Annonce

Annonce

Svar: Min søn kan ikke finde ro selv


7. august 2014

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære lidt frustrerede forældre

Tak for jeres brev :)

Det er rigtig godt at I er opmærksomme på at I er nødt til at få ændret lidt vaner - for at lære jeres dreng at han skal være på arm, og at I skal gå rundt med ham, hver gang han skal sove er vældig hyggeligt og skønt og trygt for ham, men på sigt uhensigtsmæssigt, og han bliver jo også tungere og tungere…

Der er to ting, som jeg synes I skal overveje - det ene er, at I i en periode begynder at bruge barnevognen. Det er ikke så let, når man bor i lejlighed, det forstår jeg godt, men det er en rigtig god måde at lære ham at komme væk fra favnen på.

Når I putter ham i barnevognen, så lad ham starte med at sidde op, kikke på verden, mærke vinden i ansigtet og læg ham først ned, når han tydligt viser sig parat. Læg mærke til tidspunktet for det giver lidt idé om, hvornår han egentlig er parat til at sove og måske forsøger I 20-30 minutter for tidligt. Hvis I ved hvad tid han er parat, så kan det blive lettere at putte ham indendøre senere.

Prøv at lægge turen med barnevognen samtidig med at du alligevel skal have handlet, så du ikke går for at træne søvn med ham, men også går for at få klaret lidt praktiske ting i hverdagen. Det er bedre end at trave rundt og føle sig fanget på vejen:)

Fordelen ved barnevognen er også, at I stille og roligt kan minimere behovet for bevægelse. Hvor han lige nu skal vugges i søvn i favn eller trilles i sin barnevogn, så kan I begynde at trille ham mindre og mindre. Når han puttes, så lyt til ham. Hvis han er stille og ligger og kikker, så hold barnevognen stille. Når og hvis han klynker, så tril barnevognen igen til han atter er rolig og når han er stille, så hold barnevognen stille. På den måde kan I lære ham at falde til ro i sin barnevogn uden at han behøver være i bevægelse hele tiden - og når han kan det, så kan du begynde at putte ham i barnevognen på altanen, som du gerne vil.

Det andet jeg synes I skal overveje er om han kan have glæde af at få en ...


Annonce

... sutteflaske. Du fortæller at du efterhånden er ved at være lidt træt af at amme, det er en kamp at holde mælkemængden igang, han søger brystet 2-3 gange om natten og du vil gerne skære amningen ned. Det er helt okay - et helt reelt behov.

Man kan naturligvis diskutere hvorvidt han har behov for flaske med den alder han har, - man kan sagtens tale for at undvære den og sige at han i stedet skal lære at drikke nok af en kop. MEN hos jer er der jo tale om en dreng, som har sagt sin sut fra og som faktisk lyder til at have et vist suttebehov, som han så lige nu stiller ekstra på brystet. Samtidig er det relevant at skære antallet af amninger ned - men hvis du oplever at han skal spise en del hos dig, for at få sit behov for mælk/væske stillet, så vil en flaske måske være en god ting.

At give ham en flaske vil gøre at I ved præcist hvor meget han får. Han vil derudover kunne få flaske i sin seng eller i sin barnevogn på altanen. Det giver jer altså mulighed for at putte ham der, hvor I ønsker han skal sove og dermed væk fra favnen, hvor han helst sover lige nu…. Der er også fordele ved dette:)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det betyder ikke at du skal stoppe med at amme, du må meget gerne fortsat amme ham, men en flaske dagligt, vil måske være rart for jer begge, for jer alle tre. Det kan være inden middagsluren eller f.eks. sen aften, hvor den så måske vil mætte ham lidt ekstra til natten, så han ikke behøver mælk i løbet af natten mere.

Du skal også være opmærksom på, når du ammer ham, at han begynder at slippe brystet før han falder helt i søvn. Han må gerne blive ammet før han skal sove til middag eller før han puttes til natten, men prøv at fjerne brystet før han sover helt, så han lærer at sove uden denne afhængighed. Læg dig ned og am ham liggende i din seng og prøv så at trække brystet til dig før han sover helt. Du skal gerne nå dertil, hvor han slipper brystet, smiler til dig og triller om på siden og sover.

Jeg håber I kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Mødregruppe

De fleste kommuner tilbyder nybagte mødre at komme i en mødregruppe, som oftest vil bestå af 5-8 mødre, som har barn i nogenlunde samme alder.

Sundhedsplejersken spørger, om man er interesseret i at være med i en mødregruppe og sender så invitationer ud til første gang, man mødes. Nogle gange mødes man første gang privat hos en af mødrene, andre gange mødes man i et lokale, som sundhedsplejersken bruger til formålet.

Det kan være en stor glæde at mødes med andre...

Læs mere i Babylex

Hår - babys hårpragt

Nogle børn fødes med stor hårpragt og andre kun med små dun. Håret kan variere både i tykkelse, længde og farve.

Selvom barnet fødes med meget hår, er der ingen garanti for, at håret bliver på hovedet. De fleste børn vil i 3-4 mdr´s alderen miste meget af deres hår, både fordi de ligger meget ned, men også fordi de hår, som er udviklet, da barnet lå i moderens mave, ofte tabes på en gang.

De nye hår, som vokser frem, er ofte tynde og fine i forhold til det hår, som...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tusind tak for alle dine råd og gode svar. Det er altid en utroligt stor hjælp at skrive til dig :-)

Tusind tak fra Camilla - mor til to.


Annonce