Annonce

Annonce

Svar: Vil ikke være i barnvogn!


12. juni 2014

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Frederiks mor

Tak for dit brev :)

Der kan være flere grunde til at Frederik er begyndt at protestere over sin barnevogn og jeg vil gerne dele lidt tanker med dig :)

For det første har han en alder nu, hvor han er langt mere bevidst. Han skelner tydeligt mellem om han er hjemme eller ude, om han er i favn hos dig eller hos en fremmede og han kan godt reagere på barnevognen og det at være i byen, fordi det er mange oplevelser, mange stimuli på en gang - og det er svært for ham at koble fra over for det.

Han har naturligt brug for dig, for at finde ro. Han har brug for at mærke din favn, din ro, din duft, din stemme, din vejrtrækning osv. Han har brug for at have dig helt tæt på, at du omslutter ham, gør ham tryg - for ham er du og han stadig "et hele" og derfor vil han naturligt falde til ro, når du tager ham op i din favn. Og når han ligger i barnevognen, så er han på afstand af dig og kan derfor ikke koble fra og finde roen på samme måde, han er stadig meget lille på netop dette punkt.

Derfor hjælper det at du tager ham op, bærer ham rundt i bæreselen - fordi han så der mærker at du er der, omslutter ham, passer på ham. Oxytocin udskilles, når han er i din favn og det får ham til at slappe af og finde roen og det hjælper ham med at koble fra overfor den store verden, som han nu er mere og mere bevidst om:)

En anden årsag kan være det varmere vejr. Det kan meget hurtigt blive varmt i barnevognen nu og det er ubehageligt for ham at ligge i vognen på grund af varmen og fugtigheden i vognen. Du skal her ...


Annonce

... være opmærksom på at han ikke vågner, græder, søger at komme op, fordi det er for varmt og for ubehageligt for ham at ligge i vognen. Måske skal han have mindre tøj på, måske skal han have et tæppe på sig i stedet for en dyne…

En tredje årsag kan være behov for væske. Han kan godt vågne, fordi han har brug for noget ekstra at drikke og det kan nogle gange være godt at give ham en ekstra flaske i barnevognen, hvorefter han så måske vil kunne sove lidt videre. Da han får flaske og du har helt styr på hvor meget mælk han drikker må du godt give ham lidt vand, hvis han vågner og virker tørstig. Det kan være praktisk, netop når I er på tur, storebror skal hentes osv. at du kan have lidt vand med til lillebror - vandet må bare ikke tage pladsen op for den egentlige mad.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det kan også have noget at sige, hvordan han falder i søvn. Hvis han falder i søvn i din favn og derefter puttes over i barnevognen og I så triller af sted - og han så vågner og mærker at han ligger et andet sted, end han faldt i søvn, så er det utrygt for ham og så vil han ikke kunne komme videre i søvnen, før han igen er oppe i din favn. Det er derfor vigtigt at han lige nu når at registrere, at du rent faktisk putter ham i vognen, så han forbinder sin barnevogn med stedet, hvor han sover.

Det kan derfor også nogle gange hjælpe at du giver ham flasken i netop barnevognen og lader ham falde i søvn med den der - i stedet for at han får den i din favn, falder i søvn og derefter puttes.

Jeg håber du kan bruge lidt af disse tanker videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Fontanellen

Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.

Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...

Læs mere i Babylex

Madras til barneseng

Der findes mange slags madrasser på markedet, og når du skal vælge en madras til dit barns seng, så vil anbefalingen ofte være, at du vælger en skummadras, en latexmadras eller alternativt en madras i et naturmateriale. Vælger du en skummadras (polyurethanskum), skal den være mindst 5 cm tyk og helst med betræk, der kan tages af og vaskes.

Det anbefales, at dit barn ligger på et fast underlag, fordi det giver barnet mulighed for at bruge og udvikle sine muskler. Samtidig sikrer...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Jeg beder dig om hjælp, for jeg ved ikke hvad jeg ellers skal stille op. Jeg har læst flere af dine råd på nettet og jeg syntes du er hamrende dygtig og har hjertet på rette sted.

Et kæmpe stort TAK fra en fan.

Rikke


Annonce