Svar: Hvordan slanke et barn på en god måde?
Kære L
Tak for dit brev :)
Jeres datter er, som du skriver, en fysisk stor pige. Hun er kraftigt bygget efter sin fars familie og har måske tendens til overvægt, og det er derfor rigtig godt, at du er opmærksom.
Når jeg ser på tallene fra hendes vægt og højdemålinger, så ser det ud som om at det især er i løbet af de sidste måneder til halve år, at hun er begyndt at tage mere på. Hun har hidtil ligget højt på kurven i forhold til sin alder, men hendes vægt og højde har passet rigtig fint sammen - men de sidste måneder, har hun taget ekstra på. Måske sammenhængende med at hun i skolen får mere usund mad og også naturligt sidder mere stille…
Det lyder som om at du hjemme gør alt det rigtige. Du er meget opmærksom på hendes indtag af mad, servere vand i stedet for sukkerholdige drikke, giver hende fedtfattige produkter, når du kan skaffe det. Du tænker generelt rigtig meget over mad, sammensætningen af mad og hvordan du kan hjælpe hende bedst og den eftermiddagsmad hun har med hjemmefra er sund - men du er ikke herre over, hvad der bliver serveret til morgenmad, mellemmåltid, frokost og jeg tænker at der godt kan nå at glide rigtig mange kalorier ned mellem kl 8 og 14 hver dag, som måske er størstedelen af forklaringen på, at hun nu er begyndt at tage på.
Hun er en fysisk aktiv pige i fritiden og det lyder ikke som om at I der kan gøre så meget andet. I prøver at være aktive med hende og give hende muligheder for at bruge sin krop - og heldigvis nyder hun det! Bevægelse i hverdagen er meget vigtigt.
Som du selv nævner er problemet måske lidt tendens til at spise for meget og så det faktum at skolens mad ikke er så sund mad, som man måske kunne ønske. Kulturen er anderledes end i Danmark så opbakningen i forhold til at spise mindre eller spise noget andet er sandsynligvis ikke så stor. Samtidig tænker jeg også at tendens til at spise mere end man behøver jo også meget let kan hænge sammen med hvad man indtager. Og hvis jeres datter får meget lyst brød, sukker osv. i løbet af skoledagen i stedet for mad som mætter over længere tid, ja så vil hun naturligt være ekstra sulten, når hun er hjemme - og hun skal naturligvis have mad, når hun er sulten. Udfordringen er dog ekstra stor, hvis en stor del af hendes kaloriebehov allerede er dækket af mindre sund mad i skolen…
En måde at hjælpe hende til at spise mindre på er ved at give hende gnavegrønt. Mad der skal gnaves, tager længere tid at spise og det tager ca 20 minutter før man begynder at registrere mæthed. I skal derfor være meget opmærksomme på at give hende mad, som det tager tid at spise og forsøge at give mindre "skovlemad" - mad som man let bare skovler ind i munden. Skovlemad er f.eks. pasta med kødsovs eller ris med sovs - det glider let indenbords og man kan let spise for meget - det bør derfor ...
... serveres sammen med f.eks. rå gulerod, som hun skal gnave sig igennem og ikke serveres dagligt.
En anden måde er at servere maden portionsanrettet. På den måde kan I styre hvor meget hun spiser og hun kan derved spise mindre end hvis gryden og skålene står på bordet. Er hun mere sulten er det gnavegrønt hun kan få ekstra :)
En tredje måde er at bruge mindre tallerkener. Man vil naturligt ofte fylde mindre mad på en mindre tallerken og derved også spise mindre.
Det samme gælder glas - hvis I vælger et højt slankt glas, vil det se ud som om at hun drikker mere end hvis I vælger et lavere bredt glas. Og ofte vil det høje slanke glas indeholde mindre (du kan prøve at måle indholdet i de glas I har). Det kan være en god idé, når man f.eks. serverer saft, juice, sodavand eller lignende at medtænke størrelsen og formen af glasset.
En femte idé er at få hende til at drikke et stort glas vand lige før det er spisetid. Hvis der er vand i maven, så vil det fylde op og tage lidt af pladsen væk fra maden. Det vil samtidig kunne gøre at hendes mæthedfornemmelse kommer lidt før:)
En sjette vigtig ting er at adskille måltider fra TV, computer osv. Det er vigtigt at hun ikke spiser imens hun ser tv eller spiller computer. Hos jer lyder det ikke til at være et problem med stillesiddende timer foran en skærm - men når hun sidder der, så vær opmærksom på at hun ikke spiser imens. Tendensen til at overspise vil ofte være stor, hvis man ikke er opmærksom på maden, når man spiser.
Jeg synes bestemt ikke at I skal begynde at kontrolveje hende og hendes mad. Og jeg synes bestemt heller ikke at I skal sige til hende at hun er tyk/fed!! Det kan meget hurtigt kamme over - så hun bliver for optaget af sin vægt og det kan udvikle sig til en spiseforstyrrelse. Det er meget vigtigt at hun ikke føler sig forkert, men at hun har et sundt og naturligt forhold til sin krop!
Og I skal passe meget på ikke at veje hende for tit, ligesom I ikke skal stille for mange krav - I skal forsøge at skabe en hverdag, hvor hun naturligt bruger sin krop og hvor det er jeres ansvar, hvad mad der serveres. Hun kan ikke selv, med den alder hun har, overskue et måltid og hvad der er godt eller mindre godt og hun skal ikke bekymre sig om dette. I skal være aktive sammen med hende og sørge for at sund kost og aktivitet indgår som en naturlig del af hverdagen - og søge for at hun ikke bliver for optaget af krop, vægt, spise- og motionsvaner. Det kan give meget store problemer på sigt.
Jeg vil anbefale dig at kikke videre på Sundhedsstyrelsens hjemmeside www.enletterebarndom.dk - her vil du måske kunne finde råd, som kan hjælpe jer lidt videre :)
Rigshospitalet har også lavet en pjece til forældre med overvægtige børn - den sender jeg til dig i en separat mail :)
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Børn i bilen
Der er fem gode huskeregler, når du skal transportere dit barn i bilen:
1. Det er vigtigt at barnets autostol passer til både barn og bil. Tag derfor både barn og bil med, når du køber autostol.
2. Sørg for at autostolen sættes korrekt fast. Følg brugsanvisningen og stram selerne så godt til som muligt, så stolen er godt fastspændt til sædet i bilen.
3. Vælg bagudvendt autostol så længe som muligt. Det er mest sikkert for barnet.
4....
Reservebedste
En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.
I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.
Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Tusind tak for din hjælp til ammestop. Jeg har i denne uge endelig lagt amningen på hylden, og lillepigen har ikke sagt et kvæk. Hun falder så pænt i søvn, imens jeg synger for hende. Hun er så dygtig, og jeg er glad for, at det har været så let. Der er selvfølgelig stadig mælk i mine bryster, men de er ikke spændte. Så tusind tak for dine råd...
Hilsen en mor, der gerne ville gøre ammestop så let som muligt for både mor og barn.

