Svar: Hvornår begynder man på at opdrage?
Kære Lykkelige mor
Tak for dit brev :)
Jeg kan høre at du faktisk allerede er igang med at opdrage - for det at din dreng f.eks. sidder ved bordet og spiser, drikker af et glas, spiser maden med gaflen osv. viser at han er igang:)
Vi kan sagtens blive enige om at din dreng skal have lov til at lege, udforske verden, undersøge, mærke osv. Det er den eneste måde, han kan finde ud af, hvordan verden fungerer. Det er sådan han lærer, får erfaring, bliver klogere. Og ofte går det rigtig godt, i hvert fald så længe, børn gør som vi synes de bør gøre - men en dag, vil du måske opleve, at han vil noget andet end dig, en dag vil du måske stå og tænke "hvem er den lille dreng?", fordi han gør noget, du ikke havde forestillet dig, at han ville gøre. Måske vil du en dag opleve, at han smider sig på gulvet i supermarkedet, fordi noget ikke er, som han gerne vil - og det er i alle disse situationer at opdragelsen også kommer ind. Opdragelse sker altså i alle mulige små hverdagssituationer og fra barnet er ganske lille.
Opdragelse er nogle af de ting du nævner - at kunne spise pænt med bestik, sidde pænt ved bordet osv. Det vi kalder for at have gode manerer. Det er også at lære at dele, lære at sige pænt tak, lære at sige goddag og farvel eller at man f.eks. vasker sine hænder i forbindelse med måltider eller toiletbesøg.
Men opdragelse er også at lære at tage hensyn til andre, at lære at se om andre er kede af det eller glade. Det er også at tage hensyn til sig selv, at kunne mærke sine egne grænser, at kunne sige fra på egne og andres vegne - og at kunne gøre det på en ordenligt måde. Det handler om at lære sociale kompetencer.
Opdragelse er også at føle sig elsket og at kunne elske andre. Det handler om at vi skal møde vores børn værdigt og med respekt. Vi skal møde vores børn, som vi gerne selv vil mødes. Vi skal vise vores børn, det vi gerne vil lære dem. Og her har du fat i noget meget vigtigt - for det er netop vigtigt at være et godt forbillede. Du er hans rollemodel. Børn der bliver mødt med autoritet, straf, magt - børn som får rigtig meget skæld ud og som bliver råbt af, vil få aktiveret de centre i hjernen som gør dem bange, som giver frygt. Børn der bliver mødt med forståelse og empati - indføling - vil naturligt udvikle evne til selv at sætte sig ind i andres situation, vil kunne trøste og berolige andre.
Opdragelse er nok noget af det sværeste, for vi skal som forældre netop finde balancen mellem at lade barnet selv forsøge sig, lade barnet undersøge og udforske og samtidig også sætte grænser og stille krav. Det er dog vigtigt, at de krav vi stiller passer til barnets alder og udvikling, og der er her naturligt forskel på om der er tale om en undersøgende 1 årig, 3 årig eller 6 årig - men alle har brug for guidning, forståelse og hjælp til at finde ud af, hvad der er rigtigt eller bedst.
Mange forældre ytrer ønske om, at de gerne vil have børn, der hviler i sig selv, tror på sig selv og egne ...
... evner og kan sige fra både på andres og egne vegne. Men børn, der altid skal gøre, hvad der bliver sagt, når det bliver sagt, vil ikke lære at sige fra eller træde i karakter på samme måde som et barn, der også oplever at blive lyttet til. Nogle gange skal vores børn også have lov og ofte er det en god idé at holde fokus på det, vi gerne vil have vores børn til i stedet for på det, som de gør forkert. Og børn skal have lov til at prøve, forsøge sig frem og danne egne erfaringer. Og ja - så vil der naturligvis en gang imellem være situationer, hvor tingene er nødt til at være som vi voksne vil og hvor vi derfor må trumfe vores vilje igennem - men det er stadig vigtigt, at det sker med respekt og anderkendelse for vores barn og barnets personlighed.
Mange forældre er bange for at deres børn bliver egoistiske, hvis de ikke får "Nej!" og forældrene giver dem modstand. Børn skal lære at tingene ikke kan blive, som de vil, og derfor skal de gøre alt, som mor og far siger. Men det er ikke rigtigt. Vi behøver ikke sige "nej!", "stop", "hold op" hele tiden. Hvis vi lytter til, hvad vores børn vil, så vil vi måske kunne finde et alternativ eller måske nogle gange sige "ja" - for børn der oplever, at tingene nogle gange kan blive som de gerne vil, vil naturligt bedre kunne forstå og acceptere et nej, når det er nødvendigt at give dem det.
For ja - nogle gange er vi nødt til at sige nej. Det er her vigtigt at være bevidst om, at nej også kan være "et kærligt nej". I et nej kan der ligge masser af kærlighed og lydhørhed og vi kan sagtens, når vi siger nej, vise vores børn, at vi forstår dem, at vi forstår, hvad de gerne vil. Ligesom vi i et nej ikke behøver ydmyge eller krænke barnet. Det er også vigtigt, at vi siger nej, når vi mener nej. For vores børn skal kunne regne med os. Din dreng skal føle sig hundrede procent sikker på dig, så når du siger nej, så ved han, at du mener nej.
Det kommer stille og roligt - han vil naturligt lære hen af vejen, at der er ting, som han ikke må og du skal gribe situationerne, når de opstår. I takt med at han bliver ældre, vil han naturligt begynde at lege mere med andre børn og der vil kunne opstå konflikter, hvor du skal mægle mellem børnene og hjælpe dem med at finde ud af at være sammen. Her kommer der naturligt opdragelse ind.
Når I skal I byen, besøge venner, deltager i en rund fødselsdag eller anden stor fest, så kommer der opdragelse ind igen - han skal lære at hilse, han skal lære at være stille når der bliver holdt tale, han skal lære at spise den mad, der nu bliver serveret også selvom det ikke er hans livret…
Når I er oppe at handle, skal han lære hvordan det foregår. Han skal også lære at klæde sig selv af og på, vaske sig selv osv. Det er alt sammen også opdragelse.
Jeg har netop skrevet en bog om dette emne "Helens bog om børn og opdragelse". Den udkommer den 9. september :) Og den vil jeg naturligvis anbefale dig at læse.
Rigtig meget held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Lattergas ved fødsel
Lattergas er en blanding af ilt og kvælstofilte, som man indånder gennem en maske.
Lattergas bruges som smertestillende og er et tilbud til kvinder, der er i fødsel. Jordmoderen vejleder kvinden i, hvordan masken bruges - lattergas virker bedst, hvis du trækker vejret i masken, når du mærker, at der er en ve på vej, og så lægger masken fra dig igen, når veen klinger af.
Lattergas virker på den måde, at kvinden mærker smerten, men ikke lader sig gå på af den, og den...
Gluten til baby
De fleste børn kan tåle gluten, og gluten kan introduceres til barnet i 4-6 måneders alderen under hensyntagen til de anbefalinger, der i øvrigt gælder om variation i kosten, når skemad gives til småbørn.
Hidtil sagde man, at spædbørn ikke måtte introduceres til gluten før efter 6 måneders alderen, men disse anbefalinger blev i 2015 lavet om, da der ikke er fundet videnskabelig dokumentation for at vente med at introducere gluten.
Gluten findes især i hvede, mens...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.