Svar: Ferie fra vuggestuen
Kære K
Tak for dit brev :)
Jeg synes, det er et stort privilegium at kunne have sit barn hjemme i 5 uger, og hvis man har muligheden for det, så synes jeg, det lyder rigtig dejligt, og som en ting der er værd at prioritere.
At skulle starte i vuggestue efter 5 ugers ferie vil naturligt godt kunne blive lidt som at starte forfra, fordi han sandsynligvis vil have glemt mange ting og det at skulle slippe det hyggelige og rare derhjemme og blive afleveret i vuggestuen igen, kan naturligt godt være hårdt - men her er der nok ikke forskel på om det er i tre uger eller i fem uger, han har været væk:)
I kan derfor overveje om han skal køres lidt ind i vuggestuen igen i slutningen af jeres ferie, for at give ham muligheden for at vænne sig lidt til vuggestuen igen og atter fornemme at det er hverdag. Når han bliver afleveret i slutningen af jeres ferie vil han naturligt ikke vide at du og far er hjemme og I kan flekse fuldstændig efter hans behov og signaler og netop være der for ham begge to.
Så mit ...
... umiddelbare forslag vil være at du udnytter muligheden for at have ham hjemme i 5 uger, men at I bruger den sidste uges tid af jeres ferie på at vænne ham til vuggestue igen. Lader ham være der et par timer, spise sammen med de andre, blive puttet der, så når du atter starter på arbejde efter ferien, så er han helt tryg ved at blive afleveret igen:)
Vær også opmærksom på ikke at ændre alt for meget på hans rytme, når du har ham hjemme, men forsøg at holde en rytme, som passer ind til hverdagen. Hvis han i de 5 ugers ferie vænner sig til f.eks. at vågne kl 07 i stedet for k. 05.30 og hele dagens rytme på den måde rykker sig halvanden time eller mere, så vil det naturligt give problemer når han pludselig bliver vækket tidligt om morgenen igen. I perioden op til at vuggestuen atter er hverdagen, er det derfor godt at arbejde på en rytme, som passer til netop vuggestuens hverdag, så skiftet mellem ferie og vuggestue ikke bliver mere hårdt end nødvendigt er:)
Rigtig meget held og lykke - og rigtig god sommer! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test
NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test er en blodprøve, som kan være et alternativ til kvinder, der har fået tilbudt, men ikke ønsker at få foretaget moderkageprøve eller fostervandprøve.
NIPT kan tidligst tages, fra du er mindst 10 uger henne, og det skal være bekræftet af en ultralydsundersøgelse. NIPT er en blodprøvetest for kromosomafvigelse hos fosteret. I den gravides blod findes DNA fra fosteret i en blanding med den gravides DNA. Med en avanceret analyse af en blodprøve fra den...
Lægeundersøgelser baby og børn
I Danmark er det fastlagt ved lov, at alle børn skal tilbydes forebyggende helbredsundersøgelser ved egen læge. Det anbefales at bestille tid hos lægen, når barnet er henholdsvis 5 uger, 3 mdr., 5 mdr., 1 år, 15 mdr., 2 år, 3 år, 4 år, 5 år og 12 år.
Undersøgelserne indeholder også vaccinationer og en samtale med lægen, hvor I taler om barnets trivsel, og om barnet udvikler sig som forventet. Lægen vil måle og veje barnet og her se, om barnet følger sin vækstkurve. Barnets...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

