Brev:

Nærhed med et rastløst barn - hvordan?

---

Kære Helen

Jeg har skrevet til dig vedr. amning – tusind tak for dit svar, du har jo selvfølgelig ret – selvom det ikke var dét svar, jeg havde håbet på. Men det er nok tid til at stoppe – så brystpumpen er nu pakket væk.

Håber at det er i orden, at jeg spørger nærmere ind til den del af dit svar, der handler om, hvordan man så kan få nærheden på andre måder. For det er jo dét, der gør det ekstra svært at slippe amningen – at det virker, som om min søn overhovedet ikke har brug for eller lyst til nærhed med mig mere.

Du foreslår, at jeg lader ham sove hos mig i sengen, så jeg kan ligge hos ham og holde ham i hånden. Det har jeg forsøgt nogle gange, men har opgivet det, for han ligger ikke stille mere end få sekunder – heller ikke når han er træt. Han kravler rundt, rejser sig op i sengen og vil pille ved alting – ved sengelampen, gardinet, forsøger at kravle op i vindueskarmen og kaster sig ud over kanten på sengen, hvis ikke jeg hindrer ham i det. Han tumler så vildt rundt, at han ofte knalder hovedet ind i mit hoved og i væggen. Så jeg ender altid med at lægge ham i tremmesengen igen, for at han ikke skal komme til skade. Han vender sig også ofte 180 grader i søvne, og jeg ville ikke kunne få lukket et øje af angst for, at han faldt ud over kanten.
Han vil heller ikke holde mig i hånden. Hvis han har grædt om aftenen, når han skulle sove, har jeg forsøgt at sidde hos ham og tilbudt ham min hånd, men han skubber den væk.

Også om dagen er det svært for mig at få nogen nærhed med ham. Babymassage (ja, han er jo ikke nogen baby mere, så det er nok også passé), sanglege, tumleøvelser, læse i bog … alt dette virker umuligt, da han protesterer mod at blive holdt eller taget op og holder ikke fokus længe nok til, at jeg kan synge en sang færdig. ...

---

---

... Jeg når som regel kun at synge få linjer – så mister han interessen og kravler afsted.

Vi har tidligere gået til tumlastik – og det var rigtig hyggeligt og sjovt for os begge to – så jeg har forsøgt at tumle videre med ham herhjemme. Men det virker som om, han ikke rigtig gider mere – han vrider sig løs – eller også virker han bare ligeglad og kravler væk, så snart jeg slipper ham.

Det gør mig rigtig ked af det – jeg føler efterhånden ikke, at han har brug for mig mere andet end som praktisk gris, der skal sørge for mad og vaske hans tøj og rydde op etc. Den nærhed vi havde under amningen er fuldstændig væk.

Er det normalt for hans alder (55 uger) at være sådan – eller har jeg mon bare en søn, der er meget aktiv og ikke så meget til det der med at kramme og nusse?
Kan jeg måske have overstimuleret ham (hans legetøj ligger stort set altid fremme på gulvet – og der er meget af det) med det resultat, at han har svært ved at holde fokus på noget særlig længe?

Jeg er meget usikker på, hvordan jeg skal tolke hans ”afvisninger”, og hvordan jeg skal reagere på dem – skal jeg bare lade ham være i fred, begrænse vores kontakt til det rent praktiske og så håbe på, at han selv kommer og rækker ud efter mig, hvis han har brug for mere kontakt?

Den måde, jeg har været sammen med ham på hidtil, har været sådan, at jeg har siddet på gulvet med ham og dels ladet ham selv undersøge ting og legetøj, men at jeg også selv har sat en aktivitet i gang – feks. pustet en ballon op eller stablet nogle klodser eller ladet hans bamse gøre nogle ting. Men her på det sidste har jeg bare sat mig på gulvet og ladet ham selv kravle rundt og eksperimentere – tænker om jeg måske bare skal lade ham tage initiativerne?

Med venlig hilsen,

Jonahs mor (en ældre alenemor)

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---