Svar: At sove i lift
Kære Bobbies mor
Tak for dit brev :)
Som udgangspunkt er det ikke farligt at sove i lift. Det er trygt og dejligt for det spæde barn at kunne ligge i liften - også med kalechen på. Det lille sovested vil virke trygt og beroligende på det lille barn :)
Men man bør ikke dække liften til med stofbleer eller andet. Det er vigtigt, at der kan komme luft ned til barnet, og nu hvor din dreng er 4 måneder, så er han faktisk for stor til at ligge i lift og skal nu lærer at sove i sin seng eller i sin barnevogn. På grund af hans alder og fysiske størrelse vil det derfor være en rigtig god idé, at du arbejder på lidt nye søvnrutiner, så han vænnes til at sove et nyt sted.
Hvis du synes det er svært at skulle stoppe med at bruge liften og putte ham direkte i seng, så kan en overgang være at stille liften i sengen uden kalechen på. På den måde vil han stadig opleve at have liftens tætte sider omkring sig, men vil samtidig kunne ligge og kikke sig omkring og lære tremmesengen og omgivelserne at kende - og efter et par dage, så kan du putte ham direkte i tremmesengen.
I barnevognen vil det være rigtig godt at du putter ham direkte i vognen uden liften og ...
... triller ham en tur. Han skal altså ikke længer puttes i liften og bæres ned i vognen, men du må tage ham på armen og putte ham direkte i barnevognen, når storebror skal hentes :)
Du bør ikke beklæde barnevognen med stofbleer eller lignende, da det forringer luftcirkulationen og øger temperaturen i barnevognen. Det samme gælder brug af myggenet og regnslag. Et myggenet skal ikke bruges, hvis der ikke er nogen synlige insekter, og et regnslag skal kun bruges, hvis det regner. Ligeså snart bygen er overstået, så skal regnslaget tages af.
Hvis du gerne vil skygge for solens stråler, så kan du købe en parasol, som kan sættes på vognen - den skygger, men giver samtidig mulighed for at der kan komme luft ned til barnet.
Håber du kan bruge dette lidt videre :)
Jeg ved godt at det for mange er en svær overgang - det er svært at slippe liften og skulle putte barnet direkte i seng og barnevogn, men det er nødvendigt og det er vigtigt med den alder din dreng har nu. Han har brug for lidt mere plads omkring sig og skal også have mulighed for at kunne skifte stilling under søvn:)
Håber ovenstående giver et lille kærligt skub i den retning :)
Rigtig god sommer!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tandbørstning
For at undgå huller i tænderne skal barnet have børstet tænder, ligeså snart den første lille tand bryder frem.
Det er vigtigt at børste tænderne to gange om dagen - morgen og aften.
Gør det til en vane at børste tænderne hver dag og på et tidspunkt, hvor det passer ind i jeres rutiner - f.eks. om morgenen, når I står op, og om aftenen inden barnet skal i seng.
Brug en blød tandbørste, som passer til barnet alder. Børst både indvendig og udvendigt på...
Renlighed
Renlighed betyder, at barnet har kontrol over vandladning og afføring. Der er store individuelle forskelle på, hvornår børn bliver renlige.
De fleste børn bliver renlige inden for de første 3 år, hos andre sker det langt senere. Børn bliver ofte først renlige om dagen og senere også om natten.
At træne renlighed bør altid ske i et samarbejde med barnet. Der skal være plads til små uheld og det er vigtigt at støtte barnet og aldrig skælde ud, hvis og når det går...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

