Svar: Opdrager du dit barn til at være venlig
Kære søde du
Tak for dit åbne og ærlige brev :)
Helt grundlæggende, så kan man sige, at du er et spejl for dit barn - din dreng spejler sig i dig og i det du gør. Så når du viser empati, indlevelse, omsorg, venlighed osv. overfor ham og overfor andre, så lærer han at det er sådan man gør. Du skal altså vise ham det, som du gerne vil lære ham.
Hvordan du møder ham, hvordan du lytter til ham og reagerer på ham, afhænger naturligvis af hvordan du selv er blevet mødt som barn, hvordan du selv er blevet opdraget. Du fortæller at du har båret på den meget store sorg at miste din mor, og at det har fulgt dig - og det gør det stadig. Og du skal naturligvis være opmærksom på om du har brug for at tale med en psykolog omkring dette tab. Det at miste sin mor er meget voldsomt og det er helt naturligt, at mange tanker og følelser dukker op, når du nu selv er blevet mor - og det kan være helt relevant at tale med en psykolog omkring dette:)
Du har din historie med dig og du er som du er - du skriver, at du ikke ønsker at han bliver som dig… hvad betyder det? Nu har du jo skrevet til mig mange gange og dine breve viser, at du er et godt menneske. Du er sød, kærlig, omsorgsfuld, naturligt bekymret for din dreng. Du vil intet andet end at han skal være tryg og have det godt. Og det er jo som det skal være. Der er da intet i vejen med at ville sit barn det godt og at være nærværende og omsorgsfuld som du er… vel? :)
Måske er din historie, din baggrund netop med til at gøre, at du nu er særligt opmærksom på at der skal være plads til alle følelser. At det skal være okay at han bliver ked af det, gal, frustreret og vred - ligesåvel som det er okay at han er glad, sprudler af hopla og griner. Alle følelser er okay. Og hvis du viser ham, at du kan rumme ham og elsker ham uanset hvordan han har det - om tingene går ham i mod, om han bliver frustreret, ked af det, ulykkelig eller han er glad - så giver du ham en stor gave. Så vil han naturligt komme til dig, uanset hvordan humøret er og han vil dele sine små sejre og successer med dig, ligesom han vil fortælle dig, hvis han har gjort noget forkert eller har ...
... oplevet noget, som har gjort ham ked af det.
Når du kysser ham, krammer ham, knuser ham og i det hele taget kærtegner ham, ser kærligt på ham - så mærker han at han er elsket, han mærker venlighed og omsorg og oprigtig interesse og han lærer at give kærlighed igen. Men også når du taler med ham, når han bliver ældre og får mere sprog, så vil du ved at lytte og stille spørgsmål lære ham at sætte ord på sine følelser og dele følelser med ham og netop som du skriver "lære ham at mærke efter hvordan han har det indeni". Du vil f.eks. kunne sige "hvad gør det ved dig?", "hvad tænker du om det?" ligesom du nogle gange kan sige "vil du høre, hvad jeg tænker" eller "det kender jeg godt, sådan kan jeg også have det" eller lignende.
Der vil naturligt også komme konflikter - både mellem dig og ham og også mellem ham og andre børn. Han skal lære at dele, vente på tur, lære at låne sit legetøj ud osv. og i disse situationer vil du igen sætte ord på og lære ham, hvordan man viser hensyn til andre. Han kan lære de sociale spilleregler, at man f.eks. siger tak for en gave, at man siger farvel, når man går, siger tak for mad, når man er færdig med at spise osv. ved at du fortæller ham igen og igen at det er sådan man gør og at du også selv gør det - men det at lære at trøste en anden, at kunne aflæse en anden, den andens signaler og finde ud af, hvordan man hjælper den anden, det lærer han af samspillet med andre og af at du guider og viser ham hvordan… Det at kunne sætte sig i en andens sted og fornemme, hvorvidt den anden er ked af det, glad osv. kan han ikke lære af ved kun at få det at vide, men det lærer han af samspillet med dig i netop disse situationer.
Til september udkommer min bog "Helens bog om børn og opdragelse". I den kan du finde rigtig mange gode råd til, hvordan vi skal møde vores børn - og også lære dem at stå ved sig selv samtidig, huske egne behov, og give plads til andre. Ligesom du i bogen også kan læse om, hvordan du som forældre vælger, hvilken rolle du vil have - uanset hvad du har med dig i bagagen:)
Rigtig meget held og lykke - håber ovenstående hjælper lidt videre på vej:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Appetit
Børns appetit varierer meget. Nogle gange spiser barnet meget i løbet af en dag og andre gange betydeligt mindre.
Det er helt i orden, så længe barnet trives, er aktivt og hverken bliver for tyk eller tynd. Og som udgangspunkt må du tro på at dit barn har en naturlig evne til at spise, når de tilbydes mad og til at sige fra, hvis det ikke har behov for mere.
Når man ammer ved man aldrig hvor meget barnet egentlig får og her må man tro på at hvis der kommer noget ud...
Sut
Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.
Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.