Annonce

Annonce

Brev:

Forholdet mellem mine drenge


26. august 2014

Kategori:
Alder:
4 år, 9 mdr.

Forholdet mellem mine drenge

Kære Helen,

Jeg ved ikke om dette spørgsmål hænger sammen med det første jeg har sendt til dig i denne omgang, men here goes.

Min yngste søn, J, fylder 2 år om få uger og er i den der charmerende alder, som nærmest ikke er til at stå for. Han er glad det meste af tiden, siger en masse søde ting og er generelt bare dejlig. Samtidig forguder han sin storebror, S. Giver ham sig legetøj, hvis S beder om det, selvom han selv leger med det, trøster S hvis han er ked af det (selvom S ikke anerkender det), henter S' bamse og giver ham den, vil være hvor S er og rigtigt gerne lege med ham og er generelt bare meget opmærksom på S, kalder på ham osv. Ingen tvivl om at S har hans kærlighed.

S derimod opfører sig tit tarveligt over for J. Driller ham, slår, skubber og sparker J, når de har deres kampe, siger at han ikke savner J, når han er på overnatning hos familie, og virker egentlig mest som om at han ønsker J hen hvor peberet gror. Naturligvis har de deres gode øjeblikke, hvor de kommer godt ud af det med hinanden, de er desværre sjældne.

Jeg finder ofte mig selv i en situation, hvor jeg trøster J og irettesætter S, hvis S har gjort J ondt. Jeg drager ikke forhastede konklusioner, hvis jeg ikke har ...


Annonce

... set optrinnet, men jeg vil ikke tolerere at de bruger vold over for hinanden, uanset hvad der går forud. Jeg anerkender over for S at J kan være træls, og jeg forsøger at hjælpe ham med værktøjer til at undgå at slå, f.eks. at sige tydeligt stop eller kalde på mig eller min mand, men lige lidt hjælper det. S virker ofte som om at det er helt ok at behandle J på den måde.

Det gør mig rigtigt ked af det, for jeg ønsker kun for dem at de får et godt søskendeforhold, og det vil jeg gøre mit til. Jeg prøver altid at behandle dem retfærdigt, f.eks. skifte mellem dem, hvem der får først mad osv. Jeg giver S små opgaver, f.eks. hjælpe J af med tøj og sko, når vi kommer hjem, inviterer ham med til madlavningen, når han virker interesseret, prioriterer at læse godnathistorie for ham, hvis han helst vil have mig og lade far putte J, giver ham lov til flere ting, fordi han er den store, f.eks. være alene ude i gården med vennerne og fortæller ham ofte at jeg elsker ham og hvor dejlig jeg synes han er.

Jeg ved at du tidligere har skrevet til mig at S sikkert har det svært for tiden, ikke mindst ved tanken om endnu en lillebror eller -søster i sigte. Hvad mere kan jeg/(vi) gøre for ham?

Med venlig hilsen
Mette

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Klumpfod

Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.

Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.

Drenge fødes hyppigere...

Læs mere i Babylex

Kejsersnit (Sectio Caesarea)

Kejsersnit er for nogle kvinder den bedste og eneste måde at føde barn på og det kan foregå akut eller planlagt. De fleste kejsernit foretages efter råd fra læge, men nogle kvinder ønsker også at få foretaget kejsersnit, selvom der ikke er lægelige grunde til det.

Når du føder ved kejsersnit, vil du enten blive fuldt bedøvet eller blive bedøvet med en nål i ryggen og du vil derudover få lagt et kateter op i din blære. Din mave bliver desinficeret og dækket med et sterilt klæde....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Først og fremmest tusind tak for denne form for brevkasse - den er helt fantastisk for en 1. gangs mor som mig, som altid er bekymret for om jeg nu gør tingene godt nok:-) Så et tak herfra.

Helle, mor til dreng på 1 år


Annonce