Svar: Træls aflevering i dagplejen
Kære mor
Tak for dit brev :)
Det er altid rigtig svært, når man fornemmer at ens barn ikke er rigtig glad. Det er ikke rart at aflevere ham, når han er ked af det og tydeligt giver udtryk for, at han ikke vil af sted, at han hellere vil være hjemme.
Det er naturligvis vigtigt at finde ud af, hvad det handler om. Det er derfor rigtig godt at du er opmærksom på at dagplejer, måske lige nu ikke har det største overskud og ja - det kan godt være at han savner jer forældre, det ville være unaturligt, hvis han ikke savnede jer - men hun skal jo stadig have overskud til at være der for ham og give ham den ro og tryghed, som han behøver, sætte ham igang med leg og gøre hverdagen rar for ham, så han stadig kan nyde at være der, selvom han også savner sin mor og far.
Hvor er den tilsynsførende pædagog? Måske var det en idé at tale med ham/hende om, hvorvidt det er brug for lidt hjælp eller vejledning i dagplejen.
Det er en god idé at give jeres dreng et lille fotoalbum med, så han kan se billederne af jer og blive bekræftet i at I ikke er væk, men at I kommer igen. Det kræver dog at dagplejer vil være interesseret i at kikke på billederne med ham og netop tale med ham om mor og far og betrygge ham i at I kommer tilbage - og på den måde være der for ham, rumme ham og også hjælpe ham videre, og ikke blive irriteret på ham eller skælde ham ud osv.
Det vil også være rigtig godt, hvis han har en puttebamse eller lignende, der kan fungere som substitut for jer og som han kan have med. Bamsen kan ligge på hans plads i gardaroben og han kan få den, når han skal sove til middag eller hvis han er ked af det. Det at have en bamse med sig hjemmefra kan fungere lidt som "bindeleddet" mellem hjem og dagpleje og kan ...
... minde ham om, at han jo kommer hjem igen. Samtidig er det jo som sagt en substitut for jer, så han kan putte sig med den, kramme den, nulre næse med den osv. når han savner jer og på den måde berolige sig selv og komme videre.
Det er også sådan at børn i denne alder sagtens kan have svært ved at blive afleveret. Det er rigtig svært at sige farvel til det hyggelige og det rare derhjemme - men ligeså snart de er afleveret og er kommet igang med at lege, så er det hyggeligt at være i dagplejen. Når de så hentes, så vil de ikke med hjem - så har de det jo rigtig sjovt og nyder at lege og være af sted. Det er helt naturligt, at de har svært ved at skifte situation, både når de bliver afleveret og når de bliver hentet.
Det bør dog ikke tage halvanden time - det synes jeg er rigtig længe. Og jeg tænker "hvad foregår der i den tid?". Det er jo ret vigtigt at I vinker farvel og at dagplejer derefter hjælper jeres dreng igang med dagen. Han skal trøstes, hvis han er ked af det, men han skal også hjælpes med at finde ud af, at det er okay og hyggeligt at være i dagplejen og han skal inddrages i leg, have lidt at spise, hjælpes igang med dagen.
Med hensyn til søvn, så vil de fleste børn i 2 års alderen have brug for 13 timers søvn i døgnet - ofte fordelt sådan at de sover f.eks. 11 timer om natten og 2 timer til middag. Hvis jeres dreng hjemme har sovet en god lang nattesøvn og måske sovet mere end 11 timer, så er det helt naturligt at han kun sover en time til middag i dagplejen. Sover han en kortere nattesøvn, vil han naturligt have behov for en længere middagslur, men det kan godt variere lidt, og det lyder ikke som om at han mangler søvn.
Jeg håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke med ham:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Honning
Honning frarådes til børn under 1 år. Honning indeholder bakteriesporer og kan være infektionskilden vd spædbarnsbotulisme.
Botulisme er en sjælden sygdom, som skyldes et toksin (en forgiftning) dannet af den en sporedannende bakterie Clostridium Botulinum. Sporerne findes i omgivelserne, de er hårdføre og kan tåle kogning i flere timer.
Voksne og større børn bliver ofte ikke syge, da vores bakterieflora i tarmsystemet er anderledes. Men hos spædbørn medfører...
Øjne og syn hos baby
Nyfødtes øjne er tit hævede og sammenklistrede. Det er helt normalt. Er der vedblivende pus i øjenkrogen, har barnet sandsynligvis en øjenbetændelse og bør ses af lægen.
Helt små børn kan se i en afstand af ca. 30 cm. Det er den afstand, der er mellem moderens bryst og ansigt, når hun sidder og ammer. En nyfødt baby har svært ved at se, og verden virker meget utydelig og sløret. Men så snart den lille kommer til verden, begynder synet at udvikle sig.
Dit barn har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

