Brev:
Ble 4 år

Kære Helen
Vores søn bruger stadig ble, og han er netop fyldt fire år. Vi begyndte at træne renlighed målrettet omkring påske, hvor han også begyndte at sige til, når han skulle tisse. Stort set siden påske eller kort tid derefter har han gået uden ble herhjemme, hvor vi hver 3. time har fulgt ham på toilet, og hvor han også i starten sagde til selv nogle af gangene. Han har dog hele tiden bedt om ble, når han skal lave stort. Han har sovet uden ble om natten siden påske med ganske få uheld.
Men … i det sidste meget lange stykke tid – heller ikke i ferien - har han på intet tidspunkt sagt til, han siger først til, når han står eller sidder og tisser, så der har været mange uheld. Vi har været meget pædagogiske og sagt alle de rigtige ting om, at det er ok osv. Men på det sidste har det været rigtig svært for os at skjule vores irritation, og det har ikke gjort processen nemmere. Og vi bliver kede af det bagefter, når vi har været sure og irriterede.
I børnehaven har han hele tiden haft ble på, for han ville ikke på toilet, og de ville ikke presse ham, de kunne mærke, at han blev rigtig stresset over det. Siden vi kom fra ferie for en tre-fire uger siden, har de dog trænet mere målrettet med ham, mens der har været ganske få børn, og også ladet ham gå uden ble, men han holder sig bare hele dagen og bliver ...
... afsindig stresset, når det er skifte- og toilettid. Så vi er blevet enige med børnehaven om, at vi lader ham gå med ble og venter nogle måneder. Da vi kom til den konklusion blev de glade og lettede i børnehaven, så vi har ikke noget pres derfra.
Han går stadig lidt uden ble derhjemme og lidt med, alt efter hvad han selv ønsker. Vi har tænkt, at vi skal give ham "kontrollen tilbage", før vi går igang med at træne igen. Vi bestræber os på, at han tisser af, når han står op, når vi kommer hjem og skal ud af døren og prøver at få ham på toilet hver 3. time. Det er en afsindig lettelse at have givet lidt slip og slippe følelsen af fiasko (selv om det føles mærkeligt at give ham ble på igen, når vi bare er derhjemme), men jeg har alligevel brug for lidt gode råd om, hvordan vi kommer videre herfra, når der er faldet ro over det hele om et par uger/en måneds tid.
Med til historien hører, at han har været en langsom starter mht at lege sammen og stadig synes, det er lidt en udfordring, selv om det er vores indtryk, at det går noget bedre. Han vil gerne lege med f.eks. en god venindes søn, når vi besøger hinanden, det er mere i den store børnehave, det har været lidt svært for ham. Han har hele tiden været god til sprog, citerer meget filmdialoger og den slags og kan egt godt lide at lege selv.
Med venlig hilsen
lettet mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Gluten til baby
De fleste børn kan tåle gluten, og gluten kan introduceres til barnet i 4-6 måneders alderen under hensyntagen til de anbefalinger, der i øvrigt gælder om variation i kosten, når skemad gives til småbørn.
Hidtil sagde man, at spædbørn ikke måtte introduceres til gluten før efter 6 måneders alderen, men disse anbefalinger blev i 2015 lavet om, da der ikke er fundet videnskabelig dokumentation for at vente med at introducere gluten.
Gluten findes især i hvede, mens...
Vuggedød - uventet spædbarnsdød
Den egentlige årsag til vuggedød eller pludselig spædbarnsdød kendes ikke. Men man ved, at der er visse faktorer, som har betydning. i 1980erne døde over 100 spædbørn hvert år uventet under søvn og siden 1990erne er antallet faldet drastisk. I dag er det under 10 børn om året i Danmark, der rammes af vuggedød.
Faldet i vuggedød skyldes i høj grad følgende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen:
1. Læg altid barnet til at sove på ryggen. Hvis barnet sover på maven, er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tak for hjælpen - det virker!!
Jeg vil takke dig for din støtte i vores søvnprojektet. Det virker så godt, at vi indimellem synes det er for godt/let til at være sandt. I går havde jeg veninder på besøg og alligevel var det så let som ingenting. Det er en lettelse og putningen er blevet en fornøjelse for alle parter.
Det var lange 5 uger for at få det til at fungere, men det hele værd!
Tusinde tak for din støtte.
Fra to nu langt mindre trætte forældre