Brev:

Sorg over at skulle slippe amningen

---

Kære Helen.

Min søn er lige fyldt 1 år, og jeg har ammet ham frem til nu. Gennem de sidste 4 mdr. er det dog blevet gradvist mindre, dels rådede sundhedsplejersken mig til at udfase middags-amningen for at få ham til at spise mere skemad og dermed sove igennem om natten, dels har han i perioder ikke villet tage mit bryst.

Første gang jeg oplevede det var, da jeg fik min menstruation igen – og dette har gentaget sig hver måned. De sidste 3 mdr. har han kun fået bryst om morgenen – og det har varet i stadigt kortere tid. De seneste mdr. har han kun diet ca. 3-5 min. på hvert bryst. For 5 dage siden tog han brystet, men slap det straks igen, og dette har gentaget sig, selvom jeg har tilbudt ham det flere gange. Jeg ved ikke, om det er, fordi han ikke vil mere, eller om det er, fordi jeg ikke har mere mælk.

Jeg ved godt, at det ikke er nødvendigt at amme ham mere, men jeg oplever en stor sorg over at skulle stoppe. Jeg er en ”gammel” mor, idet jeg har fået ham som 42 årig gennem fertilitetsbehandling – så han er et ”ønskebarn”, og jeg er bevidst om, at han sandsynligvis bliver mit første og eneste barn. At blive mor er noget jeg har ønsket mig længe, og jeg har virkelig elsket at amme, og min søn har været inkarneret brystbarn – de første 5-6 mdr. ville han helst ligge ved mit bryst hele tiden – og amningen har fungeret rigtig godt. Derfor havde jeg en forestilling om, at jeg ville amme ham i hvert fald i 1½ år eller længere.

Jeg har forsøgt at holde gang i mælkeproduktionen ved at bruge en manuel brystpumpe. Men det virker som om min mælkeproduktion er ...

---

---

... gået mere og mere i stå. På nuværende tidspunkt kan jeg kun malke nogle dråber frem – ca. 10 ml. på 5 min.

Jeg ved godt, at det er normalt at føle vemod, når amningen stopper – men jeg går og græder hele tiden og kan slet ikke blive færdig med det. Jeg føler mig slet ikke parat til at opgive det allerede.

Jeg savner nærheden og synes, det er svært at få den på andre måder. Min søn er meget aktiv – nysgerrig og bestandigt udforskende - og han sidder/ligger sjældent stille hos mig i mere end få sekunder ad gangen. Han vil ind imellem være hos mig, hvis jeg går/danser rundt med ham eller tumler med ham – men det er hårdt for ryggen.

Jeg føler mig også meget usikker, fordi jeg ikke længere kan trøste og berolige ham med brystet, når han græder. Han græder ofte, når han skal sove og kan vågne om natten og græde - og det lykkes mig sjældent at berolige ham ved at tage ham op eller sidde ved ham og holde hans hånd eller bare tale beroligende til ham. Det ender faktisk tit med, at jeg må gå min vej og lade ham græde - og så falder han som regel til ro efter få minutter. Men det føles meget tomt, at jeg ikke kan trøste ham.

Hvis min søn ikke vil ammes mere, så skal jeg jo selvfølgelig ikke presse ham til det, men hvis det er, fordi jeg ikke har mere mælk – er der så mulighed for, at jeg kan få gang i det igen og få ham til at tage brystet igen, og hvordan gør jeg så det? – Eller er løbet mon kørt og skal jeg erkende, at det er slut? Og hvis, har du så nogle gode råd til, hvordan jeg kan få en nærhed med min søn på andre måder?

Med venlig hilsen
”En ældre alenemor”

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---