Brev:
8-9 måneders separationsangst og søvnkvaler
Kære Helen.
Som så ofte før finder jeg mig selv, lidt usikker, som førstegangs mor og derfor vender jeg mig atter mod dig - i håb om lidt kloge ord :)
Min datter er nu blevet 9 måneder og en uge. Vi har i en periode haft et godt putteritual, hvor jeg først læste den samme rør og føl bog for min datter på hendes eget værelse og vi så gik i soveværelset (hvor vi har valgt hun sover i en stor seng sammen med mig) og her blev hun ammet i min favn mens jeg sang den samme sang, hver aften. Dette fungerede rigtigt godt og som regel sov hun sådan her i løbet af 5-10 minutter og jeg kunne så lægge hende i sengen.
Men nu kører vi på fjerde uge i træk hvor hendes søvn på ingen måde har en rytme og er totalt uforudsigelig. Det gælder både dagens to lure og putningen til nat.
Min datter kæmper som verdens stærkeste lille løve mod søvnen og når det endelig lykkedes mig at få hende til ro, er hun ofte klynkende i sin søvn, vågner ekstremt let og har tydeligt brug for at mærke, at jeg er der (hun åbner fx øjnene for at se mig, rækker hånden ud efter mig og trives bare generelt bedst med at ligge helt, helt tæt ind til mig).
Når hun vågner af sin søvn, er det ikke sådan, at jeg hurtigt kan få hende til at sove igen, men så starter hele putte ritualet ligesom forfra, - hun er lysvågen og altid længe ad gangen. Hun kan fx vågne kl 20 og så ikke sove igen før 23, eller vågne kl 4 og være vågen til 6.
Nogle gange kæmper hun så meget mod søvnen, i løbet af dagen, at hun springer eftermiddagsluren over, simpelthen fordi timerne går med at forsøge at lulle hende i søvn i armene eller vandre gade op og ned i barnevognen, at det ikke lykkedes før sengetid.
Selv når hun kun har sovet en gang, kæmper ...
... hun mod søvnen. Hun græder, råber, vrider sig og kaster sig bagud, sætter sig op og forsøger på alle måder at holde sig igang for at undgå at falde i søvn.
Når det er svært at putte hende, gør jeg det, at jeg gør noget andet, når jeg mærker, at det ikke vil lykkedes. Er vi fx i soveværelset, går vi ud i et andet rum og sidder stille med en bog, svøbt i dynen. Lykkedes det ikke med lur i barnevognen, skifter vi scene og prøver sengen, eller omvendt. Min erfaring siger mig, at det fungerer bedre med et sceneskift i stedet for at blive ved at vedholde "sovekravet" samme sted, for det som så sker, er at både hende og jeg kører mere og mere op og frustrationen skaber en negativ kontekst for os begge.
Når jeg ændrer situationen, og skaber en pause i "søvn kravet" fx ved at sidde stille med hende i dynen, er hun som regel rolig (kommer lidt an på hvor længe hun har kæmpet, jo mere træt hun er, jo lettere kommer gråden selvsagt, af overtræthed) og vi oplever ofte, at hun er helt glad og tilfreds, så snart hun kommer ud af eksempelvis soveværelset, hvilket vi tager som tydeligt tegn på, at det ER modstand på søvnen, angst for at give slip, der er på spil.
Umiddelbart en lang historie, som egentlig fører til et ret simpelt spørgsmål:
Jeg kan læse mig til, at separationsangst og adskillelse er på sit højeste i disse måneder og jeg tænker derfor, at det må være det, der er på spil?
Så mit spørgsmål er egentlig "bare" - lyder det i dine ører som det, eller skal vi tænke noget andet, i din optik?
Jeg har i øvrigt lige bestilt din bog om søvn til samlingen, men har ikke fået den endnu. (har i forvejen den om mad og den om udvikling - du kunne godt lave noget med mængderabat ;))))
Hilsen
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Slå
Det er forbudt ved lov at slå sit barn. Den såkaldte revselsesret blev afskaffet af Folketinget i 1997. At slå sine børn er således en ulovlig måde at opdrage på - og det gælder også "dask over fingrene", hvis det lille barn piller ved noget det ikke må. Et barn der bliver slået vil føle sig mindre værd.
Et barn der bliver slået er udsat for fysisk vold. Det kan være at barnet får en lussing, en endefuld, at barnet bliver sparket, rusket, brændt med cigaretter eller lignende....
Hoppegynge
En hoppegynge anbefales ikke. Sundhedsstyrelsen skriver: "Til sunde børn frarådes hoppegynge og gangstole, da de forsinker normal udvikling. For handicappede børn gælder særlige regler, spørg sundhedsplejersken, lægen eller fysioterapeuten". Kilde, Sunde Børn, sst. 2003.
En hoppegynge belaster barnets ryg og ben og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge, det er ren underholdning og det kan barnet få på anden måde. Når barnet sidder i en hoppegynge er det en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.