Svar: Tygger ikke maden
Kære Jer i varmen :)
Det lyder som om at jeres dreng har det man kalder for Toddlers Diarré. Det er en fællesbetegnelse for diarré hos småbørn, og det ses ofte hos børn i 1-2.5 års alderen, men kan godt ses ned til 6 måneder, ligesom større børn også kan have det.
Der er tale om en kronisk tilstand og man bruger denne betegnelse "toddlers diarré" eller "tumlingediarré", når man har udelukket alle andre mulige årsager til diarré hos barnet. Det vil sige at man skal undersøge barnet for infektioner (afføringsprøver), mad-intolerance og fødevareallergi og også tarmsygdomme skal være udelukket inden man kan tale om Toddlers Diarré.
Toddlers diarré opstår ofte, fordi barnet kost er forkert sammensat - i hverfald kan man gøre meget ved at medtænke, hvilke fødevarer man serverer og i hvor stor en mængde.
Du skal være opmærksom på:
- Indtagelse af for store mængder fibre fra f.eks. frugt og grønsager samt groft brød.
- Indtagelse af juice eller store mængder frugt og bær
- Indtagelse af søde ting som slik
- Indtagelse af fedtfattig kost
- Problemer med at tygge maden tilstrækkeligt
Jeres dreng er kun lige et år og det er helt naturligt at han ikke tygger sin mad tilstrækkeligt. Mange børn vil først begynde rigtigt at tygge, når de er omkring 18 måneder, så han har altså tid til at lære det endnu :)
Det er korrekt, som jeres læge har sagt, at I skal give ham mos og grød. Hvis han ikke vil have det, så må I prøve at kombinere med andre ting. Det er sværere med grød, men grøntsagsmos kan han godt få - det kan f.eks. bruges som smørbart pålæg på brød eller du kan mose grøntsager med en gaffel og sovs - og så give ham det på denne måde. Sovs af forskellig slags kan få det til at glide lettere ned og samtidig får han ekstra fedt via sovs. Det kan være smørsovs, tomatsovs, brun sovs, hvid sovs, mild karrysovs, bearnaisesovs, hollandaisesovs osv.
Råkost skal du gå helt uden om. Og giver du ham stykker af gulerod, majs, ærter osv. så bør du koge det før du giver ham det. Agurk må han stadig gerne få som det nu er:)
Får han større stykker grøntsager, som han selv kan sidde med og gnave af, så bør de på samme måde koges. De kan også laves i ovnen:)
Han skal have fedt ...
... i maden. Stadig meget gerne en smørklat i grød og mos, så det ikke bliver for fedtfattigt og også gerne smør på brødhapsere eller smøreost:) Giv ham evt. sødmælksprodukter og surmælksprodukter af sødmælkstypen (3.5% fedtindhold) og vent med at skære ned til letmælk her.
Giv ham ikke brød med hele kerner. Han må gerne få fiberholdigt brød, men ikke hvor du kan se kernerne. Han kan ikke tygge dem og optager derfor ikke næringen af dem, ligesom de vil give løs mave.
Giv ham gerne frugt dagligt - men ikke i for store mængder. Banan kan virke lidt forstoppende, så det kan du prøve med. Giv ham også gerne revne æbler på f.eks. en tykmælk om eftermiddagen. Revne æbler er et gammelt husmoderråd mod løs mave.
Undgå slik, saftevand, meget søde fødevarer… Vand er det bedste, hvis han er tørstig og frugt og bær i moderate mængder i stedet for slik. Måske lidt hjemmebagt brød eller boller.
Hvis I ikke har mulighed for at købe fisk, hvor I bor, så kan du overveje om han vil have glæde af et dagligt fiskeolie tilskud.
Med hensyn til anbefalinger for mad, så er der lidt retningslinjer her, som du måske kan bruge - og naturligvis prøve at passe ind efter, hvad I kan få, der hvor I bor.
Morgenmad kan sammensættes af grød, brød, havregryn, frisk frugt og lidt grønt og gerne ost. Der gives sødmælk eller letmælk og brød kan smøres med f.eks. blød plantemargarine.
Mellemmåltider kan sammensættes med fuldkornsbrød (uden hele kerner), smurt med smør, plantemargarine, smøreost eller lignende. Suppleret med frisk frugt og/eller grøntsager (kogte). Mellemmåltider kan også indeholder rester fra frokost eller aftensmad - f.eks. en kød- eller fiskefrikadelle, som kan gnaves. Der kan også gives surmælksprodukt med frugt, rugbrødsdrys eller lignende. Pas på med mysli som indeholder hele kerner og som ofte også har et højt sukkerindhold.
Frokost og aftensmad bør indeholde kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, æg, fedtstof. Grøntsager bør bages eller koges. Der må gerne gives sovs, ligesom du også til frokost nogle gange kan bruge remoulade, mayonnaise og lignende - hvad du nu kan fremskaffe, hvor I bor.
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Og fortsat god appetit!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vitaminer børn
Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende vitaminer til børn:
- D-vitamin gives dagligt til alle børn, fra barnet er 14 dage, og til det fylder 4 år. D-vitamin er med til at styrke barnets knogler. Der gælder særlige regler for D-vitamin til børn med mørk hud, og børn som får modermælkserstatning.
- Jern-dråber gives til børn, der er født for tidligt (< 37 uger) og til alle børn, som har en fødselsvægt på under 2500 gram. For tidligt fødte børn har behov for...
C-Vitamin
Vitamin C findes i frisk frugt, grøntsager og kartofler. Danske børns indtag af vitamin C er normal tilstrækkeligt og Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor ikke ekstra tilskud af vitamin C til mature børn.
Præmature børn, dvs. børn født før 37 uge har mindre depoter af jern, vitaminer og mineraler end mature børn. Det gælder især for de fedtopløselige vitaminer A, D, E, K, men også for C-vitamin.
På neonatalafdelingerne vil det præmature barn få ekstra tilskud af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.