Svar: Udstationering og reaktion hos min 3 årige

---

Kære Jeanette

Tak for dit brev og velkommen til :)

Det lyder rigtig dejligt med en udstationering til North Carolina og jeg kan godt forstå I nyder det. Det lyder også som om, at I har fundet en god pre-school til jeres dreng og det er rigtig fint, at lillesøster har plads samme sted, når hun bliver et år. Jeg tænker, at det vil hjælpe dem begge, at de netop kan gå i samme institution.

Men lige nu er det rigtig svært for storebror. Og der er rigtig mange ting som spiller ind. Det er for det første rigtig svært at flytte - det kræver rigtig meget af ham, kræver mange ressourcer. Han skal jo forholde sig til et nyt hjem, et helt nyt land, nyt sprog, nye rutiner, nye børn, nye voksne - intet ligner sig selv. Og det er naturligt meget stressende for ham. Og det er helt naturligt at han reagerer.

Derudover er han jo blevet storebror og lillesøster fylder en del mere nu. Hun ligger ikke bare og sover, men kravler rundt, viser mere vilje, charmerer sikkert alt og alle og hun gør naturligt mere opmærksom på sig selv. Hun tager måske noget af hans legetøj og kan nogle gange godt være temmelig irriterende - og samtidig er hun hjemme hos mor hver dag, imens han bliver sendt i pre-school og det er han smerteligt bevidst om. Igen - det er helt naturligt at han reagerer.

Du skriver at han altid bliver ked af det, når han skal afleveres. Han vil ikke af sted og kommer modvilligt derhen. Pædagogerne fortæller at han ikke taler med nogen derhenne - han er begyndt at deltage lidt mere, men han bruger ikke sit sprog. Derhjemme er han begyndt at stamme og samtidig står han altid og venter på dig, når han ved at du skal komme… Og han vil så gerne, at du skal være stolt af ham og synes at han klarer det godt "jeg har ikke grædt i dag mor", tænker jeg er en måde at bekræfte overfor dig og sig selv, at han klarer det godt, selvom det virkelig er svært for ham.

Jeg synes I skal overveje meget, hvad der er bedst for ham - I er bedst til at vurdere det, fordi I naturligt kender ham bedst. Hvordan plejer han at være i forhold til, hvordan han er nu? Jeres dreng kan godt have stress og hvis han har det, så er det rigtig vigtigt at I reagerer og hjælper ham.

Symptomer på stress hos børn kan f.eks. være:

- Barnet vægrer sig mod at komme i institution.
- Barnet trækker sig væk, vil helst lege for sig selv.
- Barnet virker rastløs.
- Barnet græder meget let.
- Barnet virker irritabel og der opstår let konflikter.
- Barnet ændrer spise- og sovemønster.
- Barnet klager over at have ondt forskellige steder.

Årsager til stress hos børn kan f.eks. være:

- Manglende ro i hverdagen.
- Flytning og start i ny institution. Flytning til udlandet er en ekstra stressfaktor.
- At få en lillesøster ...

---

---

... eller lillebror.
- For mange realtioner at skulle forholde sig til.
- For mange krav, som barnet ikke kan håndtere.
- Manglende søvn og afslapning.
- Stress fra jer forældre i hverdagen - stress smitter.

I kan læse mere uddybende om dette i min artikel "Også små børn får stress", fra den 22 august 2012, som I finder i min artikelsamling.

Jeg tænker, at det er rigtig vigtigt at I lytter til ham og sætter ord på, at I godt kan forstå at det er svært. At det er helt naturligt svært for ham at skulle flytte, starte i en ny børnehave, forholde sig til et nyt sprog osv. Så han føler at I ser ham og forstår ham - og at det er legalt at han har det som han har det.

I skal også forklare ham, at I rigtig gerne vil hjælpe ham, så han har det godt. Dr er jo ikke noget vigtigere end at han skal have det godt. I skal bare finde ud af, hvad der er bedst for ham. Hvad siger han selv? Vil han helst være hjemme hver dag eller kan han godt selv give udtryk for, at han faktisk gerne vil lege med nogle andre børn og at det kan være lidt kedeligt at være hjemme hos mor og lillesøster? Hvis han selv kan sætte lidt ord på, hvad han har brug for, så vil det jo hjælpe jer til at finde den bedste løsning.

---

---

Måske kan han ikke overskue at være i institutionen 5 dag i træk, men vil måske have glæde af at have fri om onsdagen, så han er af sted mandag og tirsdag, hjemme onsdag og af sted torsdag og fredag og så hjemme i weekenden. I kan evt. lave en ugeplan, hvor han selv kan følge med og ved hvad dag det er og hvad der så skal ske.

Det kan også være at I skal gå tilbage til at deltage i institutionen sammen med ham, så han ikke skal være der alene, men har jer med. Det kan gøre ham tryg i en periode og I kan hjælpe ham med at tage kontakt med de andre børn, forklare ham, hvad de siger, hvad de vil og på den måde finde ud af at det er okay - og når I går, så tager I ham med - han bliver ikke efterladt i en institution, som han lige nu føler utryg.

Og måske har han helt brug for en pause væk fra institutionen, brug for at være derhjemme, falde til ro og igen føle sig tryg ved det hele - og stille og roligt måske selv begynde at fornemme behov for at komme ud og lege lidt med nogle andre børn. Så det ikke er dig, der synes at han skal dette, men så han selv begynder at kunne føle dette behov.

Hjemme kan I måske læse lidt engelske bøger, så han kan høre sproget og øve sig på et par gloser. Det kan også være at du kan finde andre danske familier med børn, som han kan møde og være sammen med - og på den måde ikke føle sig helt alene, og stille og roligt finde ud af at det er okay, at I nu er flyttet, selvom tingene er meget anderledes.

Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---