Brev:
8-9 måneders separationsangst og søvnkvaler
Kære Helen.
Som så ofte før finder jeg mig selv, lidt usikker, som førstegangs mor og derfor vender jeg mig atter mod dig - i håb om lidt kloge ord :)
Min datter er nu blevet 9 måneder og en uge. Vi har i en periode haft et godt putteritual, hvor jeg først læste den samme rør og føl bog for min datter på hendes eget værelse og vi så gik i soveværelset (hvor vi har valgt hun sover i en stor seng sammen med mig) og her blev hun ammet i min favn mens jeg sang den samme sang, hver aften. Dette fungerede rigtigt godt og som regel sov hun sådan her i løbet af 5-10 minutter og jeg kunne så lægge hende i sengen.
Men nu kører vi på fjerde uge i træk hvor hendes søvn på ingen måde har en rytme og er totalt uforudsigelig. Det gælder både dagens to lure og putningen til nat.
Min datter kæmper som verdens stærkeste lille løve mod søvnen og når det endelig lykkedes mig at få hende til ro, er hun ofte klynkende i sin søvn, vågner ekstremt let og har tydeligt brug for at mærke, at jeg er der (hun åbner fx øjnene for at se mig, rækker hånden ud efter mig og trives bare generelt bedst med at ligge helt, helt tæt ind til mig).
Når hun vågner af sin søvn, er det ikke sådan, at jeg hurtigt kan få hende til at sove igen, men så starter hele putte ritualet ligesom forfra, - hun er lysvågen og altid længe ad gangen. Hun kan fx vågne kl 20 og så ikke sove igen før 23, eller vågne kl 4 og være vågen til 6.
Nogle gange kæmper hun så meget mod søvnen, i løbet af dagen, at hun springer eftermiddagsluren over, simpelthen fordi timerne går med at forsøge at lulle hende i søvn i armene eller vandre gade op og ned i barnevognen, at det ikke lykkedes før sengetid.
Selv når hun kun har sovet en gang, kæmper ...
... hun mod søvnen. Hun græder, råber, vrider sig og kaster sig bagud, sætter sig op og forsøger på alle måder at holde sig igang for at undgå at falde i søvn.
Når det er svært at putte hende, gør jeg det, at jeg gør noget andet, når jeg mærker, at det ikke vil lykkedes. Er vi fx i soveværelset, går vi ud i et andet rum og sidder stille med en bog, svøbt i dynen. Lykkedes det ikke med lur i barnevognen, skifter vi scene og prøver sengen, eller omvendt. Min erfaring siger mig, at det fungerer bedre med et sceneskift i stedet for at blive ved at vedholde "sovekravet" samme sted, for det som så sker, er at både hende og jeg kører mere og mere op og frustrationen skaber en negativ kontekst for os begge.
Når jeg ændrer situationen, og skaber en pause i "søvn kravet" fx ved at sidde stille med hende i dynen, er hun som regel rolig (kommer lidt an på hvor længe hun har kæmpet, jo mere træt hun er, jo lettere kommer gråden selvsagt, af overtræthed) og vi oplever ofte, at hun er helt glad og tilfreds, så snart hun kommer ud af eksempelvis soveværelset, hvilket vi tager som tydeligt tegn på, at det ER modstand på søvnen, angst for at give slip, der er på spil.
Umiddelbart en lang historie, som egentlig fører til et ret simpelt spørgsmål:
Jeg kan læse mig til, at separationsangst og adskillelse er på sit højeste i disse måneder og jeg tænker derfor, at det må være det, der er på spil?
Så mit spørgsmål er egentlig "bare" - lyder det i dine ører som det, eller skal vi tænke noget andet, i din optik?
Jeg har i øvrigt lige bestilt din bog om søvn til samlingen, men har ikke fået den endnu. (har i forvejen den om mad og den om udvikling - du kunne godt lave noget med mængderabat ;))))
Hilsen
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Regntøj
Børn der bor i Danmark har brug for regntøj, når de skal være udenfor og lege, og vejret er mildt og vådt.
Regntøjet skal være vandtæt, men uimprægneret. Det er en god idé at vælge regntøj af tekstil, nylon (polyamid) eller plasttypen polyurethan (PUR). Gå derimod uden om regntøj af PVC som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.
Spørg evt. i forretningen og bed evt. om dokumentation fra producenten.
Regntøjet skal sidde godt uden at stramme. Det...
Klumpfod
Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.
Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.
Drenge fødes hyppigere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.