd på alle områder.
Men det er en evig balancegang at holde stimulationsniveauet til noget, som hun trives med. Især med de lange skoledage, og en skole, som virkelig vil gøre skolelivet sjovt med temauger og temadage i ét væk. Hun har meget brug for hjemme- og stille-tid. Og keder sig sjældent i sit eget selskab. Jeg har faktisk aldrig hørt hende sige, at hun keder sig!
Vi overvejer at: Skære ned på kulhydrater som hvidt brød, pasta og ris. Gøre mere i grønsager. Printe kostpyramiden ud og snakke om den ved måltiderne. Opfordre til at mærke efter om hun er mæt. Begrænse hendes portioner (ikke per vægt, men mere som ”nu har du fået to gange, det er nok for i aften”). Alt det er umiddelbart til at gå til. Men hvordan snakker jeg med hende om at spise med følelserne? For jeg tror, der ligger noget begravet der.
Hvad tænker du, Helen?
Knus,
L
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Massage - baby
Mange babyer nyder at få massage eller berøring af ryg, mave, ansigt, fingre, tær. De rolige og rytmiske bevægelser giver barnet en følelse af at være elsket og fylder barnet med velvære. Der findes flere bøger om emnet, hvis du ønsker at sætte dig ind i en bestemt teknik, kan det anbefales at låne eller købe en af disse.
Hvis dit barn har svært ved at komme af med afføring eller luft, så kan det også være en god ide at massere lidt på barnets mave. Dette gøres ved stille og...
Efterfødselsreaktion
Både mænd og kvinder kan få en efterfødselsreaktion - i Danmark rammes ca. 10-15% af nybagte mødre af en fødselsdepression, og ca. 7% af mændene får en depression i forbindelse med at blive far. Faktisk mener man at tallet for fædre kan være betydeligt højere, måske endda højere end antallet af kvinder der rammes.
Nogle af symptomerne kan være ens for både mænd og kvinder - begge køn kan f.eks. føle skyld, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.
Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!
Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.
Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!
De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.
Familien S