Annonce

Annonce

Brev:

Projekt søvn er blevet uoverskueligt


13. august 2014

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Projekt søvn er blevet uoverskueligt

Kære Helen

Først vil jeg sige dig 1000 tak for al den hjælp, jeg har kunne få ved hjælp af din bog "børn og søvn". Men nu synes jeg, at projekt søvn er blevet for uoverskueligt.

Du får lige lidt oplysninger til at starte med.

Jeg har en dreng på 7 mdr., som aldrig har gidet bruge sut eller tage flaske. Han har heller ikke andre ting, som han finder tryghed ved. Har sovet med en nussebamse i 2 uger i håb om, at han ville tage den til sig, men det er ikke lykkes. Vi lægger dog både sut og nussebamse ned til ham, når han skal sove hver gang.

Han har altid været meget nysgerrig med store, åbne øjne der skal følge med i alt. Det har han haft siden han var spæd. Derfor er det også svært at se, hvornår han er træt. Han er nu begyndt at gabe, gnide øjne osv. Og der putter vi ham med det samme.

Hans søvnrytme indtil videre:
Til han var en måned sov han som andre spædbørn rigtig mange timer i døgnet.
Derefter begyndte han, at være mere vågen. Det vil sige, at han sov fra 19-07 med kun 1-2 opvågninger, hvor han fik bryst. Om dagen sov han 3x1/2 time.

Da han blev ca. 3 mdr. begyndte han, at sove mere om dagen. Stadig en halv time formiddag og eftermiddag, men middagsluren blev lidt forlænget. Dog begyndte han at vågne hver 2. time om natten. Jeg troede først, at det var et appetitspring, så jeg lagde ham til, men sådan er det stadig. Om dagen sover han nu som regel 2x1,5 time formiddag og middag.

Da han var 1 måned og begyndte at powernappe fortalte folk mig hele tiden, at det var unormalt, og som 1-gangsforældre blev jeg usikker, og så gik der projekt søvn i det. Jeg gik rundt med ham på armen hele dagen i håb om, at han ville falde i søvn.

Han bliver puttet i sin tremmeseng i vores soveværelse om aftenen, og om dagen sover han i barnevogn.

Jeg ammede fuldt ud til han var 4,5 mdr., hvor han spiste ca. hver 2. time om dagen.
Han får nu både mad og bliver ammet. Han får havregrød kl. 7, bliver tilbudt frugtmos inden formiddagsputning, får grød med svesker kl. 11, frugtmos inden middagsputning (ammer ham nogle gange, men hver gang gylper han efterfølgende) og eftermiddagen tager vi lidt ad hoc, da han ikke er så sulten der. Så der får han frugtmos, grød eller bryst. Så får han kartoffelmos med gulerødder og kød til aften (der spiser han heller ...


Annonce

... ikke så meget), og så ammer jeg ham til nat inden, at han bliver puttet ved en 19-20 tiden.

Nu til problemerne:
1) Han vågner ca. hver 2. time. Han plejer at blive puttet omkring 19-20 tiden. Her kan han nogle gange godt holde til omkring 24, men ellers vågner han, hvor jeg bare skal have ham op i mine arme, og så falder han hen igen. Så får han bryst, når han vågner mellem 23-01. Derefter kan han sove ca. 3 timer, og hvis han vågner inden, er det som regel muligt at få ham til ro igen i mine arme. Hvis han først vågner efter 3-4 timer, så er det ikke muligt, at få ham til at sove igen med mindre, at han får bryst og derefter vågner han igen nogle gange hver time eller først igen ved 6-tiden.
Nogle nætter magter jeg ikke kampen fordi jeg er træt, så der tager jeg ham med op i sengen og ammer ham liggende, men han vågner stadig ofte.

2) Han er altid faldet i søvn i vores arme, eller når vi trillede med barnevognen. Jeg havde lige lært ham, at falde i søvn i sin egen seng ved, at jeg bare var i vores seng ved siden af, når han skulle sove. Han kan kun trøstes, når vi tager ham op. Nus, lyde osv. er ikke nok, når han er ked af det. Så jeg tog ham op, når han var ked af det, fik ham til at falde til ro, lagde ham. Og så lærte han at finde ro selv.

Nu er han begyndt at rejse sig ved ting, og kan gå rundt. Så nu rejser han sig i tremmesengen og går rundt og virker lysvågen. Når jeg ammer til nat i soveværelset falder han helt hen, men lige så snart jeg lægger ham, vågner han helt op, vender sig om på alle fire og rejser sig. Som regel gør jeg ikke noget, men så bliver han utilfreds og begynder at brokke sig. Hvis jeg tager ham op og lægger ham til, bruger han mig som sut, og falder igen hen i løbet af et halvt minut.

I barnevognen sætter han sig op og kigger ud, så med mindre han er helt færdig og har været vågen i rigtig mange timer, så kan jeg ikke få ham til at falde til ro i barnevognen.

Så hvordan får jeg ham til at sove igennem? Troede først, at det var fordi, at han ikke var faldet i søvn selv, og dermed ikke kunne finde ro, når han vågnede, men selv når han gjorde det, havde han mange opvågninger.

Og hvordan får jeg ham til at finde ro selv i barnevogn og seng, nu hvor han er blevet det mere mobil?

Kærlig hilsen
den frustrerede og trætte mor

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Hoppegynge

En hoppegynge anbefales ikke. Sundhedsstyrelsen skriver: "Til sunde børn frarådes hoppegynge og gangstole, da de forsinker normal udvikling. For handicappede børn gælder særlige regler, spørg sundhedsplejersken, lægen eller fysioterapeuten". Kilde, Sunde Børn, sst. 2003.

En hoppegynge belaster barnets ryg og ben og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge, det er ren underholdning og det kan barnet få på anden måde. Når barnet sidder i en hoppegynge er det en...

Læs mere i Babylex

Massage - baby

Mange babyer nyder at få massage eller berøring af ryg, mave, ansigt, fingre, tær. De rolige og rytmiske bevægelser giver barnet en følelse af at være elsket og fylder barnet med velvære. Der findes flere bøger om emnet, hvis du ønsker at sætte dig ind i en bestemt teknik, kan det anbefales at låne eller købe en af disse.

Hvis dit barn har svært ved at komme af med afføring eller luft, så kan det også være en god ide at massere lidt på barnets mave. Dette gøres ved stille og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Først tak tak tak for gode, beroligende og jordnære svar man kan forholde sig til. Og for at skubbe i den rigtige retning ;-)

Pia, Malthes mor


Annonce