Brev:
Hjælp til rytme/dagsplan
Kære Helen.
Vi har brug for hjælp til at skabe en rytme/dagsplan for vores datter på 12 måneder.
Hun går i VS, så den skulle også gerne passe med dem.
Hun bliver de fleste dage afleveret mellem 7.15-7.30 og hentet omkring kl. 16. Undtagen to gange om ugen hvor hun bliver hentet omkring kl. 15-15.30.
Hun sover ikke ligeså godt om natten mere som hun har gjort. Vågner normalt nu ca. 3-4 gange om natten og skal have hjælp til at sove videre men de fleste gange går det hurtigt. Hun sover på eget værelse og har gjort det længe, da vi forstyrre hinanden.
Her på det sidste og efter hun startede i VS for to mdr. siden har der bare ingen rigtig rytme været. Inden da kørte vi nogenlunde faste tidspunkter for lure mm.
Det som er nogenlunde fast lige nu.
Kl. 18 aftensmad
Kl. 18.30 bad
Kl. 19 - leg i stuen
Kl. 19.30 - flaske og putte
Kl. 20 - sover
Denne rutine har vi kørt med rimelig længe og for det meste falder hun i søvn indenfor den halve time. Førhen kunne vi dog gå ud efter vi havde lagt hende og sunget men hun skal vi sidde og synge til hun sover helt ellers rejser hun sig bare op hele tiden.
Vi har ikke et fast tidspunkt hun står op på, da hun vågner på meget forskellige tidspunkter som regel mellem kl. 5-6 og aldrig senere. Hvis den er før 6 tager vi hende med ind i vores seng og forsøger at sove videre og vi snakker ikke og leger ikke før kl. er 6. Nogen gange sover hun videre men efter lidt "kamp".
Vi står op kl. 6 (men der kan hun have været vågen siden kl 5.15) og hun får havregrød kl. 6.30. Hun er meget ukoncentreret omkring dette og vil ikke altid spise særlig meget selvom hun virker sulten, også får hun lov at sidde lidt og se lidt tegnefilm på iPad'en og får lidt blåbær i en skål. Bliver skiftet og så afsted i vs.
Når vi er herhjemme kommer hun ind og lege i stuen efterfølgende med os siddende på gulvet med hende.
Omkring kl. 9 plejer vi at give lidt formiddagsmad (samme tidspunkt som vs). Hun får yogurt eller bolle og frugt.
Vi prøver ...
... at ligge hende til formiddagslur efterfølgende omkring kl. 9.30 men tit kan hun virker træt meget før allerede mellem 6.30-7.30. Og vil ingen ting. Men så kan det gå over igen. I vs er det forskelligt hvornår de putter hende til formiddag og det er et sted mellem 8.30-9.45. Længden af luren kan variere fra 30 min - 2 timer.
I vs står den på frokost kl. 10.45 og frokost situationen i vs er ikke god. Hun spiser ikke særlig meget og kan blive meget ked af det. Og når hun gør det, så kan de godt finde på at putte hende igen omkring kl. 12-12.30 og så får hun tit kun 40 min mere til resten af dagen. Hvis hun har sovet lidt længere formiddagslur, så forsøger de at putte senere men som regel senest kl. 13. Længden af middagsluren varierer også meget. Alt fra 40 min til 1,5 time.
Hun får eftermiddagsmad kl. 14-14.30 i vs eller når hun vågner fra lur. Hun vil som regel altid gerne spise mellemmåltiderne.
Når vi henter kl. 16 har vi næsten altid en banan med eller lignende som hun spiser med det samme.
Når vi putter til middagslur herhjemme får hun en banan og mælk men i vs får hun ikke noget fra frokost og til hun vågner fra middagslur som jo nogen gange starter kl. 13. Herhjemme starter middagsluren først efter kl. 13.
Vi vil så gerne skabe en rytme for hende som fungere men ved ikke hvordan? En rytme som både fungerer i vs og herhjemme både hvad angår mad og søvn.
Hun virker ikke altid til at kunne koncentrere sig om maden og mister tålmodigheden hurtigt og blive utilfreds og ked. Hun får måde skemad og mad hun selv kan putte i munden, så er lidt løbet tør for forslag. Det er frokost som er værst. Hvis vi er på tur og hun sidder i sin barnevogn, så kan hun spise en hel skive bondebrød mens vi går rundt og kigger og jeg giver hende hapsere men hvis vi sidder i højskolen, så kan det nogen gange være svært bare at få 2-3 hapser ind og hvis de kommer ind så kommer de tit ud igen.
Håber du kan hjælpe med en plan set ud fra det som vi har skrevet og ift. hun vågner tidligt.
Hilsen os
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Allergi børn
Børn fødes ikke med allergi, men alle børn kan få allergi, og det er vigtigt at forebygge allergi i hverdagen.
Allergi er ofte en arvelig sygdom, som tit knytter sig til astma, høfeber, børneeksem og fødevareallergi. Hvis forældre eller søskende har allergi eller har haft behandlingskrævende allergi, så vil risikoen for, at et nyt lille barn også får allergi være større. Men selvom I ikke har allergi i familien, vil der være 5-10% risiko for, at jeres barn udvikler allergi.
Rhesus-uforlignelighed
Vi har hver især en blodtype, som kan hedde A, B, AB eller 0 og derudover er vi delt op i Rhesus positive og Rhesus negative. De fleste mennesker er Rhesus positive, ca 15 % er Rhesus negative.
Hvis en Rhesus negativ kvinde bliver gravid og den kommende far er Rhesus positiv, så kan barnet, som kvinden venter være Rhesuspositiv efter sin far.
Imens barnet ligger i maven, så har det sit eget separate kredsløb, men der kan dog ske en lille udveksling af blod imellem...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.