Svar: Vil ikke sove i egen seng - 16 mdr.
Kære frustrerede mor
Tak for dit brev og fine beskrivelse :)
Det lyder for mig som om at jeres dreng lige nu er rigtig ked af sin seng. Han forbinder den med noget som ikke er hyggeligt og rart og det er derfor nu ikke rart at skulle sove - heller ikke selvom han puttes i jeres seng. Og det første du skal gøre er at gøre ham tryg ved at sove. Det skal være rart at komme i seng, det skal forbindes med noget dejligt, det skal være en stund, som han kan se frem til.
Og lige nu lyder det som om at han har brug for at falde i søvn i soveværelset, for at blive tryg og så må det være sådan. Alternativet kan være at du tager en madras med ind på hans værelse og lægger dig sammen med ham der. Så vil han stadig kunne falde i søvn ved siden af dig og være tryg ved det, men vil så lære at sove på sit værelse. Soveværelset er dog også helt fint at bruge. Forskellen er ikke så stor, for tiden fremover, så du skal gøre det, som du fornemmer vil virke bedst.
Når han er faldet i søvn, lader du ham sove og når du så selv går i seng sen aften, så flytter du ham over i hans seng (hvis han der ligger i din seng), beroliger og betrygger og hjælper ham med at sove videre der.
Det er vigtigt at du skaber et ritual, som kan gøre ham tryg og rolig fremover. Det vil f.eks. være en rigtig god idé, at du giver ham et bad og en godnatgrød om aftenen. Det forbereder ham til at sove. En aftenrutine kan være sådan, at I spiser aftensmad kl 18 og herefter kommer han i bad. Så tilbydes han en godnatgrød i køkkenet f.eks. en havregrød, en flerkornsgrød eller en mysligrød, sammen med en kop letmælk (evt. lun mælk), her er klokken 19.30-19.45. Så får han børstet tænder og så bliver han puttet i seng ca kl 20. Altså en time senere end nu.
Puttetidspunktet beregner jeg ud fra hans samlede søvnbehov. Han vil have brug for at sove ca. 13.5 time i døgnet og det betyder at hvis han sover fra ca 20 til 07, så sover han en nattesøvn på 11 timer og så passer det med en middagslur på ca 2.5 time. Du skriver at han nogle morgener først starter dagen kl 08 og hans middagslur kan ...
... vare mellem 2-3 timer - og det vil naturligt påvirke hvor meget han så sover om natten og dermed hvad tid han er parat til at komme i seng.
For at hjælpe både ham og dig til en mere fast rytme, så du kan regne med et nogenlunde fast puttetidspunkt, vil jeg anbefale at du starter om morgenen - det er vigtigt at dagen starter til samme tid hver dag, uanset om det er hverdag eller weekend. Hvis ikke han vågner af sig selv om morgenen kan det derfor være nødvendigt at du vækker ham, så dagen f.eks. altid starter, så han senest spiser morgenmad kl 7.30.
Når du putter ham til natten, så skal han efter godnatgrød osv. puttes med en puttebamse, putteklud eller hvad han nu vil føle tryghed ved. Og så kan du sætte dig hos ham og læse en historie. For at gøre ham helt tryg og rolig ved at sove, så er det vigtigt at han ikke oplever at du går fra ham. Derfor lægger du dig hos ham og I ligger og læser i bog sammen, du viser ham billeder osv. Stille og roligt kan du sætte dig ved siden af ham, vise ham billederne i bogen osv. og han lærer at ligge ned imens du sidder der - og hen af vejen kan han så puttes i sin seng igen og du sidder hos ham, som du plejer. Samme ritual, men hvor han ligger i sin seng og du sidder ved siden af. Så han er helt tryg, fordi hans putteritual er genkendeligt. Alt er som det plejer at være:)
Du er altså lige nu nødt til at berolige og betrygge ved at være der for ham. Han må ikke føle sig forladt og alene, han må ikke ligge og være bange for at du går og derfor ligge og holde sig vågen, for at holde øje med dig, men skal være sikker på at han trygt og roligt kan lægge sig til at sove.
Du skal sikre at puttetidspunktet er rigtigt - og lige nu puttes han for tidligt og er derfor ikke parat til at sove. Hvorfor han naturligt vil protestere mere :) Og så skal du naturligvis sikre ham tryghed med puttebamse osv. som på sigt vil fungere som en substitut for dig :)
Håber dette vil hjælpe lidt videre og hvordan du så kommer videre derfra kan vi tage til den tid - alt efter hvordan tingene udvikler sig :)
Rigtig meget held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Mellemmåltider børn
Børn har brug for at få 3-4 mellemmåltider i løbet af dagen. Børn over 1 år bevæger sig ofte meget og mellemmåltiderne sikrer deres energibehov. Derfor skal mellemmåltider også være sunde.
Mellemmåltiderne vil ofte ligge formiddag, eftermiddag, før aftensmaden og som godnatmåltid.
Mellemmåltider kan være:
- Grovbolle f.eks. havregrynsboller, eller grovbrød med lidt frugt
- Rugbrødssnitter med smør, ost, frugt
- Frisk frugt, råkost,...
Høj stol til baby
Når barnet begynder at kunne sidde selv, er det en god idé at anskaffe en høj stol. Så kan barnet sidde med ved bordet under måltiderne, og det kan også følge med i, hvad I laver ved køkken- og spisebordet.
Der findes mange forskellige modeller af højstole, men de fleste vælger i dag en model, som kan stå ved spisebordet. Det giver mulighed for, at baby kan være med ved bordet, når familien sidder og spiser og på den måde naturligt tage del i måltiderne.
De...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

