Svar: Pasning af familien og pyldret mor
Kære bekymrede mor :)
Tak for dit brev :)
Det er et rigtig dejligt brev du sender, for det er tydeligt at intet er mere vigtigt for dig end at Bertram har det bedst muligt og du vil gøre alt det bedste for ham - og det gør du allerede. Du har så mange fine overvejelser og vælger med både hoved og hjerte. Det er naturligt hårdt at skulle aflevere ham, især når du mærker at han er ked af det - men du forklarer, sætter ord på, du spejler ham, viser ham din forståelse, du guider og hjælper ham, har lavet et lille album til ham, du opmunterer signalerer at det er helt fint, at du er helt tryg og at det kan han naturligt også være.
Derhjemme mærker du at han naturligt søge dig lidt ekstra. At han har rigtig meget brug for dig - og det lader du ham have. Du giver ham den ekstra nærhed, er der for ham, når han skal sove, lader ham sidde lidt ekstra på skødet, støtter, hjælper, giver ham den ekstra omsorg, lader ham putte lidt mere med sine bamser osv. Det er alt sammen rigtig fint.
Selvom han er glad for din dagplejer, det er familie og I kender hinanden rigtig godt, så er det naturligt svært for ham at blive afleveret. Man taler om at børn har et dobbeltsocialiseringsrum. Det er der hvor de to verdener mødes - dagplejen og hjemmet. Det er svært at skifte situation. Din dreng har svært ved at blive afleveret og kan også på samme måde have det svært, når du henter. Det er helt normalt.
Børn protesterer ofte over at skulle af sted, det er hyggeligt og trygt at være hjemme. De græder, når de bliver afleveret, men ikke ret lang tid efter, er de glade igen, glade for det nye sted. Og når de så hentes, så protesterer de igen - nu havde de det jo lige så hyggeligt, så hvorfor skal de så hjem. Det er her at barnets dobbelt-socialiseringsrum mødes og ...
... konflikten opstår. Det er svært at skifte situation, det er svært at finde ud af hvad man skal, - både når man bliver afleveret og også når man bliver hentet - og hos jer, altså lige nu svært at du afleverer og går:)
Han lyder tryg og han er et godt sted, han reagerer helt normalt og lyder til at være en sundt udviklet dreng på alle måder. Jeg kan godt forstå, at du synes det er svært at du skal aflevere ham en hel dag til pasning hos faster og onkel - netop når han lige nu også skal køres ind i dagpleje. Jeg er dog ret overbevist om, at han godt kan klare dette og de vil, som du skriver, være rigtig glade for at passe ham og vil være rigtig gode ved ham:)
Jeg hælder derfor mest til dit pasningsforslag nummer 1. At du som udgangspunkt lader ham blive passet som planlagt og nyder din fars fødselsdag. Lad være med at ringe til faster og onkel. Lad dem sende dig en sms undervejs, så du lige får en melding om hvordan det går.
Hvis det så viser sig, at jeres dreng bliver rigtigt ked af det, så kan du naturligvis vælge at tage ham og være der, når han skal puttes - men dette synes jeg skal være afhængigt af situationen lige netop den aften. Jeg tænker at hvis han er glad, hygger sig og har det godt, så vil han godt kunne blive ekstra forvirret og ked af det, hvis du pludselig dukker op og derfor skal du kun tage hjem, hvis han tydeligt har behov for sin mor - og det kan faster og onkel vurdere og så give dig besked.
Jeg går ud fra at du sover hjemme og derfor vil kunne være der for ham, hvis han vågner i løbet af natten eller når han vågner om morgenen. Det vil være rigtig dejligt for ham at du der er hjemme igen, så han starter med at have sin mor hos sig, når han vågner og en ny dag starter:) Og det vil også være dejligt for dig:)
Rigtig god fest!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Arp
Arp er betegnelsen for nogle gulbrune skæl, som mange børn får i hovedbunden, på panden eller i øjenbrynene. Det er døde hudceller som bliver afstødt. Det smitter ikke og det har intet med hygiejne at gøre.
Arp i hovedbunden kan fjernes ved hjælp af en lusekam. Du kan med fordel massere lidt uparfumeret babyolie ind i barnets hovedbund. En let massage stimulerer blodcirkulationen i hovedbunden, hvilket er godt både for forebyggelse og helbredelse af arp.
Evt. arp...
Bug Buster
Bug Buster er en metode til at fjerne hovedlus. Joanna Ibarra fra den velgørende organisation Community Hygiene Concern i London har udviklet denne metode og princippet i i Bug Busting er, at du i en og samme arbejdsgang får tjekket for hovedlus og også får fjernet lusene.
Metoden bygger på viden om lusenes adfærd og udvikling og på benyttelse af tættekam, almindelig shampoo og hårbalsam. Behandling med insekticider er således overflødig.
Du kan købe "Bug Buster"...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

