Annonce

Annonce

Brev:

7 mdr og vil kun spise om natten


15. december 2004

Alder:
7 mdr.

7 mdr og vil kun spise om natten

Kære Helen

Ja, så har vi brug for et godt råd fra dig igen!

Simon er nu 7 mdr. og vi er igang med grødmaden - 3 gange dagligt. Jeg har givet ham risgrød, hirsegrød, havregrød (med frugtmos i) og kartoffel/gulerodsmos - men ligemeget hvad jeg serverer for ham, er det bestemt ikke en succes. Han spiser kun et par skefulde og så er det slut med det. Til dessert får han nogle gange noget frugtmos, og det kan han spise lidt mere af, men ikke voldsomt meget!

Skal jeg blive tålmodigt ved med grøden, evt putte mere mos i? Eller måske prøve noget andet grød?

Jeg har prøvet netop at starte med 'begynder-grøden' for derefter at gøre maden mere grov, og ikke så findelt, men han er jo slet ikke blevet dus med risgrøden, der jo skulle være den man starter med. Så jeg tør endnu ikke at gå over til den mere 'rigtige' voksenmad... (Øllebrød, mosede ...


Annonce

... grøntsager, kødboller osv)

Jeg bliver ret frustreret over at han spiser så lidt, også fordi han heller ikke synes at flasken med Allomin 2 (som jeg tilbyder ham efter hver gang grød), er særlig spændende, det er kun få gange at han vil have den.

Derimod er han vældig sulten om natten, og kan spise (fra kl 19-07) 400ml vælling og 400 ml Allomin 2 - og det er vel et tegn på at han ikke bliver 'fyldt godt nok op' om dagen?

Vi har forsøgt at give ham vand, istedet for mælk, fra kl 00 - 06, for derved at vende hans spiserytme - men det har ikke hjulpet på den manglende lyst til at spise grød... Hvad i alverden skal vi gøre for at få en nogenlunde ordentlig spiserytme - og gerne om dagen!?

Simon vejer 10,5 kg og er 73 cm - så han sulter ikke...

Endnu en gang tak for dine altid gode og brugbare råd - og rigtig god jul :-))

Hilsen Simons mor

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Søvn

Børn sover ikke som os voksne, og søvnen og måden barnet sover på, ændrer sig lidt hele tiden. I nogle periode vil børn naturligt sove dårligere end i andre perioder - det sker især, når barnet udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt, ligesom børn der starter i daginstitution, er syge eller måske får en ny lillebror eller lillesøster, naturligt også sover dårligt i disse perioder.

Jeg bliver tit spurgt: "Hvad gør jeg galt?" eller "Hvordan skal jeg præcist gøre for at...

Læs mere i Babylex

Slå

Det er forbudt ved lov at slå sit barn. Den såkaldte revselsesret blev afskaffet af Folketinget i 1997. At slå sine børn er således en ulovlig måde at opdrage på - og det gælder også "dask over fingrene", hvis det lille barn piller ved noget det ikke må. Et barn der bliver slået vil føle sig mindre værd.

Et barn der bliver slået er udsat for fysisk vold. Det kan være at barnet får en lussing, en endefuld, at barnet bliver sparket, rusket, brændt med cigaretter eller lignende....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit hurtige svar - jeg ser altid tingene fra en anden vinkel når jeg læser dine svar - en vinkel som man ikke altid selv kan se tingene fra, når det er kørt lidt i hårdknude.

Glæder mig altid til at høre fra dig

Mange hilsner
Lillepigens mor


Annonce