Brev:
5½ mdr og kræsen

Hej Helen
Jeg har skrevet før vedr. min søn og hans mad.
Han er nu ca. 5½ mdr. og vejer 9,5 kg.
Vi begyndte med skemad da han var 4 mdr og trappede op til 2 måltider ca. 3 uger efter.
Som tidligere skrevet vil jeg meget gerne have, at hans aftenmåltid er "det sunde" underforstået grøntsagsmos eller risgrød m/gulerod og broccoli. Jeg har primært serveret mos af blomkål, ærter og lidt kartoffel. Men også prøvet uden kartoffel. Jeg har altså forsøgt at bruge søde grøntsager som du tidligere foreslog.
Han har til at starte med spist alle de ovennævnte ting, men i løbet af ca. 4-5 dage bliver det mindre og mindre spiseligt for ham og til sidst sidder han og rækker tungen ud og laver brækfornemmelser.
Det skal siges, at han med gerne spiser "den søde" grød (risgrød m/pære eller vanilie) med sveskemos på.
Vi er nu der, hvor han ikke vil spise noget som helst af de ovennævnte "sunde" ting, altså grøntsagsmos eller grød m/ gulerod og broccoli.
Skal jeg bare give efter og give ham risgrød m/pære eller hirsegrød m/æble om ...
... aftenen? Jeg vil også bare gerne lære ham, at alt er ikke sødt.
På den ene side tænker jeg; "han spiser jo nok, når han engang bliver sulten" og den anden side tænker jeg; "han skal have noget at spise ellers vågner han for tidligt i nat", hvilket jo mest er et luksusproblem for hans forældre.
Jeg har tænkt hans måltid således, at jeg serverer vand til maden og ellers tilbyder ham flaske at slutte af med. Men i og med han ikke spiser noget om aftenen, så bliver flasken jo næsten til hans måltid og han når på den måde alligevel sit mål og undgår at spise maden der serveres. Skal jeg undlade flasken?
Ca. 1½ time efter får han sin godnat flaske og kommer i seng kl. 19.00.
Jeg havde egentlig tænkt mig at starte op med et 3. måltid til nytår og ville der give havregrød og øllebrød om morgenen.
Ps! Jeg synes måske lidt, at hans spisemanere er gået lidt tilbage siden vi startede. I begyndelsen åbnede han munden højt og slugte maden, nu kan tungen godt drille en del og han sviner mere. Er der en forklaring på dette?
Hilsen
AM
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Krydderurter
På persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager som f.eks. spinat og salat, kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse, hvis maden gemmes eller ved genopvarmning, og de kan medvirke til dannelse af nitrit. Nitrit kan reagere med blodets hæmoglobin, så det ikke kan transportere ilt rundt i barnets krop.
"Grønt drys"på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog...
Smile
Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!
Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.
Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.
Jo mere du kan smile, pludre og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.