Annonce

Annonce

Svar: Sover 30 min om dagen


7. august 2014

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Christians mor

Tak for dit brev og velkommen til :)

Der kan være rigtig mange ting som spiller ind på din drengs søvn om dagen og som forklarer, hvorfor han har svært ved at sove sammenhængende. Det lyder dog som om at tryghed og det at mærke dig helt tæt på har stor betydning, for når du lægger dig med ham, så kan han faktisk godt sove en længere lur midt på dagen - og det synes jeg faktisk du skal udnytte.

Jeg ved godt du skriver at "det er uholdbart i længden", men når jeg foreslår det, så er det fordi det er vigtigt, at du påvirker hans indre ur til at fornemme behov for mere søvn midt om dagen - og det kan du netop påvirke ved at du lægger dig med ham og får ham ind i en rytme, hvor han naturligt begynder at sove mere.

Hos os voksne kører det indre ur, den cirkadiske rytme, uden større problemer, men hos børn skal det hjælpes lidt på vej. Mange ting spiller ind på denne rytme - og med den alder din dreng har nu vil f.eks. måltider også have betydning. Det er derfor en rigtig god idé at du starter op med lidt skemad, hvis ikke du allerede er begyndt og at du giver ham mad til faste tidspunkter - lige nu to gange dagligt - frokost og aften. Han skal stadig have mælk som han plejer, skemaden kommer ud over det vanlige indtag af mælk.

Du skal forsøge at skabe en rytme, hvor han får skemad, efter at have sovet en lur sammen med vand af kop og så får bryst før han skal sove igen. Det er vigtigt at mælk indgår som en fast del af hans putteritual. Hvis han ...


Annonce

... feks. får mælk en time før han puttes, så vil han naturligt ikke kunne sove særlig længe, før han så vågner og søger brystet igen.

Du må også gerne med den alder han har nu forsøge at starte dagen til nogen lunde samme tid hver dag - så morgenen starter til samme tid og han ikke nogle dage står op kl 06 og andre dage f.eks. kl 08. Det at starte dagen til samme tid vil skabe rytme for resten af dagen og du vil kunne passe hans måltider og lure ind dagen igennem. Jo mere stabil rytme, jo mere vil han begynde at fornemme behov for søvn - og dermed også kunne sove lidt længere - og jo mere vil han også fornemme mæthed og sult. Igen er det den cirkadiske rytme, det indre ur, som du påvirker.

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 06: Ammes og sover videre

Formiddag 9-9.30: Ammes og puttes til formiddagslur, sover her måske kun 45 minutter

Frokost 11: Tilbydes lidt grød, evt. med lidt frugtmos som topping, vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur ca kl 12-12.30 - og lige nu vil det være rigtig fint at du lægger dig med ham for på den måde at holde ham sovende og vænne ham til at føle behov for en længere lur midt på dagen.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Eftermiddag 16: Ammes

Powernapper evt bare 20 minutter - har evt. behov for en ekstra amning inden.

Aften 18: Tilbydes lidt mild grøntsagsmos, vand af kop.

Ammes og puttes til natten ca kl 20

Sen aften 23-24: Ammes

Midt nat 03: Ammes

Jeg håber at dette vil hjælpe dig lidt videre - rigtig meget held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Trøske

Trøske er en form for svamp, der ses som en hvidlig belægning i barnets mund. Det er ufarligt, men meget ubehageligt for barnet, og det bør derfor behandles.

Trøske er meget almindeligt de første måneder efter fødslen, og det kan være svært at vurdere, hvorvidt der 'bare' er tale om mælkebelægninger i munden, eller om det er svamp. Sidder belægningerne kun på tungen, og kan de forholdsvis nemt fjernes med en finger eller en lille skumklud, så er der sandsynligvis tale om...

Læs mere i Babylex

Akupunktur

Der findes mange former for akupunktur. Oprindeligt er akupunktur en gammel kinesisk behandlingsform, som går ud på, at man ved at sætte nåle ind forskellige steder i kroppen, blandt andet kan bedøve eller lindre smerte.

Behandlingen har været brugt i mange tusinde år. Det er en behandling, der baserer sig på en holistisk opfattelse af kroppen og hvor man med nåle regulerer energiblokeringer i kroppen.

Akupunktur er blevet mere og mere almindeligt at bruge i...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dit svar til min ældste søn og hans spørgsmål om ’bierne og blomsterne’. Vi har læst et par bøger sammen, han grinede rigtig meget … men fik stillet sin nysgerrighed!

Det var en rigtig god idé at læse bøger sammen, for du har jo fuldstændig ret: Det kan være grænseoverskridende for både barn og voksen af snakke om den slags sammen, mens en bog oplyser nøgternt og godt. Intimsfæren bevares intakt, genialt!


Annonce