Brev:
Væk med natflasken

Kære Helen
Jeg skriver fordi jeg virkelig er i vildrede omkring spisning og natflaske. Efter et år stort set uden sammenhængende søvn kan jeg næsten ikke hænge sammen længere, og noget er nødt til at ske.
Min søn er lige fyldt et år, men han har fortsat ingen tænder. Jeg har naturligvis hørt rigtig mange gange, at de sagtens kan spise uden tænder, men det kan jeg ikke overbevise min søn om. Han var 7-8 måneder, inden han begyndte at putte ting i munden (legetøj fx). Han har aldrig sovet særlig godt. Han startede i vuggestue, da han var 8 måneder, og han elsker tilsyneladende at være der. Han følger sin egen kurve fra fødslen rigtig fint.
Situation er nu den, at han spiser rigtig meget om natten. Jeg har forsøgt at snakke med i vuggestuen, og de siger, at han spiser rigtig godt der, men jeg er i tvivl om, hvor meget ”rigtig godt” er for ham. Når vi spiser herhjemme, ser jeg, hvor let han distraheres og glemmer at spise. Det kan også være rigtig svært at få ham i gang med at spise. Jeg har forsøgt nærmest alt, men han er kræsen. Et eksempel er brød: Jeg kan godt få ham til at tage en bolle i hånden og tage en bid, men er der pålæg eller smør på, spytter han ud med det samme. Nogle gange spiser han den bid bolle uden pålæg, han har taget, andre gange tygger han længe og spytter så ud. Mos gider han ikke (har prøvet rigtig mange varianter), så ofte ...
... ender jeg med at give ham grød, når han er færdig med at lege med den rigtige mad.
Jeg har ammet om aftenen, men er nu holdt helt op og giver i stedet en godnatflaske, men det har ikke ændret nattesøvnen. Han sover 18-5, 8-9, 12-13. Han falder rigtig nemt i søvn, når vi putter ham, men derefter vågner han ofte. Det er forskelligt, hvor meget han drikker af flasken kl. 18, alt fra 50 mL til 300 mL er normalt. Derefter vågner han og er sulten kl. 21/22 og herefter ca. hver 2.-3. time. Rekorden slog han for et par dage siden, hvor han drak 800 mL mælk i løbet af natten.
Jeg har et par gange besluttet ikke at give ham flasken og så bare tage en kold tyrker, men når han har skreget en halv til en hel time, giver jeg alligevel op og laver en flaske til ham. Jeg er for træt til at stå fast om natten. Jeg har så forsøgt at give vand, men det vil han ikke have, så resultatet bliver det samme: han skriger en halv time, inden jeg giver op. Så har jeg forsøgt med en enkelt skefuld mælkepulver bare for smagen, og det drikker han, men han vågner igen 20-30 minutter senere og er sulten. På den måde kommer han op på 1,5 liter vand og rigtig mange bleskift i løbet af natten.
Han har aldrig brudt sig om at spise, så jeg har meget svært ved at vurdere, hvor meget mad han skal have. Jeg forsøger bare at få noget i ham, uden at det ender i gråd.
Hilsen
En meget træt mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Brystopereret
Mange kvinder bliver idag brystopereret. En brystoperation kan både være en brystreduktion, hvor man har fjernet noget af brystet og en brystimplantation, hvor man har gjort brysterne større.
Mange kvinder bekymrer sig om hvorvidt de vil kunne amme deres barn, når de er brystopererede og der er ikke andet at gøre, end at se hvad tiden bringer. Nogle kvinder vil fint kunne amme, det afhænger meget af operationsmåden. En del kvinder ammer delvist, giver altså bryst og supplerer med...
Forstoppelse
Hvis dit barns afføring er hård og knoldet, så har dit barn forstoppelse. Ofte vil barnet også have ondt i maven og være grædende. Børn der tilbydes modermælkserstatning får hyppigere forstoppelse, end børn der ammes. Men børn der ammes kan også godt få problemer med forstoppelse.
Får dit barn modermælkserstatning, skal du være opmærksom på, at blandingsforholdet er korrekt. Du kan også prøve at skifte till en anden type erstatning - der findes erstatninger, som er udviklet til...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.