Annonce

Annonce

Svar: Hjælp til at finde ro


18. august 2014

Kategori:
Alder:
14 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Hej med dig

Tak for dit brev :) Hvor har I været heldige med sommeren i Danmark i år - tror I har nydt at være her sommeren over :)

Og hvor skønt at lillebror er så aktiv og ja - det lyder faktisk helt normalt for alderen. Man kan sige, at hvor 9-12 måneders alderen er "kravlealderen", så er 12-18 måneders alderen "gå-alderen" og det er helt naturligt, at der er gang i jeres dreng hele tiden.

Hans nysgerrighed er stor og han har en indre udforskningstrang - han vil undersøge og afprøve, og det gør han i et væk. Og ja - det foregår ofte med skridt rundt i huset, langs møblerne, åbne skuffer og skabe, prøve at kravle op, ned igen osv. Og han lærer rigtig meget af det - han er rigtig god motorisk og bliver kun bedre, så derfor er det rigtig godt, hvis I forsøger ikke at begrænse det for meget:)

En stor flyttekasse, en tunnel, store madrasser og lignende, som ikke vælger, ting som han kan op i, igennem, kravle op på vil være rigtig godt. På den måde får han lov til at bruge sin krop, men bevæger sig rundt på et af jer mere fastlagt område.

For at hjælpe ham finmotorisk og til lidt mere koncentration om stille lege, så vil han måske have glæde af et tog med dyr - hvor dyrene skal puttes op i toget, som han så kan køre med eller evt. trække i en snor… En anden mulighed kan være en simpel garage med biler, hvor han skal køre tingene ind, åbne låger, biler kan køre ned af en sliske og ud på gulvet - det at bilen "kører fra ham", vil jo gøre at han så skal hente den, bringe den tilbage og sætte den op, så den kan køre igen. På den måde får han både lov til at bevæge sig rundt, men hjælpes samtidig til at koncentrere sig om at lege med biler. I skal naturligvis være opmærksomme på aldersangivelsen på disse ting - nogle er for børn fra 3 år, fordi de kan indeholde smådele, som han ikke må lege med endnu. Se om I kan finde noget der passer til børn fra ca 18 måneder, så kan han ...


Annonce

... bruge det lidt tid.

Aktivitets-kuber og stativer af forskellige slags, gerne med lys, lyd osv. kan være en idé. Et fisherprice kasseapparat, er en klassiker - her skal han koncentrere sig om at komme mønter i foroven, dreje på håndtaget, trykke så skuffen åbner osv. Det kan han også synes er vældigt spændende.

Det kan også være at han vil synes det er rigtig sjovt med et rulledyr, en scooter eller lignende. Naturligvis som passer til ham i størrelsen og som han kan køre rundt på… Der findes forskellige slags og de fleste børn kan først rigtig bruge dem fra ca 1.5 år, men det bliver han jo også snart - tiden går :) I kan f.eks. se på en Mini-Wheely-Bug. Det kræver at han kan løfte det ene ben over og sætte sig på den…

Det handler jo et eller andet sted meget om at finde noget, som kan underholde ham og samtidig stimulere hans lyst til at bruge sin krop, udforske og undersøge. Og så skal det naturligvis vurdere, hvad I skal købe her og hvad der er bedre at have derhjemme:)

Gå udenfor evt med en vandkande i hænderne og lad ham vande blomsterne i haven. At gå rundt med en legetøjsgræsslåmaskine i plast kan også aktivere lidt. De fås nogle gange til mellem 50-100 kr. Det er lidt ligesom en gåvogn, bare til at gå med udenfor.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

En gåvogn med lad er også en rigtig god idé, fordi han så kan koncentrere sig om at komme forskellige ting på vognen og køre med det…

Nogle gange hjælper et bad, især hvis der er mulighed for at lege med forskellige dyr, skåle, optrækkelige fisk, bøtter osv. i vandet og efterfølgende en god frottering med håndklædet og måske lidt massage af ben og fødder.

God, sund og varieret mad - hvor han ikke tilbydes for meget sukker og usunde snacks - er også vigtigt.

Og det er helt okay at du nogle gange hjælper ham med at finde ro ved at sætte ham i den høje stol eller i klapvognen :)

Håber du kan bruge dette lidt videre, og at det giver lidt ro med på vejen.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Sundhedsplejerske

Alle sundhedsplejersker er uddannet sygeplejersker og har arbejdet på forskellige børneafdelinger i sygehusvæsnet samt i den kommunale pleje. Derudover har sundhedsplejersken taget en diplomuddannelse til sundhedsplejerske.

En sundhedsplejerske følger børnene fra de bliver født (nogle gange allerede i graviditeten) og indtil de går ud af folkeskolen.

Alle børnefamilier i Danmark får tilbudt at modtage besøg af sundhedsplejersken. Når et lille barn bliver født, så...

Læs mere i Babylex

Drikkevarer til børn

Små børn bør drikke mælk og vand.

½ liter mælkeprodukt om dagen:
Det anbefales, at børn og voksne drikker ca. ½ liter mælkeprodukt om dagen. Til børn i alderen 1-2 år anbefales mælkeprodukter med 1.5% fedtindhold (letmælk), og til børn i alderen 2-3 år anbefales det at drikke og spise mere fedtfattigt - det vil sige skummet-, mini- og kærnemælk og lette surmælksprodukter. Nogle børn kan dog godt have brug for letmælk og letmælksprodukter frem mod 3 års alderen.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

1000 tak for dit svar. Jeg blev meget glad for at læse dine kommentarer vedr. min "dårlige samvittighed" over at have sendt Caroline i vuggestue da hun blev storesøster. Det lettede virkeligt.

Carolines mor


Annonce