Brev:

Pasning-dilemma

---

Hej Helen

Jamen det er jo dejligt, at du ikke længere har ferie, for sikke jeg overdynger dig med spørgsmål.

Denne gang vedrørende pasning af vores dreng. Du kender vores forhistorie, så den undlader jeg.

Det var meningen, at han skulle starte i vuggestue her til september. Men nu efter vi har besøgt 3 institutioner indtil videre må vi erkende, at det er mere svært end vi regnede med, at finde et sted vi er trygge ved. Og jeg har derfor brug for din mening, om vi er ”klassiske førstegangs pylrede forældre” eller ej.

Ok; Det sted vi havde ønsket og har stået på venteliste til i over 1 år har ikke plads, desværre :(

Derfor måtte vi se andre. Men ingen af de andre 2, som er dem der er tilgængelige for os rent geografisk er trygge for os.

Det er meget stor forskel fra den vi har ønsket. Det er kæmpe institutioner. 100 børn i den ene. 3 vuggestue-stuer, 3 børnehave-stuer. Høj og bred trappe indenfor der ikke er afspærret.

En af de ting jeg allermindst bryder mig om er, at deres legeplads er samlet.

Vuggestuebørnene har ikke egen afdeling. De har de i den vi har ønsket, som også er et mindre sted. Jeg kunne så godt lide at deres vuggestuebørn legede på samme areal, og de havde godt udsyn med dem alle. Samtidig kunne de sagtes se over det lille træhegn ind til børnehavens legeplads der omgav den lille.

De andres legepladser er kæmpe store og jeg synes der er forskel på om man er 6 mdr. eller 6 år (selvom de små godt kan få glæde af de store). Der var ingen vuggestue gynge, rutsjebane eller lignende, alt sammen var til de ældre børn.

Da vi var nede og besøge så vi, at et barn på blot et år sad alene inde på en stue mens resten var ude, ingen pædagoger havde lagt mærke til, at han manglede. Især her må du be eller afkræfte vores overbeskyttende adfærd; For derhjemme kan vi ikke lade vores dreng sidde alene i et værelse, det er ikke fordi, at vi har pynteting, tværtimod, alt er byttet ud med spændende ting han godt må røre ved, men der kunne jo stadig ske noget.

Jeg er af den opfattelse af så små børn bør være tæt på en voksen. Er jeg forkert på den? Det er i hvert fald ikke noget jeg synes om, hvis jeg skulle forestille mig at det havde været vores dreng der sad der alene på en stue omgivet af legetøj, der måske kunne komme galt i halsen, eller andet. Et af de større børn kunne jo have glemt noget, de havde med hjemmefra, whatever.

Pædagogerne stod i de klassiske ”klumper” tæt ved huset, så børn der måske leger rundt om det, bag bakkerne på legepladsen osv. de kunne da sagtens bliver overset? Hvad hvis de kommer slemt til ...

---

---

... skade og ikke kan kalde på hjælp fordi de endnu ikke kan gå?

Ja jeg kunne jo beskrive så meget mere, men jeg tænker, at nok kender til det bekymrende sind vi forældre kan have.

Nu er vi jo i den lykkelige situation, at vi har valgt at jeg går hjemme, så vores dreng ikke får for lange dage. Jeg kan forstå, at så små kan ”klare” 3-4 timer, så er er meningen, at jeg vil aflevere når vuggestuen er gået for sig selv om morgenen ved 8 tiden, og så hente når de har spist frokost, så han sover til middag hjemme.

Jeg havde personligt også glædet mig til at kunne få sovet mere osv. nu han skulle starte. (Men jeg ville aldrig kunne trives med at han skulle være i institution flere vågne timer end derhjemme)

Og nu er min mand og jeg virkelig blevet i tvivl, og føler os i et dilemma;

For vi er ikke trygge ved de steder han kan komme i institution. Og det sted vi har ønsket har først plads til næste år, og måske går der længere tid – det lød i hvert fald sådan på pladsanvisningen (Selvom jeg godt kunne høre irritation over, at de ikke kan få ”fyldt” deres andre kæmpe institutioner op, fordi vi forældre ønsker de mere trygge og små steder)

Det er mit ønske, at min dreng får noget samvær med andre børn nu, det er på tide, og har været det længe.

Eller er det? Nu er det desværre sådan, at jeg ikke er en mor med overskud, og aldrig har været det pga. en hård start :( Så jeg har svært ved at finde kræfter til at gå til babysalmesang osv. Og legestuen er desværre flyttet – jeg er ikke så mobil, da vi kun kan have en bil, som min mand har. Så herhjemme ville han ikke se mange børn. Jeg har forsøgt at skabe netværk gennem svømning osv. men uden held, det er som om, at folk har nok at se til.

Hvad synes du om det hele?

Det er ikke barnets behov at blive passet, men samvær med andre børn gavner jo, ja? Vi kunne gå og vente på den ønskede institution, men det er ingen garanti for, at vi kan få plads, og er det ikke længe for vores dreng at gå uden samvær med andre børn?

Dagplejere skal vi besøge i næste uge, men havde umiddelbart altid har følelsen af, at jeg ville være mest tryg ved uddannet personale i institution osv. Hvis ikke vi kan finde en dagpleje, hvad så? (Der er i hvert fald ingen ledige pladser lige nu, men ville da kigge alligevel for at få en fornemmelse)

Nå, hvor blev det her langt, beklager!

PS. Og må jeg lige tilføje, hvor er det dog TRIST at se, at der bliver skåret og skåret i normeringer osv. – de passer vores fremtid, og så byder man dem sådanne arbejdsvilkår! 2 voksne til 23 børn i børnehaven (og en medhjælper på deltid).

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---