Annonce

Annonce

Svar: Spørgsmål om middagslur - 11 mdr.


3. juli 2014

Kategori:
Alder:
11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev og hvor dejligt at høre, at din datter trives med ammstoppet og nu er begyndt at spise mere rigtig mad. Det lyder også som om at indkøringen i vuggestuen går rigtig fint - skønt! :)

Med den alder din datter har, så vil det være rigtig godt, hvis hun stadig kan få to lure dagligt og da hun tydeligt har svært ved at sove middagslur - og derfor ofte ender med at tage denne lur sent f.eks. mellem 16-17, så kan det være en rigtig god idé at vække hende fra formiddagsluren. Det vil sige, at hun om formiddagen kan sove 45-60 minutter, herefter komme op, lege, spise mad osv. og så kan hun bliver puttet til middagslur kl 13/14-16.

Det er altså bedre at hun sover en kort formiddagslur og får en længere middagslur, og kommer op før kl 16, end at hun sover en længere formiddagslur og så ender med at powernappe efter kl 16. Det er nemlig sådan, at søvn der ligger efter kl 16 fra ca 1 års alderen vil "æde" af nattesøvnen. Det betyder at hun kan blive meget svær at få i seng om aftenen, at hun kan begynde at få en vågenperiode midt nat eller at hun begynder at vågne meget tidligt om morgenen.

Samtidig så vil de fleste børn i 12-18 måneders alderen begynde at kunne nøjes med kun en lur dagligt og det at afkorte formiddagsluren vil naturligt gøre at I stille og roligt vil kunne begynde at udtrappe denne lur og fremadrettet arbejde på en længere middagslur, som ligger midt på dagen - og som dermed kommer til at ligge hensigtsmæssigt i forhold til nattesøvnen.

En plan for dagen kan derfor se således ud:

Morgen 7-7.30: Havregrød, vand eller mme af kop.

Formiddag 9: ½ bolle med smør, ...


Annonce

... ost, frisk frugt. Frugtmos (evt. jerntilskud - det afhænger af hvor meget mme, hun når at få), vand af kop.

Puttes til formiddagslur og sover f.eks. en time mellem 9.30-10.30

Frokost 11.30: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med kogte grøntsager, stykker af frikadelle, kogt pasta osv. Der må også gerne være varm mad med variation kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Vand af kop.

Tilbydes en banan og en kop mme og puttes til middagslur kl ca 13.30 og må her gerne sove 2 timer, hvis hun kan:)

Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. En portion tykmælk med revne æbler, frugtmos, rugbrødsdrys eller lignende. Vand af kop.

Aften 18: Familiemad, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker og også moset mad. Vand eller mme af kop.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Kommer i bad, gøres klar til natten.

Tilbydes godnatgrød i køkkenet sammen med lidt mme, får børstet tænder.

Puttes til natten ca kl 19.30-20.

Det er rigtigt at børn som udgangspunkt ikke skal vækkes, men skal have lov til at sove, når de har brug for at sove - men hos jer er der ikke tale om at fjerne søvn fra jeres datter, men derimod om at hjælpe hende til at få søvnbehovet dækket på tidspunkter, som passer bedre ind i hverdagen og som på sigt også gavner hendes rytme.

De fleste børn på 1 år har brug for 13.5-14 timers søvn i døgnet. Det vil hos jer f.eks. passe rigtig fint, hvis hun sover 1 time om formiddagen og 2 timer til middag og så sover 10.5-11 timer om natten f.eks. fra 20-07…

Håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Naturlægemidler - børn

Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der ofte indeholder tørrede planter, plantedele, eller udtræk af planter.

Naturlægemidler er frihandelslægemidler, hvilket betyder, at de ikke behøver blive solgt på et apotek. Læge og apotek behøver således ikke at være involveret i behandlingen, og derfor kan naturlægemidler kun godkendes til behandling af "lettere sygdomme".

Naturlægemidler anbefales ikke til børn under 2 år uden lægens anvisning....

Læs mere i Babylex

Termin

Termin er betegnelsen for, hvornår man forventer at føde, når man er gravid.

Terminen fastsættes normalt til 40 uger efter man er blevet gravid. Termintidspunktet er således sluttidspunktet for graviditeten.

Man beregner normalt terminen efter første dag i den sidste menstruation.

Terminen bruges også til at vurdere, hvor langt du er henne i din graviditet. I løbet af graviditeten tæller man uger, således at man f.eks. siger at kvinder er 34+6 uger...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Mange tak for dine mange meget gode og brugbare råd. Jeg er glad for at man kan skrive til dig. Ingen som jeg har mødt har så mange gode konkrete råd som du har og samtidig kan man altid mærke at det er med et stort hjerte. Tak! Persi


Annonce