Annonce

Annonce

Svar: Sorg over at skulle slippe amningen


17. august 2014

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære du

Tak for dit brev og velkommen til :)

Hvor er det dejligt, at du har valgt at få din dreng - også selvom du er alene med ham :) Og hvor er det dejligt at høre, at amningen har fungeret så godt og været så dejlig for jer begge. Det har I begge to virkelig nydt, og du har givet din dreng en rigtig skøn start på livet:)

Nu er han blevet et år og begynder at sige fra overfor brystet - og det er helt naturligt for hans alder. Han siger fra overfor mange ting, han protesterer over at blive lagt på puslebordet, han protesterer over maden, vil ikke have trøje på og skubber dig nogle gange væk, fordi han "vil selv". Han viser mere og mere egen vilje, mere selvstændighed og det er rigtig godt - det er et sundhedstegn og det er rigtig vigtigt at du ser det sådan. Det er ikke noget forkert i det han gør, tvært imod.

Det betyder dog ikke, at det ikke er hårdt for dig og for mange kvinder er det netop som du skriver en stor sorg at skulle stoppe amning. En ting er at kunne sige til sig selv med sine tanker, at det er fint at stoppe amning nu - noget andet er det man føler i sit hjerte :) Og det er ikke altid at hoved og hjerte helt følger hinanden. Og det er det du oplever lige nu - og det gør naturligt ondt.

Du skriver, at du havde håbet at du kunne amme ham til han var 1.5 år - men jeg tror faktisk ikke at forskellen ville være så stor. Om du stopper nu eller når han er 18 måneder - sorgen vil være ligeså svær. Fordi det handler om, at det er rigtig svært at give slip.

Det er altid lettest at stoppe amning, hvis både mor og barn er enige om at det er nu. Din dreng siger fra, han er ikke interesseret i amningen på samme måde mere og ernæringsmæssigt behøver han heller ikke din mælk. Han kan sagtens få tryghed og nærhed på anden måde og få sit behov fint dækket uden at få bryst. Din krop siger også fra - du har svært ved at holde gang i amningen, i mælkeproduktionen og selvom du prøver at stimulere med brystpumpe osv. så er det ikke nok… Det er tid til at stoppe.

Men det er svært - og det er især svært, fordi amningen jo er noget ganske særligt. Når du ammer din dreng, så har du en kontakt med din dreng, som ingen andre kan have med dit barn. Det er noget, som kun du og han har sammen. Andre kan give ham mad, kan skifte ham, kan lege med ham, passe ham, putte ham osv. Men at amme ham og have den ...


Annonce

... særlige ammestund - det er kun dig og ham. Og det gør det til noget særligt og til noget, som naturligt er svært at slippe. Det er helt naturligt at du føler dig naturligt tæt forbundet med ham, når du ammer ham og at du derfor har rigtig svært ved at skulle stoppe amning nu.

Det er rigtig vigtigt, at du kan glæde dig over, at du har ammet ham så længe og at I har haft den mulighed og at I begge har nydt det. Det er guld værd!. Det er dog samtidig rigtig vigtigt at du ved, at den gode mor ikke sidder i brysterne. Man er altså ikke en bedre mor fordi man ammer sit barn. Den gode mor sidder i hjertet og hjertet har du helt sikkert med dig :) Der er ingen tvivl om, at du elsker din dreng højt og vil ham det allerbedste - og hvad mere kan han ønske sig:)

Der vil naturligt komme perioder, som er lidt svære at komme igennem - det hører med til, at han bliver ældre og vokser op. Der vil være rigtig mange situationer, hvor du skal "give slip", og hvor det faktisk er rigtig svært. Og selvom det kan lyde som en skrøne, når nogen siger "de bliver så hurtigt store", så er det ikke desto mindre rigtigt. Nogle gange vil du tænke tilbage på jeres ammestund og ønske at du kunne skrue tiden tilbage dertil, men sådan er det desværre ikke. Jeg kan dog love dig, at der kommer masser af andre situationer, andre ganske særlige øjeblikke, som du kan gemme som skønne minder.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Det kan godt give et lille stik i hjertet, når du mærker at han slipper dig. At han øver sin selvstændighed og afprøver verden og nogle gange skubber dig fra sig. Igen er det et sundhedstegn og et er vigtigt at du ser det som en sund udvikling. Det bånd I to har sammen vil altid være der. Trygheden, tilliden til at du er der, som den faste base, den han altid kan søge, når han har brug for det - den vil være der.

Det er hårdt og det er svært, når man mærker at barnet løsriver sig, og det er denne løsrivelse du sådan rigtigt mærker lige nu - heldigvis kommer der også perioder, hvor han vil søge dig ekstra og hvor du tydeligt mærker at han har brug for dig, at du er den bedste til at hjælpe ham:)

Lige omkring nætterne og gråd, så synes jeg du skal lade ham sove sammen med dig i dobbeltsengen, ligge hos ham, holde ham i hånden osv. så han kan mærke at du er der og stadig sove trygt og godt:)

Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Bleskift

Et nyfødt barn skal have skiftet ble ofte, i begyndelsen er det mellem 6 og 10 gange i døgnet.

Før bleskift er det rigtig godt, hvis man har samlet de ting man skal bruge sammen, så det er klar: vaskefad, vaskeklude, rene bleer, håndklæde, undertøj osv.

Spæde børn kan ikke lide at få alt tøjet af, så når bleen skal skiftes, så vil dit barn være mere rolig, hvis du lader det beholde noget af tøjet på imens. Det er derfor smart med bodystockings og lignende som kan...

Læs mere i Babylex

Tandbørstning

For at undgå huller i tænderne skal barnet have børstet tænder, ligeså snart den første lille tand bryder frem.

Det er vigtigt at børste tænderne to gange om dagen - morgen og aften.

Gør det til en vane at børste tænderne hver dag og på et tidspunkt, hvor det passer ind i jeres rutiner - f.eks. om morgenen, når I står op, og om aftenen inden barnet skal i seng.

Brug en blød tandbørste, som passer til barnet alder. Børst både indvendig og udvendigt på...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine tidligere svar som er virkelig brugbare.

Jeg er glad for din tilgang til barnet. Synes det kan virke meget frustrerende at der stilles store krav til de små og at der er en holdning til at man bare skal tage "kampen" med dem og dermed have sig et ulykkeligt barn. Så hvor er jeg glad for at have dig!

Med venlig hilsen
Pernille, mor til dreng på 6 måneder


Annonce