Brev:
Afvænning sut

Kære Helen
Først: Velkommen tilbage fra ferie, håber du har nydt den lige så meget som os:o)
Vores søn på 2 år og 8 måneder skal starte i børnehave den 1. september. Vi er begyndt at tænke på at han snart skal smide sutten. Det er ligesom om der er en tendens til at han først i juleferien og nu i sommerferien, får tilranet sig sutten mere end til dagligt, og i øjeblikket er han meget knyttet til den. Det er mit klare indtryk at jo ældre han er blevet, er han også blevet meget mere knyttet til sutten. Der har ikke været uro eller noget i familie eller omgivelser, der kunne tænkes at stresse ham og øge behovet for sut.
Vi prøver at begrænse hans sut til kun at være til middagslur og nat, og hvis han bliver meget ked af et eller andet, og det går ok, men han spørger en del til den. Han kan rigtig godt lide at gå med den i lommen for tiden, og så bliver den også der (langt det meste af tiden).
Vi har overvejet om det kunne være en idé at vænne ham fra sut inden børnehave-start... Han skal jo også vænnes fra bleen på et tidspunkt, og det er ikke aktuelt lige nu. Det er primært for at beskytte hans tænder, vi gerne vil af med sutten. Kan ikke selv vurdere om han har fået "sutte-bid", men hans tænder stritter i hvert fald ikke som jeg engang har set det på en anden lille dreng.
Han er lige startet ved sin dagpleje efter 4 ugers ferie med mor og far. Her den første august startede hans bedste ven fra dagplejen i børnehave, og det har måske givet en lille smule forvirring og savn for vores søn. Men vi ...
... snakker med ham om hver dag, at nu skal han også snart starte i børnehaven (vi går forbi den på vej til dagplejen, og så står han gerne længe og kigger ind gennem hegnet).
Om natten sover han oftest med sutten - han bliver puttet med den, og slipper den kun hvis den falder ud af munden. Han vågner ofte min. 1 gang hver nat, fordi han er ked af at han mangler sin sut (han har så tabt den og kan ikke lige finde den igen selv). Og så finder vi den og giver den til ham.
Er derfor i tvivl om det er det rette tidspunkt nu???
Det skal lige siges at vi skal til Cypern med hans fætre og kusiner den sidste uge i september, dvs 3 uger efter opstart i børnehaven. Ugen efter har jeg ferie, så der har jeg god tid til at aflevere og køre ham ind igen.
Når han skal starte til 1. september, har jeg eller min kæreste desværre ikke mulighed for at tage fri, så min mor har tilbudt at bo hos os i den uge, så hun kan køre ham ind med korte dage den første uge. (jeg skal hjemmefra kl. 7:30 og er hjemme igen ml. kl. 15:00 og 15:30)
Så det var bare en masse "baggrundsviden" til dig ift sutteproblematikken.
Det var jo evt. også en mulighed at vente til vi er på Cypern og ugen derefter med afvænning af sut.
Og så måske afvænning af ble til jul (hvor jeg godt nok er i gang med at skrive bacheloropgave) eller evt. sidst i januar, når jeg er færdig med uddannelsen - så er han fyldt 3 år (den 3/12).
Hvad tænker du? Jeg har læst et af dine tidligere svar om Dropsy, og tænker at vi gerne vil bruge det.
De bedste hilsner
M
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Taktilsansen
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...
Brok (hernie)
Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.
Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.
Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.