Annonce

Annonce

Svar: Natlys og huvudkuddar?


16. juli 2014

Kategori:
Alder:
19 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære E

Tak for dit brev :) Og tak for din fine beskrivelse af jeres lille dreng og de ting du har forsøgt - jeg håber at han har sovet bedre de sidste nætter og ikke blot den pågældende nat…

Jeres dreng må gerne få en hovedpude. De fleste børn vil når de er mellem 1.5-2 år have brug for en pude, der kan støtte deres hoved lidt bedre. Og mange børn vil vise dette behov ved at bruge mors og fars hovedpude, eller ved at de begynder at bruge deres puttebamser og sovedyr, som hovedpude.

En juniorpude måler normalt 40x45 cm og den kan være lavet af forskelligt fyld - dun, fjer, naturfuld, fibre, skum - det er vigtigt at I vælger en pude, som giver let støtte til hovedet, uden at være for høj. I kan evt. tage ham med i en butik, hvor I kan mærke på puderne og hvor han kan prøve at ligge med forskellige puder, for at se om noget passer bedre til ham end andet.

Du skriver at puden du forsøgte med gjorde at han "kom op i sovestilling" - mener du så han næste kom lidt op at sidde? Hvis det er tilfældet og han virker til at have behov for at være lidt eleveret, når han sover, så kan det være en god idé at elevere hele madrassen lidt. Det kan du gøre ved at komme en pude ind under madrassen i hovedenden, så han på den måde kommer til at ligge lidt højere med hovedet. Hvis han er forkølet, har problemer med ørerne, astma eller lignende så kan han have glæde af at sove lidt eleveret og det kan give bedre nattesøvn:)

Anfald af natteskræk kan ofte ses i denne alder, men det er også sådan, at børn netop mellem 18-20 måneders alderen får en periode, hvor de sover dårligt. Det er en periode, hvor man ofte oplever barnet mere klyngende, når det skal sove, mere grædende og pjevset. Og det handler om at børn i denne alder begynder at få lidt mere farefornemmelse. Det betyder at jeres dreng nu begynder at opleve verden større og mere farligt - en bevidsthed han ikke har haft på samme måde tidligere.

Han oplever mange farer i hverdagen. Han klatrer op og finder ud af at han ikke selv kan komme ned, han bevæger sig hurtigere og falder, slår sig. Han oplever modstand fra andre børn, at de tager legetøjet fra ham, skubber til ham, nogle bider måske og de slår - og han møder også modstand fra jer, I holder fast i ham, så han ikke løber ud på vejen, I siger mere "Nej!" i løbet af dagen osv. osv. Alt sammen med til at give en spirende farefornemmelse og en uro - som ofte viser sig når han skal overgive sig til søvnen og ofte også om natten.

Han drømmer rigtig meget lige nu, for alt hvad han oplever i løbet af dagen skal bearbejdes og det bliver det gennem drømme. Derfor vil børn i denne alder godt kunne vågne op med skrig, være rigtig kede af det og næsten virker til at have mareridt. Han har svært ved at sove sammenhængende og han har brug for jeres hjælp, jeres ro - ...


Annonce

... jeres beroligelse, når han vågner om natten og er ked af det. Han vil også kunne have svært ved at overgive sig til søvnen. Det er svært at slippe dagen og alle oplevelserne, det er svært at koble fra og han kan derfor også virke ekstra tryghedssøgende, når han skal sove.

Hvis I kan mærke, at han lige nu har ekstra meget brug for jeres nærhed og kontakt, så er det en rigtig god idé, at I sætter jer hos ham om aftenen, lader ham sidde lidt på skødet, få godnathistorie der, ligeså stille få ham over i egen seng, læser videre på historien, synger lidt for ham, taler med ham, giver jer god tid og prioriterer at lade ham mærke, at I er der.

Det er en rigtig god idé at tale om dagen og om nogle af de ting, som han har oplevet, om hvad der er sket af gode og mindre gode ting, så I hjælper ham med at få noget af det bearbejdet inden han skal sove. Ingen af os kan sove med hovedet fyldt af tanker, derfor skal I hjælpe ham af med noget af hans tankemylder inden sengetid, ved netop at tale lidt med ham om dagens hændelser: "i morges da vi stod op, så fik du havregrød - mmm det smager godt, så kørte vi i vuggestue og så legede du med ..., men så faldt du og slog hul på knæet, AV! det gjorde ondt, og så fik du plaster på ..." og så kigger I på plasteret og mindes og får bearbejdet den episode.

Det er som du skriver en god idé med lidt dæmpet belysning og han må også meget gerne sove med en bamse eller andet sovedyr. Hans seng skal være rar at ligge i, døren skal være åben ind til værelset, så han stadig kan høre jer og mærke at I er der. Det er vigtigt at han er fuldstændig tryg.

Hvilken natlampe der er brug for er forskelligt. For nogle børn vil det være nok med en lille pære i stikkontakten - det sælges blandt andet i Ikea. Den kan sættes i kontakten ved døren, og hjælper barnet til at se, hvor døren er. For andre er det vigtigt med mere lys og de har måske brug for en væglampe med svag belysning. Det kan være en måne, en stjerne eller lignende.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Nogle har glæde af en lyskæde, andre har glæde af en lampe, der kan justeres i lysstyrke, så samme lampe bruges, når mor og far f.eks. sidder og læser, men når det så er tid til at sove, så skrues der ned for lyset.

Hvis jeres dreng er glad for at ligge og kikke sig lidt omkring, før han skal sove, så kan han måske have glæde af at I sætter små fluorescerende klistermærker op på loftet eller væggen. De optager dagslyset og vil derfor lyse i mørket, den første tid efter at lyset på værelset er slukket. De sælges ofte i flere legetøjsforretninger.

Og så kan man også købe f.eks. en Cloud B natlampe. Der fås flere modeller, som kan lave stjernbilleder eller lignende på væggen og som kan udsende forskellige beroligene lyde.

Jeg håber at ovenstående hjælper lidt videre :)

Fortsat held og lykke og rigtig god sommer!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Sprog

Allerede når det lille barn ligger i dine arme for første gang og du snakker med det, dannes grundlaget for at lære at tale. Babyen nyder at lytte til din stemme, som den også kender fra livet inde i maven, og den forbinder det med noget rart, at du taler. Det giver tryghed, nærhed og kontakt.

At synge eller spille musik virker også sprogligt stimulerende på barnet. Efterhånden som barnet bliver ældre så fortæl det, hvad du gør, - skifter bleen, vasker maven, vasker armene,...

Læs mere i Babylex

Zoneterapi

Zoneterapi er en alternativ form for behandling, som bruges i flere situationer.

Nogle oplever, at det virker smertelindrende under fødslen, og andre synes, det hjælper, når deres barn græder meget på grund af mavekneb eller lignende.

Zoneterapeuter findes mange steder. Hvis man ønsker at få zoneterapi under sin fødsel, kan man spørge på fødestedet, om en jordemoder kan tilbyde dette. Hvis man ønsker at bruge zoneterapi til sit barn, så skal man selv finde en...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Jeg skriver da jeg gerne vil takke dig for dine råd og støtte. Lige da jeg læste dit brev blev jeg ked af det, for jeg ville for alt i verden være en mor, som giver sit barn opmærksomhed nok. Men du havde jo ret :0)

Jeg har fået det godt igen, er begyndt at arbejde og får medicin og går til samtaler ved en psykolog. Det har hjulpet mig meget.

Jeg vil sige 1000 tak til dig for at støtte mig og give mig råd.

Du hører nok fra mig igen

Knus fra mig


Annonce