Brev:
Hvilket projekt er mest realistisk?

Hej.
Jeg har en søn på knap 5 og en datter på knap 3, der inden for de næste par uger skal være storesøskende. Samtidig skal min datter starte i børnehave i slutningen af august, og vi ville gerne have hende vænnet fra nogle af "baby-uvanerne" og gøre hende mere selvhjulpen inden børnehavestart: dvs enten ble eller sut. Kan det overhovedet lade sig gøre samtidig med at man bliver storesøster og mellembarn?
Grunden til, vi gerne vil have sutten væk er at hun har suttebid, hun kan ikke bide fortænderne sammen. Hun bruger den kun når hun sover, men vågner og leder efter sutten når den ryger ud. Ved vores ældste "glemte" vi bare sutten og han spurgte derefter aldrig efter den. Men L er nærmest afhængig af den og sin hovedpude…
Bleen... Ja, dagplejeren synes det er for tidligt at starte på i dagplejen, børnehaven ser helst at de er blefri... Min ældste brugte ble da han startede, den blev kun skiftet ved stort, hvilket resulterede i rød numse ofte. Desuden blev vi bedt om at afskaffe bodyen, da det gjorde det for besværligt. Han har aldrig vist interesse for at kunne gå på potte/toilet, men vi brugte juleferien på at afskaffe bleen, købte 10 par billige bukser og vaskede en masse tøj. Efter 3 dage kunne han stort set uden uheld og har hverken brugt ble nat eller dag siden.
Vores datter er ca på samme stadie, er dybt uinteresseret i ...
... konceptet, men siger til når hun tisser eller har lavet (hun er gået afsides for at lave stort det sidste år). Jeg vil helst ikke igang med behaviorisme, synes det bør være et mål i sig selv at man er en stor pige der ikke bruger ble. Men er det umuligt samtidig med at der kommer en baby? Sommerferien er jo ellers oplagt til den slags.
Sidste ting er afvænning af middagssøvn. Hun elsker at sove til middag og beder altid selv om luren, men resten af hendes familie kunne godt bruge, at hun var lettere at få i seng om aftenen (hun sover i køjeseng og holder ofte storebror vågen). I børnehaven kan de sådan set godt sove til middag, men så kommer de ikke ud at lege, for vuggestuen har legepladsen om formiddagen, børnehaven fra 12-14, og de bliver som regel kun ude, hvis vejret er godt. Og jeg synes jo det er vigtigt at fastholde hende i at være et udebarn…
Hvad er mest realistisk at gå igang med? Skal vi vente med det hele eller skynde os med én af tingene de næste to uger? Det er også et kæmpe skift at gå fra dagpleje med 2-3 andre børn og til en børnehave hvor de bliver 32 på stuen, så det er nok heller ikke lige på det tidspunkt, det er bedst... De børn, vi kender fra vuggestuen dernede er stort set blefri og da den ældste startede var de kun 3, der brugte ble.
Håber du har et konstruktivt forslag :-)
Med venlig hilsen
mor til (snart) 3 krudtugler
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Øjenbetændelse
Øjenbetændelse kaldes også conjunctivitis. Det er betændelse i øjets bindehinde, som dækker indersiden af øjenlåget og det hvide af øjet.
Der er to former for øjenbetændelse - en mild og en svær.
Den milde øjenbetændelse opstår ofte hos forkølede børn. Øjet bliver let rødt, det løber i vand, og der kommer "gule klatter" i øjenkrogen, især efter søvn. Denne form for øjenbetændelse skyldes virus, som kun er lidt smitsom, og børn med denne form for øjenbetændelse må...
Kosttilskud - børn
Følgende kosttilskud anbefales til børn:
- D-vitamin tilskud gives til alle børn i alder 0-4 år. Der gives 10 mikrogram dagligt. Børn med mørk hud og/eller børn, som går klædt, så kroppen er tildækket om sommeren skal forsætte med D-vitamin gennem hele barndommen/livet.
- Calcium gives til børn, der har mælkeallergi eller til børn, hvor forældrene ikke ønsker at give deres barn mælkeprodukter. Der gives 500 mg dagligt fra 1 års alderen.
- Jerntilskud...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.