Svar: Sensitiv pige på 2,5 år
Kære Frejas mor
Tak for dit brev og velkommen til. Dejligt at høre, at du har flere af mine bøger og er glad for dem, og at du har brug min hjemmeside, tak :)
Det er helt naturligt at Freja har svært ved at håndtere, at der nu køres en ny dreng ind i dagplejen. Der giver mange ændringer i hverdagen og selvom hun er rigtig godt med sprogligt og forstår meget af det du siger, det du forklarer, så er hun stadig en lille pige, som naturligt reagere på store skift i de faste rutiner - og et ekstra barn fylder naturligt meget. Hun skal dele sin hverdag med en anden, hvilket naturligt er svært og derudover vil den nye dreng jo være ked af det, have ekstra meget brug for dagplejer, vil virke usikker, utryg osv. og hun oplever dette.
Hvis hun er en særligt sensitiv pige, så vil hun naturligt fornemme dette tydeligere end andre børn. Særligt sensitive børn bearbejder indtryk med større dybde, det betyder at hun reagerer med særlig følsomhed overfor f.eks. lyde og synsindtryk. Hun vil også blive meget påvirket af andres følelser. Et særligt sensitivt barn mærker ofte tydeligt reaktioner fra omgivelserne, hun bliver meget let "smittet" af omgivelsernes sindsstemninger - og den lille nye dreng, der er startet, vil naturligt være usikker på det hele - og det mærker hun, det fornemmer hun og det påvirkes hun af.
Jeres datter reagerer altså som hun gør, fordi hun på den ene side skal give plads til et barn mere, finde ud af at dele dagplejers opmærksomhed, dele legetøj, dele den anden dreng, som hun plejer at kunne lege med alene osv. Og hun vil samtidig reagere, fordi hun spejler den nye dreng og alle de følelser han har.
Samtidig så er der naturligt problematikken med at det er lettere at lege med ældre børn end med yngre børn - og det er igen helt naturligt, at hun har det sådan. Ældre børn er lettere at aflæse. De sender tydeligere signaler, de kan sætte ord på, forklare sig bedre - og de har naturligt en begyndende evne til at give plads, ville dele, sørge for lidt retfærdighed "du kan lege med den her, så tager jeg den her". Yngre børn har ikke denne evne. De kravler rundt, tager fat i legetøj, som ikke er deres - faktisk vil den yngre dreng naturligt interessere sig særligt for det legetøj, som Freja har i hånden - og han vil måske kravle eller gå hen til hende, tage det ud af hånden på hende osv. Og vil ...
... naturligt ikke vise samme hensyn, som større børn vil gøre.
Og det er hårdt. Det er svært, når man er 2.5 år gammel at aflæse yngre børn, hvad de vil og hvorfor de gør som de gør - og her er en rigtig vigtig opgave for dagplejer og for jer forældre. Det er rigtig vigtigt at I sætter ord på, at I forklarer, hvad den yngre dreng vil og hjælper dem med at finde ud af det. Når han kommer hen til hende, hiver i hende, tager hendes ting osv. så er det vigtigt at forklare, at han gerne vil lege og hjælpe dem med at lege sammen.
Den erfaring hun har med sig omkring sin kusine, der har været mere fysisk end verbalt reagerende har givet hende vigtig læring, men hun er stadig kun 2.5 år gammel og skal stadig lære at omgås mange forskellige børn. Hun skal lære sociale kompetencer og det betyder blandt andet at hun skal kunne udtrykke sine følelser og at hun også skal kunne se og forstå andres behov. Hun skal også lære, hvordan man skal reagere og handle i forskellige situationer og lære at indgå i forskellige relationer og skabe venskaber med andre børn.
Og det lærer hun ikke ved at I fortæller hende om det, men ved at man - I, dagplejer og andre voksne - netop i forskellige situationer forklare, hjælper, viser, guider. Hun kan ikke lære det ved at få det at vide, men kun ved at opleve det - og den læring er hun rigtig godt igang med nu, og det er en god øvelse for hende, selvom det også er hårdt.
Og så skal du naturligvis derhjemme give hende den støtte og omsorg, som du kan, så hun føler sig elsket og mødt. Hvis hun mærker at hun for dig har en særlig rolle, ikke fordi hun kan noget bestemt, men fordi hun er den hun er, så får hun selvværd og det vil netop styrke hende i situationer med andre børn, som er svære. Hvis hun har et godt selvværd, så vil hun ikke føle sig truet eller presset af andre børn og vil have mere styrke til at stå igennem de situationer, som hun nogle gange føler er svære, fordi hun er en pige, som "føler dybt".
Jeg tænker også at hun i dagplejen nu får en rigtig god øvelse i at håndtere en ny situation - og det i et stadig trygt og lille miljø, så hun om et halvt års tid måske bedre vil kunne klare at skifte til børnehave, hvor hun vil møde endnu flere børn og også børn, som ikke altid er søde og gør som man bør gør…
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke med hende:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Æbler og æblemos
Barnet kan fra 6 måneder spise al slagt frugt, frisk eller kogt. Frugten bør stadig moses, og æblemos vil ofte være et hit hos børn - især hvis det serveres, som topping på en grød. Rå æbler bør du dog være opmærksom på.
Børn under 3 år bør ikke få fødevarer, som er meget hårde eller som knækker let. En stor æblebåd kan knække og sætte sig fast i halsen, og af samme grund kan det ikke anbefales at give små børn et helt æble at gnave af. Du skal også være opmærksom på skrællen,...
Sove ude
Helt små børn skal man være forsige med at lade sove ude i barnevogn. En tommelfingerregel er, at spædbørn ikke bør sove ude, før de har genvundet deres fødselsvægt og vægten skal være mere end 3000g.
At sove ude om sommeren er enkelt. Stil barnevognen i skyggen og hold øje med dit barns temperatur ved at mærke det i nakken. Dit barn vil nyde at stå under et træ og se vinden i bladende. Et insektnet kan yde god beskyttelse mod insekter, men brug det kun, hvis der er insekter.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!
Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".
Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.
Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.
Venlig hilsen
Helt Utrolig Lettet

