Brev:

Mor rejse i en uge uden barn?

---

Kære Helen

Igen: tusind tak for dit sidste svar. Det betyder virkelig meget. Jeg er så glad for at du antog den positive tilgang, for i det øjeblik jeg skrev, var jeg meget fortvivlet over mit parforhold, og det tog mig da også lige et par dage at "komme op" igen, men efter min kæreste og mins frustrerede samtale blev luften heldigvis også renset for misforståelser og undertrykt frustration, så nu går det meget bedre.

Og ja, du har så evig ret i dine forslag med at komme mere ud som par, nu hvor vores søn er større, og bedre kan blive passet. Vi har nogle venner med to store børn, som begge forguder vores søn og omvendt, så de vil blive de perfekte baby-sittere, når bedstemor og bedstefar ikke har mulighed for at passe.

Min kæreste og jeg er ikke de bedste langtidsplanlæggere - for at sige det mildt. Så vi har først lige fået bestemt os for, hvilke uger vi vil i 2 ugers sommerhus (kæresten har 4 ugers ferie og jeg har som studerende 6 uger, så vi er priviligerede).

I år har vi valgt at blive hjemme i Danmark, og hvis vi får lyst, kører vi måske en tur rundt i sommerlandet efter sommerhuset.

Siden vores søn blev født, har jeg valgt mine tidskrævende fritidsinteresser fra, fordi jeg hellere ville prioritere ham og familielivet. Jeg elsker min søn og kæreste højt, og de er virkelig mit livs indhold. Men jeg kan godt mærke at jeg lidt mangler noget, der passionerer mig ved siden af.

Og så er det, at det slog mig, at jeg faktisk har mulighed for at tage i bjergene og vandre i en uge - ...

---

---

... alene, fordi min kæreste ikke vil med og fordi det vil være umuligt på de vilkår med en 2½-årig. Noget som jeg virkelig brænder for, og ad ruter, som vores søn ikke vil være i stand til at komme på de næste 8-10 år. Det er min sidste sommerferie som studerende, og dermed måske også min sidste mulighed i laaang tid.

Jeg er virkelig tændt på idéen, men jeg er også bekymret for min søn; at han ikke helt vil kunne forstå, at mor ikke er der i en hel uge. Min kæreste siger, at de bare vil hygge sig hjemme (det vil være en uge, hvor han skal i dagpleje og min kæreste skal på arbejde, som han plejer - hans bedsteforældre er også gode til at hjælpe til). Vores venner siger, at de ikke er spor bekymrede for vores søn, det er moderen, de er bekymret for (fordi jeg vil savne ham).

Hvad tænker du? Det skal også siges, at ugen forinden skal jeg på 4 dages veninde-tur fra torsdag til søndag - og så vil der i givet fald gå en uge, inden jeg så skal afsted igen.

Det er første gang nogensinde, at jeg skal være væk fra ham bortset fra de 2 gange, han har overnattet hos sine bedsteforældre.

Og så er der selvfølgelig også mine tanker om, hvad nu hvis der sker mig noget.... Jeg kommer til at vandre fra hytte til hytte i et område med mange vandrere, men det er ikke sikkert at jeg kan finde en at følges med hele vejen - men jeg vil selvfølgelig tage mine forholdsregler og er en erfaren vandrer.

Jeg er spændt på, hvad du vil svare, også selvom det måske ikke vil passe ind med mine ønsker :o)

Med venlig hilsen
M

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---