Svar: På tide at middagsluren droppes?
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Og tak for din fine beskrivelse af jeres datter og jeres hverdag. Det giver et fint overblik over, den udfordring I har.
Det handler hos jer om variation i jeres datters rytme. Det er hos jer sådan, at hun onsdag, lørdag og søndag, vågner af sig selv om morgenen. Ofte vågner hun mellem kl 7 og 8 (om onsdagen lidt før) og hun springer middagsluren over og puttes uden problemer til natten ca kl 20. Hun sover altså samlet præcist det hun har brug for - 12-12.5 time i døgnet og trives naturligt med dette.
Men mandag, tirsdag, torsdag og fredag bliver hun vækket om morgenen. Hun kommer op, når klokken er ca 6.15-6.30 og hun er rigtig træt her. Hun er næsten ikke til at vække, græder, er ked af det og tydeligt uoplagt. Det er helt tydeligt at hun har brug for at sove længere om morgenen. Og netop fordi hun kommer op, før hun egentlig er klar, og ikke vågner af sig selv, udhvilet og frisk og klar til at starte dagen - ja så har hun naturligt brug for at sove til middag. Og i vuggestuen oplever de en træt pige, som de naturligt er nødt til at give en middagslur, fordi hun tydeligt har brug for det - og det skal de naturligt gøre.
Det bedste i jeres situation ville være, hvis jeres datter kunne få lov til at vågne af sig selv hver morgen og først komme i vuggestue derefter. Så ville hun have meget mere overskud til dagen og til at lege og pædagogerne ville opleve hende langt mere udhvilet og glad og ville naturligt kunne fornemme, at hun her ikke havde brug for middagslur. Men sådan er situationen ikke og jeres datter skal naturligvis have sin søvn.
Løsningen er ikke at fjerne hendes middagslur, men at I i første omgang prøver at putte hende senere om aftenen. Som I har læst f.eks. først putter hende når klokken er 22 og så rykker puttetidspunktet frem. MEN der skal mere end 2 dage til - det kan sagtens tage op til 5 uger, at rykke på disse tider. Og når man gør det, så er det samtidig vigtigt at I samarbejder med vuggestuen om at middagsluren ikke forlænges. ...
... Hun skal ikke begynde at sove længere tid i vuggestuen, for det er ikke dagssøvnen der skal forlænges, det er nattesøvnen. Så når I har oplevet, at det ikke rigtig har haft nogen effekt, så er det sandsynligvis fordi I kun har set på puttetidspunkt og ikke på hele dagens rytme. Når man skal ændre på en søvnfase, ændre på en rytme, så er man nødt til at se på hele dagen - altså hvad tid står hun op, hvad tid spiser hun, hvornår sover hun i løbet af dagen, hvornår er hun aktiv osv. Det hjælper desværre ikke kun at putte hende senere eller putte hende tidligere.
De fleste børn vil i jeres datters alder som sagt trives med 12-12.5 times søvn i døgnet. Det vil ofte være fordelt sådan at hun sover f.eks. 1-1.5 time til middag og 11 timer om natten. Og den rytme skal I holde fast i. Hun skal altså have sin søvn og det handler ikke om at fjerne søvn fra hende, men om at søvnen ligger på mere hensigtsmæssige tidspunkter. Hun skal altså puttes lidt før aften efter aften og skal så samtidig vækkes af sin middagslur med små gradvise skridt, så i takt med at nattesøvnen bliver længere, så bliver dagssøvnen kortere. Hun skal altså ikke fra den ene dag til den ande pludselig undvære sin middagslur.
Måske kan hun med den alder hun har, godt klare den forskel der er på hverdag og weekend, men måske kan hun ikke. Og for at få styr på det indre ur, kan det derfor være nødvendigt at I vækker hende om morgenen, selvom det er weekend og I gerne vil sove længe - og også hjemme tilbyder hende en middagslur. Det er vigtigt at rytmen passer uanset hvilken dag i ugen det er, så I gradvist får skabt en rytme, der passer uanset om hun er hjemme eller i vuggestuen.
Jeg tænker også at der hos jer sandsynligvis er tale om en overgang, hvor hun lige nu naturligt nogle dage vil have brug for mere søvn end andre dage. Måske er I så heldige at have ferie i flere uger og kan her nå at skabe en ny rytme, som kan være god for jer alle:)
Jeg håber I kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)
Og rigtig god sommer!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Colostrum (råmælk)
Colostrum er navnet på den mælk der dannes i brystet umiddelbart efter fødslen. Dette kaldes også råmælk og alle kvinder vil danne råmælk, også selvom de føder for tidligt.
Råmælken er meget proteinrig og indeholder antistoffer som er med til at bekytte barnet mod sygdomme og beskytte imunforsvaret. Antistofferne beskytter mod sygdomme ved at beklæde tarmsystemet indvendigt, så bakterier mv. trænger ind i tarmen.
Colostrum er fed og gullig. Den kommer i små...
Suttebehov
Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.
Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.
Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

